De første og største fund - De Bornholmske Amatørarkæologer 25 år

Forfatter: DBAs medlemmer og udvalgte fagfolk
Redaktører: Chefarkæolog Finn Ole Sonne Nielsen og Brian Christensen
Sider: 432, rigt illustreret
Omslag: Hardback
Forlag: Forlaget Brian Christensen

De Bornholmske Amatørarkæologers historie startede for 25 år siden, men den historie, som vi graver op af den bornholmske muld, strækker sig meget længere tilbage. Vi har fundet 5000 år gamle tværpile af flint, 1000 år gamle sølvskatte og guldskatte fra 500-tallet. Vi har fundet relikviekors, perler og guldgubber, men også moderne ting som bilnøgler og forsvundne vielsesringe.

Håbet med denne bog er at afspejle foreningens kærlighed til arkæologien. Afspejle vores pionérånd og den fine anerkendelse, som vi nyder i Nordeuropa, når vi rykker ud som detektorhold og assisterer diverse museer og universiteter i udlandet. Samt afspejle vores medlemmers oplevelser på de bornholmske marker og udgravninger – ofte i samarbejde med Bornholms Museum. Med stolthed har De Bornholmske Amatørarkæologer i en årrække stået for op til en tredjedel af samtlige nye danefæ-indleveringer til Nationalmuseet. Vi er også stolte over, at de bedste fagfolk fra netop Nationalmuseet, Bornholms Museum og flere museer i Nordeuropa bidrager til denne bog ved at sætte vores fund i et historisk perspektiv.

Det vigtigste med bogen er dog at inspirere andre til selv at gå i felten og gøre et arkæologisk fund. For det giver sådan et vidunderligt historisk sus, når det sker.

432 sider – rigt illustreret.

Fakta om bogen:
Titel: De første og største fund - De Bornholmske Amatørarkæologer 25 år
Udkommer 24. november 2020
Forfatter: DBAs medlemmer og udvalgte fagfolk
Redaktører: Chefarkæolog Finn Ole Sonne Nielsen og Brian Christensen
Omslag: Hardback
Forlag: Forlaget Brian Christensen
Forhandles via forlaget og DBK


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere