Når den gode fortælling bliver oversat til andre platforme og medier, oplever historien en renæssance. Selvom bogen har ligget i dvale i et årti, kan den sagtens få et comeback, og den kan også spejles i andet end bøger.

Nyeste skud på stammen af bøger, der oplever fornyet interesse grundet adaption til andre medier, er The Handmaid’s Tale af canadiske forfatter Margaret Atwood. Bogen udkom første gang i 1985, hvor hun skrev om ufrugtbarhed og klasseforskelle i et dystopisk samfund, hvor kroppen ikke længere tilhører kvinden, og hvor familier splittes, og ufrugtbare og fattige mennesker reduceres til Umennesker.

Efter HBO’s serie gik i luften, oplevede Saxo et boost af interesse for bogen, der i sin engelske og danske udgave strøg til tops på deres bestsellerliste. Lindhardt og Ringhof udkom oven på den genfundne interesse kort tid efter med en nyoversat og ny illustreret version af bogen, hvis forside både er moderne og samtidig har et klassisk præg. Serien følger bogens tematik og historie, men som altid bliver mange detaljer og konkrete handlingsforløb mere eller mindre fortolket og ændret. Ikke desto mindre er fascinationen af Atwoods verden og fortælling så tilpas stor, at interessen for TV-serien smitter af på interessen for bogen. Hvor bogen i de sidste mange årtier har været en klassisk, om end ikke særlig kendt, titel, har den med serien fået en ny målgruppe og er blevet præsenteret for en ny generation – og selvom bogen er fra 1985, er den stadig både aktuel, voldsom og tankevækkende. For selvom historien startede ved bogen, og også gør sig helt fantastisk på tekst, rummer fortællingen samtidig så mange billeder og tematikker, der ikke lader sig begrænse til blot romanformen, men som også gør sig rigtigt godt på skærm.

Et andet eksempel på en bogserie, der først for alvor brød igennem på verdensplan, er A Song of Ice and Fire af George R. R. Martin. Martin udgav A Game Of Thrones i 1996, men både forfatterskabet og bøgerne blev aldrig rigtig opdaget herhjemme. Det var først, da HBO konverterede bøgerne til skærmen, at folk for alvor fattede interesse for det imponerende og episke forfatterskab – og at serien blev oversat. Siden har interessen for episke fantasy-serier fået fornyet boost, hvilket også afspejlede sig i Shannara-bøgerne af Terry Brooks, der ligeledes blev omdannet til TV-serie.

Der er altså tale om historier, der har givet inspiration til serier, som så har givet fornyet liv til bøgerne. Og det er ikke altid bøgerne, der er starten på det tværmediale samarbejde, det kan også gå den anden vej rundt. Computerspil, særligt karakterdrevne spil med en tung baggrundshistorie og kreativ plotline, er begyndt at danne grobund for romaner inspireret af spillene. Således har Assassin’s creed-spillene fået en book adaptation, og den polske serie The Witcher af Andrzej Sapkowski er blevet omdannet til et meget succesrigt computerspil. Her har spillet måske endda ligefrem overhalet bøgerne i popularitet.

Jeg har intet imod, at man fortolker en god historie på tværs af forskellige platforme, og at man søger et publikum gennem en i forvejen eksisterende interesse. Faktisk tænker jeg, at der i denne kombination af spil og læsning skabes en udvidet oplevelse. Herhjemme søger Maneno-app’en at gøre noget af det samme, ved at kombinere leg og læsning, og forfattere som Jan Kjær arbejder ligeledes på ekstra materiale baseret på bøgernes univers for at øge børnenes læselyst for selve historierne.

Bøger ER udfordret af andre underholdningsplatforme som serier, computerspil, film og fritidsinteresser. Men hvis man ser på historien som fri for format, men blot en historie, der kan tilpasses alle formater, alle platforme, med den rette redigering og tilpasning, så er der ikke længere tale om en konkurrence, men om en supplering. Derfor vil det måske ikke være dumt at begynde at sammenligne bogoplevelsen med andet end alternative bøger om samme emne.

I stedet for at sige ”læs den, hvis du også kunne lide den her bog eller denne her bog,” kunne man i stedet sige ”læs denne her bog, hvis du elsker biler, Grand Theft Auto og synes den nyeste Fast and the Furious-film var mega fed.”