Bogmarkedets bestsellerliste - Uge 19

Bliver det sidste uge med Jo Nesbø på toppen? Der sker i hvert fald ting og sager på listen, og denne uges højdespringer kommer uden tvivl til at true Nesbøs dominans på listen.

Denne uge toppes nok engang af Jo Nesbøs tørst, men for første uge i lang tid er dominansen ikke overvældende. Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich alias A. J. Kazinski og Anna Ekberg er notoriske bestsellerforfattere, og deres nyeste udgivelse, der udkom den anden maj truer nu Jo Nesbø på førstepladsen. Merete Pryds Helle med Folkets Skønhed får også et ekstra salgsboost i denne uge, og den prisvindende roman fortsætter de stolte takter på toppen af bestsellerlisten.

At Maria Helleberg med Kvinderne fra Thy også kravler op af listen skyldes hendes førsteplads på Bog & Idés salgsliste. Bog & Idés liste giver også Sara Blædel et comeback til deres andenplads, men det er ikke nok til at komme ind på den samlede liste. 

Vi gætter på, at Anne Ekberg træder et trin op af listen i næste uge og henviser Jo Nesbø til en lavere placering. 

Uge 18 Forfatter Titel Sidste uge Antal uger
1 Jo Nesbø Tørst 1 7
2 Anne Ekberg Kærlighed for Voksne NY 1
3 Merete Pryds Folkets Skønhed 4 7
4 Maria Gerhardt Transfervindue 3 7
5 Naja Marie Aidt Har døden taget noget fra dig 9 7
6 Jeffrey Archer Faderens Synder 2 2
7 Anne Mette Hancock Ligblomsten 5 5
8 Jussi Adler Olsen Selfies 7 4
9 Maria Helleberg Kvinderne fra Thy 10 2
10 Julie Hastrup Mirakelmanden 6 6

Skuffende må det være for Christian Mørk at ryge ud af listen efter kun to uger. Også sidste uges højdespringer Jeffrey Archer må tage et fald i denne uge, så listen består nok engang af de gamle kendte titler, som efterhånden har præget listen længe. I alt fire titler har været på listen alle syv gange listen er blevet lavet. 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere