Bogprisen slår kolbøtter

Var afskaffelsen af de frie bogpriser en grund til, at bogbranchen lever godt i dag? Redaktøren fejrer sit etårsjubilæum med at flænse i et betændt sår. Kødet nedenunder er sundt. 

Da de frie bogpriser gradvist blev indført i Danmark i 00´erne, førtes en hidsig debat – ikke mindst i BogMarkedet. En frygt var, at bogbranchen som helhed ville lide under afskaffelsen af sit nogenlunde sikre indtægtsgrundlag.

Katastrofen synes kun sket i afgrænsede reservater – boghandlerne synes at være de største tabere med mange lukkede butikker – men samtidig er der sket meget andet, der peger i modsat retning.

Ser vi alene på antallet af bogudgivelser, har det aldrig været så højt som nu. Nye aktører såsom webboghandlere og streamingtjenester sørger for, at læserne kan købe/leje bøger, selv om den lokale butik (desværre) er væk.

Når den varslede katastrofe ikke er indtruffet, skyldes det, at man ikke har medregnet bogkøberne. Priserne er lavere i dag, når inflationen medregnes. Det er godt for bogkøberne. Ville de blive ved med at købe de dyre bøger, hvis de faste priser var fastholdt, kan man spørge.

Har indførelsen af de frie priser i virkeligheden været gavnlig for branchen som helhed, fordi de har holdt bogsalget oppe?

 

Norske tilstande

Årene siden de faste bogpriser er en tid præget af landsdækkende butiksdød i de fleste brancher og økonomiske op- og nedture modsvaret af øget internethandel, færre læsere, nye kultur- og forbrugsvaner og flere og flere medietilbud.

Ikke mindst har bogen mistet sin førstefødselsret i mediefamilien i de mellemliggende år. Derfor er det et rimeligt gæt, at bogkøbernes betalingsvillighed også er for nedadgående.

Vi nærmer os et svar på spørgsmålet før afsnitsoverskriften, når vi sammenligner danske med norske forhold – bedst er det, hvis vi hvisker trylleformularen ceteris paribus.

I Norge har man fastpris på en bog indtil 1. maj efter udgivelsen. I gennemsnit gælder den faste bogpris ni måneder. Kulturminister Trine Skei Grande har foreslået, at den faste pris forlænges, så den gælder et år for hver udgivelse, uanset hvornår bogen bliver udgivet.

Den norske konkurrencestyrelse Konkurransetilsynet vender tommelfingeren nedad. Direktør i Konkurransetilsynet Lars Sørgaard betoner, at bogkøberne bliver taberne, mens forlagene bliver vinderne, når bøgerne holder deres høje pris i gennemsnit tre måneder længere.

Men der er næppe tale om et nulsumsspil med én vinder og én taber. Måske er der i virkeligheden (mindst) to tabere og slet ingen vindere.  

Sagen får ekstra dyster betoning set i lyset af den dramatiske nedgang i salget af bøger i Norge i 2018.

Medlemsforlagene i norsk Forleggerforening oplevede en nedgang i omsætningen på hele 8 % – et bemærkelsesværdigt højt tal. Med et temmelig anstrengt bogmarked præget af køberflugt, vil de færreste økonomer tilråde at hæve bogpriserne.  

Ingen får glæde af, at endnu flere kunder flygter.

 

Ud og hjem igen

Med stor sandsynlighed har de frie bogpriser været gavnlige for den samlede danske bogbranche, i hvert fald på den lange bane.

Skal vi ærgre os over noget, er det, at kulturminister Mette Bock nægter at nedsætte Danmarks tårnhøje moms på bøger, selvom et EU-direktiv fra efteråret 2018 tillader dette.

Men det er en anden historie.

Foto: iStock/Getty Images.

 

  


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere