Borberg Prisen 2011 til Plambeck

Forfatteren Dy Plambeck blev den sjette modtager af Jytte Borberg Prisen, som hun modtog i Karen Blixen Salen i Den Sorte Diamant.

Dy Plambeck fik prisen, der er på 50.000 kr., for romanen Gudfar. Prismodtageren udpeges af bestyrelsen, og prisen kan ikke søges. Det var bestyrelsens formand, Jytte Borbergs datter Marianne Lundø-Nielsen, der overrakte prisen, og Kirsten Thorup motiverede valget, hvorefter Dy Plambeck holdt en både morsom og tankevækkende takketale, som høstede fortjent bifald.

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere