Christian P. Hall ny forlagsredaktør hos Dafolo

Christian P. Hall skal udvikle og redigere produkter til skoleområdet og læreruddannelsen.

Christian P. Hall er tiltrådt som forlagsredaktør ved Dafolos kontor i København. Christians primære opgaver er at udvikle og redigere produkter til skoleområdet og læreruddannelsen.

Christian har en baggrund som cand.mag. i historie, religionsvidenskab og mellemøststudier fra Københavns Universitet og har arbejdet skiftevis med redaktion af fagbogsudgivelser og læremidler i mere end 12 år.

Senest har Christian været ansat som forlagsredaktør ved Gyldendal Uddannelse i knap seks år, hvor han har redigeret analoge og digitale læremidler til kulturfagene i grundskolen. Christian er desuden beskikket censor ved læreruddannelsen i fagene historie, religion og almen dannelse (KLM).


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere