Døden kommer med ål. Af Heidi Kølle Andersen

En kort roman med tragisk handling fortalt lige ud ad landevejen. Og alligevel er der så meget mere på spil, mens pigen vokser sig til en kvinde.

 

Den mærkelige titel på Heidi Kølle Andersens debutroman – en lille fin sag på 140 små sider – betegner et mareridt, der hjemsøger både forfatter og den hjemstavn, hun engang levede i.

Der gemmer sig en masse symbolik mellem siderne, for barndommens land – by og mennesker – er forandret til ukendelighed. Døden har været forbi. Bogens hovedbestand er en fortælling om en familie i opløsning, en familietragedie fortalt af et positivt menneske.

Uden at Heidi Kølle Andersen skærer bogens temaer ud i pap, er læseren ikke i tvivl om, hvad der følelsesmæssigt er på færde i den lille kernefamilie med mor og datter og faren på sidelinjen – officielt fordi faderen er fisker og er længe væk ad gangen, knap så officielt fordi han oftere og oftere drikker. Uofficielt fordi ægteskabet knager, indtil fugerne sprækker åben.

Bogens undertitel er ’En hjemstavnsfortælling´. Hjemstavnen er mere end et fysisk sted, hvor du tilfældigvis er blevet født, og hvor pølsevognen hedder noget andet end i en anden by. Hjemstavnen er en vognstang, der præger tanke og tale.

Bogen er fyldt med sydfynsk dialekt – charmerende (i hvert fald på skrift). Hverdagens små faste udtryk, der udtrykker meget mere menneskelig følelse, end den eksakte ordlyd afslører, er pakket med i barndommens mentale bagage:

Når fortællerens mor skal have en ”æn læl tår kaff’ ” sammen med nabokonen efter ægtemandens seneste blamager, ved læseren godt, at der skal snakkes om mere end den seneste sladder fra fiskerbyen – især hvis der skal kager fra bageren på bordet. Ligesom man heller ikke behøver at være ekspert i ældre jysk dialekt for at få ekstra udbytte af Johannes V. Jensens ’Kongens fald’.   

’Døden kommer med ål’ er præcist og underfundigt skrevet ud fra barnets synsvinkel, distanceret, afventende og iagttagende, ofte med en stille humor og med masser af varme. Heidi Kølle Andersen skriver minimalistisk på den fede måde – lidt i samme skrivestil som en vis ovenfornævnt forfatter.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere