Charmeoffensiven

Litteratur kender ingen grænser, siges det. En sandhed med modifikationer. BogMarkedet blev klogere på emnet litteratur og landegrænser ved Norsk Litteraturfestival. Kultur og penge skal der til.

Som årligt genkommende begivenhed afholdt NORLA (Norwegian Literature Abroad, pendant til Statens Kunstfond, red.) forlæggerseminar i samarbejde med Norsk Forleggerforening i forbindelse med Norsk Litteraturfestival i Lillehammer.

Deltagerne var tre håndfulde udenlandske forlæggere og oversættere samt en gruppe bestående af tyske og schweiziske boghandlere og pressefolk. Og så selvfølgelig BogMarkedets udsendte.

Ud over rampen

NORLA yder støtte til udenlandske forlag, der ønsker at oversætte norsk litteratur, samt engagerer sig i udadvendte aktiviteter som afholdelse af seminarer for udenlandske forlæggere, skaber kontakt mellem norske og udenlandske forlag, deltager i internationale bogmesser, har talentudviklingsprogram med mere.

En del af dette kender vi i forskellige former herhjemme, men i sammenligning må man sige, at NORLAs profil er meget aktivistisk, hvor den hjemlige synes at være det i mindre grad. Dette er igen et genspejl af de politiske rammer; at man fra politisk side åbenbart prioriterer litteraturen højt i Norge, mens dette er sværere at sige om forholdene herhjemme. 

NORLA begyndte at støtte oversættelser af norsk litteratur i 2004, og siden er antallet af titler eksploderet – fra 107 til 639 titler i 2018. Det er vigtigt at pointere det åbenlyse:  Norske bøger udkommer også i udlandet, uden at NORLA støtter oversættelsen.

Uanset om udgivelsen er støttet eller ej, forventer man, at antallet af titler af oversat norsk litteratur vil stige i de kommende år. Det har sin grund.

 

NORLAs direktør Margit Walsø (tv.) og Halldór Guðmundsson præsenterede organisationens arbejde.

 

Æresgæsten

Som det vil være de fleste af vores læsere bekendt, er Norge æresgæst ved efterårets bogmesse i Frankfurt, Europas største af sin slags. Den norske Frankfurt-satsning er ambitiøs med utallige arrangementer i de tysktalende lande i løbet af 2019 samt en sindrigt konstrueret festivalpavillon i selve messeområdet.

Investeringen forventes på sigt at give plus i form af norsk litteratur solgt til oversættelse i udlandet, fortalte projektleder for den norske satsning Halldór Guðmundsson i et interview i BogMarkedet i starten af året.

Derfor er det essentielt at følge op på æresgæsterollen bagefter, for det er hér, en god del af salget til udlandet ligger – og Halldór Guðmundsson må af alle vide det, da han var projektleder, da hjemlandet Island var æresgæst i Frankfurt i 2011.   

 

Seminaret afsluttedes med præsentation af fem norske forfattere, hvis bøger gerne skulle sælges til udgivelse i andre lande. Alle forfattere præsenterede sig forskelligt – her interviewes Klara Hveberg (tv.)  af agent Annette Orre fra Oslo Literary Agency, mens andre valgte at holde foredrag om deres bog eller læste op. Eller begge dele. I forvejen var Hvebergs debutroman solgt til udgivelse i Tyskland, Sydkorea og Danmark (Turbine).

 

Norsk litteratur over there

De tre største sprogmarkeder i perioden 2016-18 er målt i antal oversatte titler, der har fået NORLA-støtte med på vejen, tysk med en suveræn førsteplads og engelsk og dansk på de efterfølgende pladser – målt i relativ markedsstørrelse ligger Danmark på en absolut førsteplads.

De fleste af landene i top ti viser en stigende interesse for norsk litteratur, og det skyldes næppe kun NORLAs støtte. Kultur er en vigtig faktor. Denne vinkel fik ørenlyd i samtalen med titlen ‘Norsk litteratur som trend’. Om der burde have været spørgsmålstegn efter titlen, kan man altid diskutere.  

Emnet var norsk (og generelt ikke-amerikansk) litteratur på det enorme amerikanske marked, hvor man først har lindet på det udenlandske låg i de senere år. De interviewerede var den amerikanske forlægger Chad W. Post og norsk-amerikanske John Erik Riley, der arbejder som forlagsredaktør ved Cappelen Damm i Oslo.

Ordstyrer Mathias R. Samuelsen – digter, oversætter og kunstnerisk rådgiver/indholdsansvarlig ved Norsk Litteraturfestival – antydede, at den generelt manglende interesse i USA for norsk litteratur handler om mere end navne, gennemsnitsamerikaneren hverken kan udtale eller stave. En talemåde, fortalte han, siger noget i retning af:

‘Hvor amerikansk skønlitteratur handler om, at almindelige mennesker oplever ualmindelige ting, er det lige omvendt i Norge, hvor selvet og hverdagen pilles fra hinanden.’

Norsk litteratur er for eksotisk, og Karl Ove Knausgårds succes over there er undtagelsen til reglen. Men noget er ved at ske: De sidste 15-20 år er der så småt kommet en norsk (og nordisk) ‘stemme’ på det amerikanske bogmarked.

Den populære nordiske litteratur er især krimier, men de fremvoksende mindre forlag – fortalte Chad W. Post – er mere åbne for mangfoldigheden i norsk (og europæisk) litteratur end de store forlag, der stadig holder fast i de landespecifikke stereotyper: Norden er dyster krimi, Sydamerika er magisk realisme og så videre.

Markedet er stadig lille for norsk (og nordisk) litteratur – lad os håbe, det ændrer sig.      

 

Norsk litteratur som trend. Venstre til højre: John Erik Riley, Chad W. Post og ordstyrer Mathias R. Samuelsen. Mødet i baggården var mere uformelt end de fleste andre arrangementer i Lillehammer, og humoren prægede spidsformuleringerne. 

Forsidefoto: iStock/Getty Images. Andre fotos: Christen Bonde

Rejse til og ophold i Lillehammer i forbindelse med Norsk Litteraturfestival blev støttet af NORLA og den norske ambassade i København.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere