Smertens leje. Digte

Forfatter: Claus Høxbroe
Titel: Smertens leje
Sider: 33 sider / nummereret
Forlag: Gentlemen's Jockey Club

Beatpoeten Claus Høxbroe tager kvælertag på døden i ny digtsamling

Claus Høxbroe er med Smertens leje tilbage med en fokuseret digtsamling, som tager læseren med ned i den mørke muld og ind i hjertekulen.
Smertens leje rummer både nye og tidligere udgivne digte fra hele forfatterskabet. Fælles for dem alle er, at de stirrer døden i øjnene - et tema, der springer knivskarpt fra Claus Høxbroes pen.

Digtsamlingen er nummereret og udkommer kun i 150 eksemplarer. Forsiden er malet af Christoffer Gertz Bech.

/ Foråret er kommet
/ men du er gået bort
/ …
/ sorg er kærlighed
/ man ikke kan aflevere

I Smertens leje sætter Claus Høxbroe luppen for livets punktum, og som læser møder du de personlige skæbner, de tætte bekendtskaber, familien og dig selv. Vejen er hver vores, men endestationen er den samme. Om vi kremeres nær Ganges eller ender vores dage i fællesgraven, er én ting sikkert.

/ De døde vil bæres
/ livet går videre

Forfatter: Claus Høxbroe
Titel: Smertens leje
Sider: 33 sider / nummereret
Forlag: Gentlemen's Jockey Club


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere