De grønne biblioteker

I Aarhus arbejder bibliotekerne med afsæt i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig fremtid. Vi taler med Marie Østergård, chef for bibliotekerne i Aarhus Kommune. 

Udbredelsen af viden er omdrejningspunkt for bibliotekernes indsats mod en bæredygtig fremtid. FN’s 17 verdensmål mod 2030 blev formuleret i 2015 og blev løbet i gang i 2016. 

Med FN’s verdensmål forpligter de 193 medlemslande sig på at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

Det er en ambitiøs målsætning. Stærke institutioner i samfundet, som bibliotekerne, må påtage sig en afgørende rolle for at udbrede viden om den ønskede bæredygtige udvikling.

Bibliotekerne i Aarhus arbejder på at opfylde verdensmålene ved egne aktiviteter og ved at understøtte borgerne i deres aktiviteter. På Dokk1 har man indrettet 'Verdensrummet', som er et foranderligt rum til aktiviteter og oplysning om verdensmålene.

I interviewet fortæller bibliotekschef, Marie Østergård, om den overordnede vision i Aarhus Kommunes biblioteker i forhold til at arbejde med vidensdeling og oplysning – en vision, der handler om den nuancerede formidling, som er en grundfunktion i biblioteksarbejdet.

 

Hvad er de overordnede tanker om bibliotekernes rolle for at hjælpe til med at nå FN’s verdensmål?

”Biblioteket som grundidé handler om fri og lige adgang til information. Vi skal være bindeled til borgerne, og fordi vi er uden kommercielle interesser, kan vi oplyse på et neutralt grundlag.

FN’s verdensmål handler ikke kun om klima, det handler også om retten til lighed, uddannelse, køn, byer og lokalsamfund – det eneste mål, vi ikke helt rammer direkte ind i, er det med livet i havet. Men klimaet løber generelt med dagsordenen i disse dage.

FN’s verdensmål i vores regi er startet med afsæt i vores nye fireårige politik for Borgerservice og Biblioteker. Ud fra det har vi blandt andet igangsat ’Verdensrummet’, der er et toårigt udviklingsprojekt, men som egentlig løber på ubestemt tid.

Det er vigtigt, at verdensmålene er tænkt ind politisk, og de næste fire års politik er netop sat op mod verdensmålene. Klimaet fylder meget, men vi skal også tænke bredere og tænke de andre aspekter ind.”

 Marie Østergård. 

---

Hvordan arbejder I med at dele viden om verdensmålene og bæredygtighed?

”Det er et tema i hele vores efterårsprogram, og der er arrangementer, som arbejder med grønne begreber, hvor der er fokus på, at det skal være oplysende og lærerigt, samtidigt med at det skal være engagerende.

Der er en tendens til at være hurtig på aftrækkeren, og det handler meget om, at man ikke må flyve eller spise kød. Men man skal også passe på, at presset ikke kun lægges på den enkelte borger, så man mister fokus på det større perspektiv. Den enkelte kan ikke flytte det hele selv, og der skal også fokus på effekten ved omlægning af de store, tunge brancher.

På den ene side har man virksomheder, der arbejder konkret med bæredygtighed, på den anden side har man den enkelte borger, som kan gøre noget, men ikke skal føle det tunge ansvar alene.

Der skal vi ind og være katalysatorer for at formidle bredden, for at det ikke bliver sort-hvidt.”

 

Brobygger

Samarbejder I med institutioner uden for biblioteket i forhold til udbredelsen og vidensdeling?

”Ja, det gør vi i høj grad. Verdensmål nr. 17 handler om partnerskaber, det handler om at arbejde med at styrke hinanden, men også om at nå ud til borgeren, og her kommer bibliotekerne ind og har en afgørende rolle.

I projektet 'Verdensrummet' har vi 35 erhvervspartnere, herunder Aarhus Universitet og Aarhus Havn. Det er en balance, for bibliotekerne skal ikke promovere noget, men skabe broer mellem borgeren og den viden, vi får fra virksomheder. Vi skal være uafhængige og sørge for at holde os velorienterede, så vi kan udbrede den fakta og bredde, og det er en grundkompetence for en bibliotekar.”

Generelt arbejder vi meget med partnerskaber i hele organisationen. Alene på Dokk1 har vi cirka 140 programaktiviteter om måneden – ca. halvdelen af disse laves med eller af partnere.

 

Hvad kan I gøre for at tænke grønnere i jeres organisation?

”Vi holder som udgangspunkt til i en energiklasse 1-bygning, og det var bevidst fra starten, da vi byggede Dokk1. I det hele taget bliver der foretaget mange bæredygtige fornyelser og istandsættelser af nuværende biblioteksbygninger.

Al materiale og inventar bliver indkøbt på kommunalt plan, så det har vi som sådan ikke indflydelse på, men i de overordnede strategier er der et stort fokus på at indføre bæredygtige løsninger fra politisk hold.

Hvis jeg skal nævne et par konkrete eksempler, så har Risskov bibliotek et projekt, der hedder 'Dyrk! dit bibliotek'. Her er der en bibliotekshave, hvor alle kan være med til at dyrke jordlodderne med planter og grøntsager. Det er et projekt, der styrker fællesskabet, viden om bæredygtighed og samarbejdet i lokalsamfundet.

En gang om måneden afholder vi 'Repair-café', hvor man kan få hjælp til at reparere og restaurere ting, der er gået i stykker.

Det er blot eksempler på den måde, hvor bibliotekerne er med til at gøre borgerne kompetente i deres eget liv, men der er mange flere tiltag og arrangementer med dette fokus. Vi har over 1000 programaktiviteter i bibliotekerne i efteråret, og der er et gennemgående tema om bæredygtighed.”

 

Hvad kan man gøre rundt omkring på de lokale biblioteker?

”Formidle kontakten og lægge rum til alle de mange engagerede mennesker, der ønsker at tale om og blive klogere på bæredygtighed, det er noget af det allermest tilgængelige, bibliotekerne kan gøre.

Vores mål er at øge kendskabet og facilitere samtalerne. I en tid med fake news er det vigtigt med nogen, der holder øje og søger for at få den rigtige information ud til debat, og på den måde er vi med til at kvalificere budskaberne. Det er sådan set bibliotekernes grundkerne og det, vi er gode til. Kildekritik er bibliotekernes arbejde, og vi skal nuancere debatten, så den ikke bliver sort-hvid, for sådan er verden ikke.

Jeg glæder mig også til at se det bibliotek, der først tør komme med en linksamling til klimafakta.”

 

Nu er du lige kommet hjem fra IFLA (International Federation of Library Associations and Institutions, red.) i Athen, hvor biblioteker fra hele verden er repræsenteret. Er klima og bæredygtighed også på dagsordenen der?

”Det er bestemt en stor dagsorden, men det kommer an på, hvilket land man kommer fra, hvilke af verdensmålene man er særligt optaget af.

Det pibler frem alle steder, og vi er godt med, ligesom amerikanerne, svenskerne og finnerne, for nu at fremhæve nogle. Australiens biblioteksforening var hurtig til at få skrevet verdensmålene ind på nationalt plan for at sikre bredden i alle politikker, og det var et smart træk.

I mindre rige lande er der af nød også fokus på mange andre af de 17 verdensmål som retten til uddannelse, lighed og rent vand. Men IFLA har gjort et stort arbejde i FN for at påvirke, at der under verdensmål nr. 16 blev skrevet retten til offentlig adgang til information ind. Det var et vigtigt skridt og det, vi skal leve op til.”

 

Gæstebog i 'Verdensrummet’, som de besøgende kan skrive i. Foto: Cecilie Clemensen.

---

Forsidefoto: Havnefronten på Dokk1, hvor 'Verdensrummet' er. Foto: Cecilie Clemensen.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere