Dabat: Biblioteksafgiften skal ikke kædes sammen med prisen for udlån af digital litteratur

Christine Bødtcher-Hansen, direktør i Forlæggerforeningen, svarer på Lotte Garbers artikel i BogMarkedet 19/2010Kære Lotte GarbersI BogMarkedet nr. 19 skriver du i artiklen ”Downlån og biblioteksafgift”, at »Forlag synes, det er meget besværligt at forhandle med bibliotekerne omkring brug af ebøgerne – og de blander tilsyneladende biblioteksafgiften ind i deres...

Christine Bødtcher-Hansen, direktør i Forlæggerforeningen, svarer på Lotte Garbers artikel i BogMarkedet 19/2010

Kære Lotte Garbers
I BogMarkedet nr. 19 skriver du i artiklen ”Downlån og biblioteksafgift”, at »Forlag synes, det er meget besværligt at forhandle med bibliotekerne omkring brug af ebøgerne – og de blander tilsyneladende biblioteksafgiften ind i deres forhandlinger, måske som begrundelse for den høje pris?«

Forlæggerforeningen har i forbindelse med forhandlingerne om biblioteksafgiften været indbudt til dialog med Bibliotek og Medier og kulturministeren og har i den forbindelse gjort det klart, at:
Biblioteksafgiften er en litteraturstøtte til danske forfattere og det danske sprog, som ikke skal kædes sammen med bibliotekernes ret til udlån af fysiske materialer.

Retten til udlån af fysiske materialer var den oprindelige begrundelse for indførelsen af biblioteksafgiften i 1946, men i 1991 overgik biblioteksafgiften fra at være en vederlagsordning til at være en kulturstøtteordning. Det er så baggrunden for, at Kommissionen i 2007 vurderede, at den danske biblioteksafgift ikke er i strid med EU-reglerne. Hvis biblioteksafgiften var en vederlagsordning, ville det formentlig være diskriminerende ikke at betale vederlag til udenlandske rettighedshavere.

Ved at pointere, at ordningen er en støtteordning til dansk litteratur, kan den forbeholdes danske forfattere. Både danske forlag og forfattere har derfor interesse i at fastholde, at de omkring 160 mio. kr., der årligt uddeles i biblioteksafgift, er en kulturstøtteordning.

Vurderingen af, hvordan litteraturstøtten på 160 mio. kr. fordeles internt mellem forfatterne, ligger hos forfatterforeningerne, som er dem, der er bedst kvalificerede til at varetage deres medlemmers interesser. I dag er fordelingsnøglen fastsat efter antal fysiske eksemplarer på bibliotekerne. Forlæggerforeningen ser bestemt gode grunde til også at lade digital downlån indgå i fordelingsnøglen, men det er som sagt ikke forlæggernes bord. Og sådan tror jeg også, I helst vil have det.

Ophavsretsloven indeholder en undtagelse, som betyder, at bl.a. bibliotekerne har ret til at udlåne fysiske bøger uden at lave aftale med forlag og forfattere. Retten gælder ikke for digitalt download. Når bibliotekerne skal udlåne digitale lydbøger og e-bøger som download eller via andre teknologier som fx streaming, skal de derfor lave aftaler med rettighedshaverne.

Bibliotek og Medier ved godt, at uanset om man i det kommende forlig om biblioteksafgiften vælger at lade downlån være omfattet af den fordelingsnøgle, der bestemmer, hvem biblioteksafgiften skal udbetales til, så har det ingen betydning for de drøftelser, der er mellem forlagene og bibliotekerne om prisen og vilkårene for udlån. Hvis først man begynder at kæde biblioteksafgiften sammen med prisen for retten til digital downlån, begynder den at ligne en vederlagsordning, og så er vi tilbage til, at vi ikke længere kan forbeholde den til danske forfattere.

Så Lotte, ingen har interesse i at kæde biblioteksafgiften ind i forhandlingerne om prisen for digitalt downlån. I de aftaler med Gyldendal, Lindhardt og Ringhof og JP Politiken, som du nævner, får forfatteren royalty af nettoprisen for digitalt downlån, og forfattere og forlag har derfor sammenfaldende interesser i, at forlaget får forhandlet en så gunstig aftale som muligt med bibliotekerne.

Jeg har i øvrigt ikke kendskab til medlemsforlag, der beskylder forfatterne for, at der ikke er flere e-bøger på markedet. Tværtimod er det mit indtryk, at der er et fint samarbejde mellem forlag og forfattere, hvilket aftalerne mellem Dansk Forfatterforening og Gyldendal, Lindhardt og Ringhof samt JP Politiken vel også vidner om.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere