BogMarkedets bestsellerliste - Uge 25

Bestsellerlisten holder flyttedag til mandag. Det er nok ikke tidsforskydningen, der er skyld i de mange forandringer på listen, men ikke desto mindre er der sket meget i denne uge. Tre nyheder og en gammel kending kigger igen ind på listen.

Jesper Steins Papa ligger sikkert nummer ét. Praktisk talt alle bestsellerlister har Papa som nummer ét, og kun få steder trues Steins krimi af andre titler. Ildefonso Falcones Jordens Arvinger kommer direkte ind som nummer to, mens også Colson Whiteheads Den underjordiske jernbane og Katrine Engbergs Blodmåne får deres debut på BogMarkedets bestsellerliste.

Også Maria Hellebergs gamle kending Kvinderne fra Thy er ny i forhold til sidste uge.

UGE 25 Forfatter Titel Sidste uge Antal uger
1 Jesper Stein Papa 1 2
2 Ildefonso Falcones Jordens Arvinger NY 1
3 Merete Pryds Folkets Skønhed 4 13
4 Jo Nesbø Tørst 3 13
5 Mari Jungstedt Den du elsker 2 3
6 Colson Whitehead Den underjordiske jernbane NY 1
7 Katrine Engberg Blodmåne NY 1
8 Paul Auster 4 3 2 1 6 4
9 Maria Helleberg Kvinderne fra Thy RE 6
10 Anne Mette Hancock Ligblomsten 7 11

I denne uge siger vi farvel til Maria Gerhardts Transfervindue, som ellers har været på listen i hele listens levetid. Vi siger også farvel til Selfies af Jussi Adler-Olsen, Maria Gerhardts lidt ældre titel Der bor Hollywoodstjerner på vejen og Anne Ekbergs Kærlighed for Voksne, der fik seks uger på listen. 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere