Bogudgivelse a la carte, Portræt af Forlaget Underskoven

»Vi læser af princip ikke de bøger, vi udgiver.« Sjældne ord i en forlæggers mund, men ikke hvis man hedder Tom Ahlberg og er direktør for print on demand-forlaget Underskoven. Sidste år udgav forlaget omkring 200 bøger for forfatternes egen regning og risiko i oplag, der svinger fra tre eksemplarer og op til et par tusind

Forlaget Underskovens lokaler i Hyskenstræde i København ligner mange andre små forlags: En vældig hyggelig kombination af fuld aktivitet og lurende pladsmangel. Fyldte bogreoler langs de fleste vægge og på gulvet stabler af kasser med bøger, der venter på at blive ekspederet videre. Men så begynder det også at knibe med ligheden. Tom Ahlberg beskriver sit forlags arbejde sådan her:
»Vi er en slags formidlere eller ‘middle men’, som dels er gode til at snakke med en brede vifte af forskellige typer kunder, og dels ved noget om bogmarkedet og hvordan man producerer bøger. Det prøver vi at kombinere, så vi kan gøre vores kunder tilfredse. Og da vi får flere og flere kunder, så må vi jo kunne det på en eller anden måde.«
Hvad går print on demand egentlig ud på?
»Det interessante ved teknikken er, at man trykker bøger for overkommelige penge i meget små oplag. Hvilket ændrer nogle økonomiske rationaler i forhold til tidligere. Det er som med en almindelig printer. Det går lige hurtigt, om den trykker 100 forskellige sider eller den trykker den samme side 100 gange. Lidt det samme gælder for digitaltryk. Printeren er ligeglad med, hvor mange eksemplarer, der er af den enkelte bog. Den skal bare fodres hele tiden for at betale Xerox, eller hvem der nu sørger for, at maskinerne kører. Punktkvaliteten er jo også absolut ok. Det ligner jo bøger.«

En blandet buket af udgivelser
Tom Ahlberg rejser sig og går ind i lokalet ved siden af, hvor forlagets tre øvrige medarbejdere sidder og arbejder. Han kommer tilbage med en ordentlig stak af forlagets bøger.
Hvad er det typisk for bøger, I udgiver?
»Sidste år udgav vi omkring 200 bøger i alle mulige genrer. Folk kommer og ved ikke, hvordan man laver en bog, men de har et eller andet, de vil have ud, og det hjælper vi dem med. 2/3 af vores bøger er slægts- og erindringsbøger, som først og fremmest er rettet til bekendtskabs- og familiekredse, men som vi også kan se hos lokale boghandlere, fordi de er skrevet af et menneske, som måske har været sognefoged eller plejehjemsforstander, og hvor der stadig er en lokal interesse for at vide, hvad der skete med vedkommende, hvordan levede de – og ikke mindst: ‘Er jeg med i bogen?’ Indimellem er der en lille offentlighedsinteresse for den slags, men det er ikke brede bøger, vi udgiver.«
Hvad er det typisk for kunder, I har?
»Det er først og fremmest skægge mennesker. De er meget forskellige og kommer fra alle dele af verden, men primært Danmark. Vi har et stort segment blandt ældre aktive over 60 år, som har fået en computer, og som har noget på hjerte. De har alle deres særpræg og personality, som gør, at de er sjove folk at have med at gøre. 80 % af vores titler er desuden skrevet af mennesker, som kun laver en enkelt bog i deres liv, og som måske ikke ved, hvad man stiller op med ISBN-numre, offentlige registre, pligtaflevering, salg og markedsføring. Simple ting, hvis man ved noget om det, men en kilde til mange spørgsmål for den, der kun laver den ene bog. Derudover er der flere helt små forlag, som får trykt deres bøger her hos.«

Forlægger ved en tilfældighed
Tom Ahlbergs (f. 1958) vej ind i forlagsbranchen er gået over en studentereksamen, nogle år som pakkeriarbejder og en halv journalistuddannelse på Journalisthøjskolen i Århus. Uddannelsen fik han aldrig gjort færdig, for midt i det hele blev han kulturborgmester i Københavns Kommune, en post han beklædte 1986 -1994. Så fulgte et par år som redaktør på Danmarks Radio P3, hvorefter han blev selvstændig konsulent. »Internettet var begyndt at ulme, og jeg havde lyst til at tage fat på det felt, så jeg lavede tonsvis af hjemmesider og implementerede forskellige it-systemer. Og lidt ved et tilfælde sad jeg pludselig med et forlag. Kulturministeriet havde lavet en rapport om print on demand, der pegede på, at man skulle gøre noget ved det område. ‘Lade sig inspirere af de svenske erfaringer’, som der stod. Jeg syntes, at nogle af de svenske erfaringer var rædselsfulde, men jeg sendte alligevel en ansøgning til Litteraturrådet. Og fik penge – og så hang jeg på den. Siden 1998 har jeg drevet forlaget som mit primære arbejde.«
Hvordan er en typisk arbejdsproces hos Underskoven?
»Typisk sender et menneske os en Word-fil og nogle tanker om et omslag, og så prøver vi at opfylde de tanker og ideer, som forfatteren har. Vi laver et lækkert omslag og sætter bogen op i det ønskede format. Vi har nogle standardmodeller, vi går ud fra, og på www.underskoven.dk kan man beregne prisen på udgivelsen ud fra modellerne, men hvis der er særlige ønsker, imødekommer vi det. Derefter er der nogle korrekturgange, indtil forfatteren er tilfreds. Til sidst får vedkommende et prøvetryk af den færdige bog, og hvis det er ok, trykker vi det ønskede antal bøger. Samtidig har vi aftalt, hvad der videre skal gøres med bøgerne. Om forfatteren skal have hele stakken selv, om vi skal sende dem ud i boghandel, og hvad vi skal gøre af markedsføring o.l. Man køber nogle ydelser hos os, slipper for noget bøvl og for at gøre nogle fejl.«

Vi læser aldrig de bøger, vi udgiver
Det lyder dyrt?
»Mange af vores kunder sammenligner det med en Mallorca-rejse. Og så er det at få gjort sine tanker færdige gennem en bog nok så værdifuldt. En typisk regning lyder måske på 5-10.000 kr., men vi er jo lidt som et a la carte-kort i en restaurant. Vi tilbyder en bred vifte af muligheder, afhængigt af, hvad folk kommer med for materiale, og hvad de vil med deres bog. Nogle kommer med håndskrevne manus, som vi skal renskrive, sende til korrekturlæser og sætte op. Andre kommer med færdige pdf-filer. Nogle kunder vil bare have bøger til sig selv og de nærmeste, mens andre vil markedsføres stort og bredt. Og vi gør, som kunderne vil have. Vi er ganske specielle som forlag, fordi vi har som princip, at vi aldrig læser de bøger, vi udgiver. Vi tager ikke stilling til dem, og vi kommunikerer ikke om indholdet med vores kunder. Hvis en kunde har skrevet en bog, der handler om det og det tema, så diskuterer vi selvfølgelig temaet og markedsføringsmulighederne, men vi går ikke ind i teksten. Udgivelsen er fuldstændig for forfatterens egen regning og risiko og ansvar. Og det gør jo, at vi behandler vores forfattere som kunder. Der er ikke nogen, der skal være ydmyge. De skal kunne forvente en professionel servicering her og købe de ydelser, som de ønsker.«
Hvad så med redigeringen af bøgerne? Det er jo ikke alle tekster, der hænger lige godt sammen ...
»Nej, det gør de ikke altid. Men vi går ikke ind i det, for så kommer vi for tæt på indholdet og dermed ansvaret for det, og det er ikke vores bane. Vi henviser i stedet til nogle af de professionelle sprogfolk, som kan gå ind i sådan noget. Mange af bøgerne ville helt klart vinde ved en ordentlig redigering, men det er også helt tydeligt, at det ville bøgerne ikke kunne betale. Der gælder nogle andre kvalitetskriterier, men bøgerne kommer ud, og de lever op til det kommunikationskriterium, som forfatteren har, og det er det væsentlige her. Desuden giver det mulighed for, at mennesker, som vi ellers sjældent hører om, også kommer til orde. En bog er en form for anerkendelse, for med sin ryg, sin forside og sin samling har den en vægt, som det talte ord ikke har, og som personalebladet, hjemmesiden og stencildokumentet heller ikke har. Den vægt gør vi det muligt for folk at udnytte, så deres historie bliver stående for eftertiden. Der er jo masser af kulturarvsstof i de bøger. Langt de fleste havner på Det kgl. Bibliotek og giver mulighed for, at forskerne kan sammenligne med andre typer historier, end de ellers ville have gjort, når de skal studere denne tids eller tidligere tiders erindringsstof.«
Hvor stort er et typisk oplag?
»Det typiske er 25-50 eksemplarer. Og hver anden bog bliver genoptrykt. Vi fraråder at trykke for meget, for vi synes, det er så synd, at folk har kasser med bøger stående i rengøringsrum og lignende. Det er bedre at få den succesoplevelse at få udsolgt end den ærgerlige oplevelse af fiasko, når bøgerne står i kasserne på femte år. Men det er meget forskelligt. Vi har lige udgivet en digtsamling i tre eksemplarer, mens andre bøger bliver lavet i et oplag på et par tusind og sælges på fuldstændig normal vis.«

Vi udgiver også bøger på helt almindelige vilkår
»Til det skal så føjes, at vi en gang imellem – og uden de helt store strategiske overvejelser – snubler over nogle bøger, som vi udgiver selv på helt almindelige forlagsbetingelser og til det almindelige bogmarked. Vi har bl.a. fem bøger på vej, som er oversat fra mellemøstlige forfattere. Det er lidt en tilfældighed, men de seneste måneder har gjort det tydeligere, at det er rigtigt. Vi har et fantastisk behov for at vide noget om smag, lugte og virkelighedsopfattelser fra den mellemøstlige del af verden.«
Er det noget, I vil gøre mere ud af for fremtiden?
»Det ved jeg ikke. Som sagt er det er ikke nogen strategisk beslutning. Det er bare blevet sådan. 80-90 % af vores indtægter kommer fra print on demand, det andet er mest for hyggens skyld. Grundlæggende er det bøger, som jeg får lyst til at udgive af egen drift, og ikke fordi nogen kommer og siger: ‘Vil du udgive denne her bog?’ Jeg gider ikke at læse manus på den måde. Det er der så mange andre forlag, der er så dygtige til. Et eller andet sted er det jo noget koncept-rod, at vi også selv udgiver bøger. Men jeg kan ikke lade være.«

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere