Damned if you do – or don´t

Rystelserne går gennem bogbranchen med nye forlag og op- og nybrud i forhandlerleddet. Et mindre omtalt emne er forlagenes catch-22.

Glade stod folk i kø, de tungt lastede bogposer blev parkeret på gulvet, mens man ventede på et af de utallige forfatterinterviews. Bogforum i BellaCenter i november slog sin egen publikumsrekord med knap 40.000 besøgende.

Aldrig er der udgivet så mange nye titler som nu, og vi læser og lytter til betydelig mere litteratur end for bare ti år siden. Vi lever i ‘Litteraturens Guldalder’.

Det ser imidlertid værre ud i bogbranchen, der står over for en række udfordringer. Paradokset er, at den positive og den negative udvikling begge er sket i samme årrække.

Neden under paradokset lurer de store forlags dilemma, deres catch-22.

 

Jungleloven

Pengene og de sikre indtægter i bogbranchen har altid været i ord-, opslags- og undervisningsbøger. I tilfældet Gyldendal (og mange andre) sikrede de, at der var og er råd til at profilere forlaget på digte og skønlitteratur. Her henter og især hentede forlagene stabile indtægter, modsat konjunkturer og modestrømninger i skønlitteraturens kølvand.

Omkring årtusindskiftet blev det muligt at sælge lærebøger direkte fra forlag til uddannelsesinstitutioner med ophøret af Samhandelreglerne (aftale mellem Danske Forlag og Boghandlerforeningen, red.)

Forlag hjemtager undervisningsbøger, eksempelvis fjernede Gyldendal forhandlerrabatten fra knap 70 titler fra underforlaget Munksgaard for et år siden. Skolerne kan lige så godt købe direkte fra forlaget, og boghandlerne, ikke bare studieboghandlerne i de store byer, mister indtægter. Fænomenet er set mange gange tidligere med undervisningsbøger til alt fra grundskole til videregående uddannelser.   

Særligt tydeligt ses udviklingen med digitaliseringen, hvor trykte bøger erstattes af undervisningsportaler og e- og interaktive ibøger, som skolerne får adgang til direkte fra producenten. Fem undervisningsforlag annoncerede for nylig en fælles platform – iBibliotek – hvor skoler kan købe abonnement, så elever og lærere kan tilgå alle bøger fra disse forlag.

Digitaliseringen har betydet væsentligt færre indtægter til forlagene, eftersom køberne ikke er villige til at betale nær samme pris for en digital bog som for en af pap og papir. Trykte kroner veksles til digitale ører. Man kan ikke fortænke forlagene i at forsøge at redde, hvad reddes kan.

Hertil kommer, at der kan være pædagogiske grunde til, at producenterne af lærebøger ønsker direkte kontakt til slutbrugerne, kunderne, skolerne, underviserne. Det muliggør direkte feedback, og brugerdreven forbedring af lærematerialet bliver mulig.

I forlængelse heraf er den ønskede slutbrugerkontakt åndsbeslægtet med Big Data-trylleformularen, hvor eksterne forhandlerled besværliggør hjemhentning af brugerinformation til brug for fintuning af udgivelsesprogrammet.

Forlag, der sælger undervisningsbøger, behøver ikke boghandlerne. Ønsker end ikke deres mellemkomst. Jungleloven gælder, og alle kæmper for sig selv.

 

Økosystemet

I det komplementære billede, bogbranchens økosystem kaldes det (også kendt som det litterære kredsløb), er vi alle i samme båd. Økosystemet medtager (næsten) kun bøger tilegnet den almindelige forbruger.

Økosystemet indbefatter forfattere, små og store forlag, boghandlere på gade og net, litteraturfestivaler og bogmesser, fastansatte og freelancere, støtteordninger, Bogpanelet, blade og tidsskrifter, oversættere, litterære agenter, streamingtjenester, medier, bloggere og anmeldere, prisuddelinger og andet. Mus og elefanter.

Boghandlerne står for halvdelen af salget af trykte bøger, og 86 % af dem, der har læst skønlitteratur indenfor de seneste tre måneder, har læ st papirbøger. Boghandlerne er storsælgende udstillingsvinduer med kompetent kundevejledning.

Men økosystemet er under forandring, og antallet af boghandlerne er faldende.

 

Ude af syn, ude af sind

En tysk undersøgelse fra efteråret viser, at bogsalget svinder, hver gang en boghandler forsvinder ud af impulskøbernes scanning af gadebilledet. Tabstallet er gennemsnitligt 6.116, mindre i større byer, betydeligt større i små byer uden andre boghandlere.

Hverken boghandlen i nabobyen eller webboghandlere kompenserer fuldt ud. Derfor var det ekstra betydningsfuldt, at butikker i Bog & idé overtager de fleste konkursramte Arnold Busck-butikker i de byer, hvor de var de eneste boghandel.

Forlagene har klar interesse i, at butikkerne er tiltrækkende for bogkøberne. Det er dem, der lægger bunden under bogsalget. Økosystemet, som vi kender det, ville bryde sammen uden dem.

 ---

Lederen er et gennemredigeret og udvidet uddrag af aviskronikken ”Når boghandlerne lukker, er det ikke bogen, der er noget i vejen med” i Morgenavisen Jyllands-Posten, 16. maj 2020.

---

Foto: iStock/Getty Images.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere