Bogsnak

Som litteraturformilder eller blot læser af især skønlitteratur, så har man de sidste 10 års tid kunne opleve en rivende udvikling i måden litteratur formidles på. Det skyldes ikke mindst sociale medier.

For det første har præmissen for en ekspert ændret sig, så nu kan alle træde ind i rollen som formidler. Nu er det ikke længere nødvendigvis bibliotekarer, boghandlere eller anmeldere, der alene står for formidlingen af litteratur. Ganske som det heller ikke længere nødvendigvis er institutioner som f.eks. biblioteket eller dagbladene, der står for udbredelsen af kendskab til litteratur. Selve formidlingskanalerne er nemlig også lagt om. Det er en udvikling der ikke er gået folkebibliotekerne forbi, og de senere år har man satset på at formidle via sociale medier, hvor især Facebook og i mindre grad Instagram er i fokus for indsatsen. Selvom der er blevet brugt en vis energi på formidlingen via sociale medier, så har de færreste biblioteker haft en særskilt strategi for litteraturformidlingen, og fremfor alt, så har formidlingen gerne været bundet på op institutionen fremfor båret af det personlige. Der har med andre ord ikke været fokus på relationsopbygning, men mere på et klassisk salg, hvor virksomheden viser, havde den kan tilbyde.

Det er forsøgt ændret med udviklingsprojektet ’Litteraturformidling på sociale medier. Med hjælpe fra Litteratursiden gik 10 biblioteker i 2015 sammen om at afsøge mulighederne for den personlige formidling. Altså at genskabe bibliotekarens ekspertrolle som formidler og derigennem skabe de så vigtige relationer. Kort fortalt, så drejer det sig om at benytte sig af den personlige kontakt til at få potentielle ”kunder” til først at kende os, kunne lide os, stole på os og til sidst som følge af de foregående tre trind at låne de bøger, vi anbefaler. Det er det gamle sælgermaxim - know, like, trust, buy. Så under København Kommunes bibliotekers Mikkel Christoffersen og Lisbet Vestergaards kompetente ledelse og med støtte fra Slots- og kulturstyrelsens Udviklingspulje blev bogsnak født og greb hurtigt om sig gennem hasttagget #bogsnak. En af grundene til at det netop slog så hurtigt an var, at formidlerne i projektet personligt knyttede bånd til forfattere, forlagsfolk og andre formidlere på både biblioteker og boghandler gennem deres aktiviteter på sociale medier som sig selv, ikke som deres institutioner.

I ansøgningen til Slots- og Kulturstyrelsen skrives der bl.a. ”Projektet er inspireret af Michael Edson fra The Smithsonian. Han beskriver i sin teori om ’The Dark Matter of the Internet’, hvordan kulturinstitutionernes, herunder bibliotekernes, engagement i kulturlivet kun udgør en lille del af den kulturelle samtale i samfundet. Den samtale foregår i netværk, bibliotekerne ikke ser eller ikke er en naturligt del af.” Efterfølgende noteres det, at biblioteket skal finde sin plads i den samtale gennem sine medarbejdere. Som tidligere nævnt, så kan man ikke overvurdere den personlige formidling, hvor man skaber en ekspertrolle til sig selv og derved giver sig en stemme og en platform til at formilde litteratur til, ikke kunderne eller lånere, men til vennerne.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere