Demokrati i et marked

Kære Bjarke Larsen

Du postulerer i din leder i nr. 17, at Boghandlerforeningen går ind for en politik, som et stort flertal af medlemmerne er imod. Jeg vil ikke gå ind i kvaliteten af jeres undersøgelse, bl.a. har vi kun 340 medlemmer, og I har sendt ud til mindst 390 e-mailadresser. Men jeg er nødt til at komme med nogle bemærkninger til dine anklager mod foreningen.

 

Dens opgave er at føre politik og ikke at skabe overskrifter, så der er ikke frit valg på alle hylder, som i jeres undersøgelse. Foreningspolitik er en stadig vurdering af medlemmernes behov og den konkrete historiske situation.
Som det fremgik af Olaf Winsløws kommentar i BogMarkedet nr. 16, så besluttede Boghandlerforeningen i 2005 at gå fra at arbejde for faste priser til at arbejde for nettopriser på bogmarkedet. Nettopriser betyder, at forlagene hverken sætter faste eller vejledende priser. Det var en konsekvens af, at visse forlag beskyttede sine bogklubber med de ”valgfrie” faste bogpriser – til skade for medlemmerne.
Som ganske almindeligt i en forening så var alle ikke enige. Men uenigheden blev oftest luftet uden for foreningen, så den daværende formand, Lars Østergaard (fra Indeks Retail), efterlyste i sin beretning på generalforsamlingen i maj 2010, at kritikerne gav sig til kende ved en af de mange lejligheder, hvor foreningens medlemmer kan møde frem. Efterfølgende ønskede en gruppe medlemmer, at foreningen skulle afholde ekstraordinær generalforsamling for at beslutte en urafstemning om faste eller frie priser.
Den ekstraordinære generalforsamling blev afholdt i september 2010. Her gik fire ud af fem fremmødte medlemmer ikke ind for en sådan urafstemning. Der var altså sidste år stor opbakning til bestyrelsens politik, som baserede sig på en vurdering af, at der ikke var reelle politiske muligheder for at få indført en ny lov med faste bogpriser. For at nævne et par argumenter, så havde Folketinget i november 2009 fjernet den dispensationsmulighed i konkurrenceloven, som hidtil havde givet muligheder for faste bogpriser, og Forlæggerforeningen havde i 2009/10 besluttet ikke længere at arbejde for faste bogpriser.
Du mener i din leder, at branchen skal diskutere spørgsmålet om faste og frie bogpriser, bl.a. pga. folketingsvalget. Vores forening har meldt ud, at vi naturligvis gerne deltager i diskussioner med branchens parter, så det er helt uberettiget, at du ophøjer uenigheder i branchen til et demokratisk problem for Boghandlerforeningen.
Men nu har du ikke ’været med’ så længe, så tillad mig at gribe til historien om et rigtigt demokratisk problem. I 1990’erne havde Boghandlerforeningen nemlig et sådant: De store medlemmer var underrepræsenteret eller slet ikke repræsenteret i foreningens bestyrelse. Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne blev valgt lokalt (i syv kredse), og kun tre medlemmer blev valgt på selve generalforsamlingen. En konstruktion der svarede til en tidligere historisk situation, hvor geografien spillede en rolle; bogladerne var meget mere ensartede; og hovedreglen var ”en mand - en butik”.
Men boghandlerne havde sluttet sig sammen i indkøbsforeninger, som derefter også var blevet til markedsføringssamarbejder. I slutningen af 1990’erne havde flere af disse frivillige kæder fået omfattende koncepter og fælles styring til at forvalte de fælles ressourcer. ”En mand – en butik” var heller ikke længere hovedreglen, så der var færre indehavere, og meget store forskelle på foreningens medlemmer. Det gav et demokratisk problem, for hvordan skulle bestyrelsesmedlemmer, der var valgt lokalt, kunne repræsentere landsdækkende interesser?
Medlemmerne valgte på generalforsamlingen i 1999 en løsning på problemet. Bestyrelsen er fra 2000 ikke længere valgt i statiske lokale kredse, men i dynamiske ”specielle valggrupper”, der ved årlige revisioner sikrer en bestyrelse, som repræsenterer bredden i boghandlen. Bestyrelsen i foreningen bliver altså sammensat efter boghandlernes koncentrationer i samarbejder og ejerskaber. Og medlemmer, der ikke indgår i større samarbejder, har deres egen repræsentation (den fælles valggruppe). Man traf et valg i 1999 for at demokratiet skulle have gode kår og medlemmerne en dækkende repræsentation.
Boghandlerforeningen er en demokratisk forening, og den fører ikke en politik, der skader dens medlemmer. Men den er klar over, at verden ændrer sig, så den lægger hele tiden op til dialog med branchen og med sine medlemmer. Men, kære redaktør, den respekterer demokratiets spilleregler, og det vil klæde bladet at gøre det samme, bl.a. ved at skelne mellem politiske uenigheder og kendsgerninger. Det vil ikke bare være klædeligt for bladet, men gavnligt for branchen

Med venlig hilsen Boghandlerforeningen
Mogens Eliasson Formand


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere