People’sPress: Vi ville ikke kunne se os selv i spejlet, hvis vi accepterede navneforbud

Jakob Kvist, kreativ direktør hos People’sPress, svarer på BogMarkedets leder i går.

I sin leder fra tirsdag i denne uge beskæftiger Bogmarkedet sig med sagen mod People'sPress og det overtrådte navneforbud i Lars Hedegaard-sagen.
    
Lederskribenten synes at mene, at vi på forlaget dels løber fra vores ansvar i sagen, og dels har svigtet vores rådgivningspligt overfor forfatteren, Lars Hedegaard.
Men ingen af delene er sande.
 
Havde overtrådt navneforbuddet flere gange
Lars Hedegaard havde allerede, da han kom til os for at tale bog, overtrådt navneforbuddet adskillige gange på Facebook og andre steder, og han havde haft gode grunde til at gøre det. Hans gerningsmand, som var flygtet fra landet, og hvis dna var fundet på gerningsstedet, var nemlig på fri fod efter at være blevet sluppet fri fra et tyrkisk fængsel. Han havde således mulighed for at komme tilbage til Danmark og gøre skydearbejdet færdigt, og dengang var rejsen mellem Danmark og Syrien betydeligt nemmere at foretage end den er i dag.
Derfor havde Lars Hedegaard en personlig, sikkerhedsmæssig interesse i, at gerningsmanden ville være blot en smule så kendt, som han selv var og er, så naboer eller andre eventuelt kunne advare ham, hvis de mødte ham nede på tanken. Lars Hedegaard ønskede derfor at nævne hans navn, gerne så ofte som muligt, og han nægtede at underlægge sig et bizart navneforbud, som muligvis tjener til at beskytte gerningsmandens gode ry og rygte, men ikke Hedegaards eget liv.
 
At kunne se sig selv i spejlet
Dette ræsonnement ville vi på forlaget ikke gå op imod. Vi ville ikke sige til ham, at her hos os måtte han ikke følge sin egen forståelige logik, her skulle han pænt og ordentligt rette ind og være artig, for ellers risikerede vi som udgiver en bøde.
Så latterlige mænd kunne vi ikke holde til at møde i spejlet hver morgen, så vi gik med, i anstændighedens og ytringsfrihedens navn – og det står vi ved. Vi har således ikke svigtet vores rådgivning, lige så lidt som vi løber fra noget ansvar, det være sig formelt eller reelt.
 
Forlag skal ikke være ledvogtere
Men vi mener stadig ikke, at vi bør straffes.
Det er ikke rimeligt at pålægge forlaget et juridisk ansvar i et tilfælde som dette, hvor en forfatters ganske eksistentielle overvejelser er i spil. Et menneske må udtrykke sig frit, som det vil, under respekt for loven, men et forlag bør ikke tvinges i ind vi en fremtidig rolle som ledvogter og forsigtigper. Det handler ikke om redaktion, som Bogmarkedet skriver, det handler tværtimod om at levere en platform, også når det gør ondt. Politiet har, mig bekendt, ikke rejst sigtelser mod de bloggere og Facebook-sider, der også har nævnt den eftersøgtes navn, men er det kun der, debatten skal pågå?
Hvis vi bliver dømt, vil forlag i Danmark fremadrettet – og det gælder selvfølgelig ikke mindst de store, med egen forsigtig juridisk afdeling – blive mere angste for at give ordet frit, og det burde Bogmarkedet langt snarere bekymre sig for.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere