Bogmarkedets bestsellerliste - Uge 20

Bedst som man troede, at Jo Nesbø skulle vippes af tronen, laver han et comeback og sidder nok engang solidt på førstepladsen. Kærlighed for Voksne kunne ikke bygge videre på første uges lynentré og tage det sidste skridt op på podiet. I stedet taber den terræn i forhold til Nesbøs mega-bestseller.

Alligevel sker der noget nyt i denne uge. Som tidligere forudsagt skulle Mads Peder Nordbos Pigen Uden Hud nok titte frem på et tidspunkt, og det gør den så i denne uge. Nordbos roman, der noget uventet er solgt til mere end 14 lande, forventes selvfølgelig at blive et stort hit i Danmark også. Nordbo er stadig en forholdsvis ukendt forfatter i Danmark, selvom Pigen Uden Hud er Nordbos fjerde roman. Der er dog ingen tvivl om, at det bliver der lavet om på nu. 

En anden krimiforfatter får også debut på listen, selvom Sara Blædels bog Bedemandens Datter er en udgivelse med næsten et år på bagen. 

Uge 20 Forfatter Titel Sidste uge Antal uger
1 Jo Nesbø Tørst 1 8
2 Anne Ekberg Kærlighed for Voksne 2 2
3 Merete Pryds Folkets Skønhed 3 8
4 Mads Peder Nordbo Pigen uden hud NY 1
5 Jussi Adler Olsen Selfies 8 5
6 Maria Gerhardt Transfervindue 4 8
7 Sara Blædel Bedemandens datter NY 1
8 Anne Mette Hancock Ligblomsten 7 6
9 Maria Helleberg Kvinderne fra Thy 9 3
10 Julie Hastrup Mirakelmanden 10 7

Ud af listen i denne uge røg Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig, der ellers har ligget på listen siden den første uge, vi lavede den. Også Jeffrey Archers Faderens Synder ryger ud af listen. Den havde en flot entré for to uger siden, men interessen er hurtigt falmet.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere