Grundet forvirring og ikke-afleverede leverencer har DBK en anmodning til alle forlag. BogMarkedet giver her beskeden videre.
Kære Forlag
Er det DBK NBC eller hvordan er det nu det er….?
Vi oplever ofte chauffører der, når de skal levere bøger til vores afdelinger i både Haslev og Køge, er usikre på om de er ankommet til det rigtige leveringssted, fordi de fra bogbinder eller forlaget modtager et fragtbrev og følgeseddel der fortæller at de skal levere til NBC, og når de ankommer på adressen, siger alle skilte DBK.
Så sent som i går, havde vi en udenlandsk chauffør der kørte af samme årsag, uden at levere de bøger han havde med. Han mente at han havde fået forkerte instruktioner, og det var ikke muligt at kommunikere til ham, at han ikke var gået forkert.
Vil I derfor sikre at jeres trykkeri/bogbinder, og dermed også transportøren, får den korrekte besked når I har bøger til levering i vores afdelinger. Dvs. at der på følgeseddel og fragtbrev skal stå DBK og ikke NBC.
Del meget gerne denne information internt på forlaget, så vi sikrer at alle relevante personer ved besked.
Henriette Falkenberg
Kunderelationschef
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kommentere