Dansk bogfortegnelse

Historien om Dansk bogfortegnelse er ikke kun historien om en bibliografi. Det er også historien om mere end 150 års enestående samarbejdsrelationer mellem bogbranchen og biblioteksverdenen. Fra G.E.C. Gad i 1851 udgav den første »Maanedlig dansk Bogfortegnelse« til i dag, hvor forlagene, Dansk BiblioteksCenter og Det Kongelige Bibliotek har et velfungerende samarbejde om tilvejebringelse...

Historien om Dansk bogfortegnelse er ikke kun historien om en bibliografi. Det er også historien om mere end 150 års enestående samarbejdsrelationer mellem bogbranchen og biblioteksverdenen. Fra G.E.C. Gad i 1851 udgav den første »Maanedlig dansk Bogfortegnelse« til i dag, hvor forlagene, Dansk BiblioteksCenter og Det Kongelige Bibliotek har et velfungerende samarbejde om tilvejebringelse af en vigtig del af den danske nationalbibliografi. Dansk bogfortegnelse er blevet trykt i Dansk Boghandlertidende / Bogmarkedet uafbrudt fra første nummer i 1854 til og med 2003. Nu udgives den udelukkende elektronisk

Af Kirsten Waneck, Direktør, Datadivisionen Dansk BiblioteksCenter A/S

Dansk bogfortegnelse er en fortegnelse over bøger og periodica udgivet i Danmark. Bogfortegnelsen omfatter for hovedpartens vedkommende trykte bøger, men siden 1998 er også tekster i selvstændig fysisk form på diskette og cd-rom samt de såkaldt statiske (dvs. boglignende) publikationer på internet medtaget.

Historien
Da G.E.C. Gad i 1851 udarbejdede den første »Maanedlig dansk Bogfortegnelse«, var han ansat i Gyldendalske Boghandel, og han fortsatte med udgivelsen af Dansk bogfortegnelse, efter han var blevet selvstændig boghandler og forlægger. Ugefortegnelsen blev første gang bragt i Dansk Boghandlertidende i 1854, og den er blevet publiceret i bladet uafbrudt helt frem til udgangen af 2003, hvor den overgik til kun at komme elektronisk. Helt frem til begyndelsen af 1940’erne udarbejdede Gads Forlag den løbende bogfortegnelse. Fortegnelsen blev udarbejdet på grundlag af forlagenes tilsendelse af nyudgivelser. Fra begyndelsen af 40’erne overtog Folkebibliotekerne Bibliografiske Kontor (Bibliotekscentralens forgænger) gradvist opgaven. Frem til 1976 fortsatte Gad som udgiver af de trykte udgaver af Bogfortegnelsen, men fra årskataloget 1976 overtog Bibliotekcentralens Forlag også udgivelsen. Det skete samtidig med, at produktionen af Bogfortegnelsen overgik til edb.
Bogfortegnelsens flerårsfortegnelser (5-årsfortegnelser fra begyndelsen af 1900-tallet) er siden midten af 1800-tallet udarbejdet af Det Kongelige Bibliotek på grundlag af pligtafleveringen. I denne forbindelse skal fremhæves lederen af Det Kongelige Biblioteks Danske Afdeling H. Ehrencron-Müller, som fra 1893 til 1939 alene udarbejdede syv flerårsfortegnelser og medvirkede ved den ottende. Fra 1945/49-udgaven overtog Folkebibliotekernes Bibliografiske kontor også udarbejdelsen af 5-årsfortegnelserne, hvoraf den sidste dækkede 1981/85. Herefter har databasesøgning overflødiggjort den kostbare 5-årsfortegnelse.
Bogfortegnelsen var fra begyndelsen en alfabetisk liste over nye bøger, men fra 1916 overgik den til også at anvende Decimalklassedelingen, som er det klassifikationssystem, der anvendes til opstilling i folkebibliotekerne. Det blev anledningen til samarbejdet med folkebiblioteksverdenen, idet systematiseringen af Bogfortegnelsen blev foretaget af bibliotekarer i Statens Bogsamlingkomité og (efter 1920) i Statens Bibliotekstilsyn. I 1916/17 gennemførtes endvidere et forsøg mellem Gads Forlag og Statens Bogsamlingskomité om udgivelse af trykte katalogkort. Forsøget måtte opgives, bl.a. fordi det var vanskeligt at skaffe karton under 1. verdenskrig.
Udarbejdelsen af nationalbibliografien sker i andre lande på nationalbiblioteket, da opgaven har naturlig sammenhæng til pligtafleveringen. Når udarbejdelsen af Bogfortegnelsen i 1940’erne blev overført fra Gads Forlag til Folkebibliotekernes Bibliografiske Kontor og ikke til Det Kongelige Bibliotek, var det først og fremmest begrundet i den rationelle sammenhæng, der er i, at katalogiseringen til Bogfortegnelsen og folkebibliotekernes centrale katalogisering sker samtidigt. En tankegang, som den dag i dag er grundstenen i DBC’s bibliografiske arbejde. Der har imidlertid gennem alle årene været tæt samarbejde mellem Bibliografisk Kontor/Bibliotekscentralen/DBC og Det Kongelige Bibliotek om udarbejdelsen af Bogfortegnelsen, idet Det Kongelige Bibliotek har stillet pligtafleveringseksemplarer til rådighed for registreringen i de tilfælde, hvor titlerne ikke er fremsendt direkte fra udgiverne til registrering i DBC.

Bogfortegnelsen i dag
Bogfortegnelsen har som en del af den danske nationalbibliografi flere formål. Dels har den en historisk funktion. Det skal være muligt for eftertiden at kunne genfinde, hvad der er udgivet på et bestemt tidspunkt. Dels skal den fungere som information om nye udgivelser over for boghandlere, biblioteker og befolkningen. Bogfortegnelsen lever i dag på alle måder op til disse formål: Den er aktuel, alle bøger er registreret ca. to uger efter, at de er modtaget i DBC, bibliotekerne bruger de ugentlige fortegnelser (som fra begyndelsen af 2004 alene er tilgængelige i elektronisk form) som grundlag for deres bogvalg, boghandlerne har adgang til de ugentlige fortegnelser via BiBi, og befolkningen har adgang til Bogfortegnelsens titler på www.bibliotek.dk . Endvidere er det bibliografiske beskrivelsesniveau af en kvalitet, der sikrer, at der er tilstrækkelige oplysninger til, at bøgerne kan genfindes, både nu og i fremtiden.
Betydningen af Bogfortegnelsen som informationskilde om nyudgivelser blev med al tydelighed demonstreret, da Bibliotekscentralen i slutningen af 1980’erne havde store forsinkelser i registreringen. Både forlag og biblioteker var stærkt utilfredse, og debatten bølgede, både i fagpressen og i dagspressen. Situationen var medvirkende til, at Kulturministeriet i den kontrakt med DBC, som i dag ligger til grund for udarbejdelsen af nationalbibliografien, har fastsat en øvre grænse for registreringstiden til Bogfortegnelsen, nemlig fire uger i gennemsnit på årsbasis fra en bog er modtaget i DBC, til den er registreret. Reelt er registreringstiden nu – og har i mange år været – ca. det halve.
Udarbejdelsen af Bogfortegnelsen sker nu – som før – i et samarbejde mellem forlagene, Det Kongelige Bibliotek og DBC. Ca. 80 % af bøgerne til registrering modtager DBC direkte fra forlagene. De resterende 20 % kommer via Pligtafleveringen på Det Kongelige Bibliotek.
Dansk bogfortegnelses Årskatalog er den eneste nationalbibliografiske fortegnelse, som stadig udgives i trykt form. Abonnementstallet er naturligt nok faldende, da alle oplysninger i Bogfortegnelsen er tilgængelige i bibliotekernes fælleskatalog DanBib og på www.bibliotek.dk . Så det trykte årskatalogs fremtid vil givet komme i spil i de kommende år.

– og i fremtiden
(Mindst) to udfordringer tegner sig i fremtiden:
Den ene er – set ud fra en nationalbibliografisk indfaldsvinkel – at få afklaret, hvordan og i hvilket omfang registreringen af udgivelser på internettet skal ske.
Den anden er en fortsat fokus på rationaliseringer og procesforbedringer i arbejdet med Bogfortegnelsen, herunder ikke mindst muligheden for at genbruge data fra forlagene i registreringsarbejdet. Der er netop aftalt et forsøg med Boghandlerforeningen på dette område. Forhåbentlig vil projektet vise, at et udvidet samarbejde om genbrug af data vil give flere, mere aktuelle og mere udbyggede data end i dag til glæde for både bogbranchen og bibliotekerne.

Nr. 16/Jubilæumsudgave 2004

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere