Bygninger med sjæl

Undertitel: Arkitekt Erik V. Linds virke - mejerier og andre bygninger 1904-1955
Forfatter: Paul-Erik Lind
Omslag: Indbundet
Forlag: Hovedland

Erik V. Lind var fra Skive og hans livshistorie er et spændende og optimistisk vidnesbyrd om kreativitet og alsidighed. Erik V. Lind er først og fremmest kendt som arkitekten, der tegnede demokratiet i Danmark. I form af 300 mejerier her i landet – og ét i Island. Han var aktiv i årene 1904-1956, hvor den danske andelsbevægelse nåede sit højdepunkt. Udover mejerierne havde han et omfattende byggeri af villaer, sygehuse, banker, fabrikker og landejendomme. Hans virke udstrakte sig til det meste af Jylland. Denne bog fortæller om udviklingen og mangfoldigheden i hans byggerier igennem et halvt århundrede, og den fortæller også hans livshistorie og hans mangesidede virke som som familiemenneske, tømrer, naver og arkitekt i Skive.
Fortællingen om Erik V. Lind er samtidig historien om et Danmark, hvor landets købstæder, landsbyer og stationsbyer spillede en afgørende dynamisk rolle. Forbundet af et vidt forgrenet jernbanenet var de vækstcentre, der bidrog til at understrege, at udviklingen ikke kun  foregik i de store byer. Vi står på skuldrene af dette Danmark. Bogen er gennemillustreret.

Fakta om bogen
Titel: Bygninger med sjæl
Undertitel: Arkitekt Erik V. Linds virke - mejerier og andre bygninger 1904-1955
Forfatter: Paul-Erik Lind
Omslag: Indbundet
Forlag: Hovedland


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere