Debutant på 18 år

Gymnasiepigen Kathrine Louise Nielsen begyndte at skrive sin store debutroman »Ild og vand«, da hun var 12 år

Kathrine Louise Nielsen: Ild og vand. 296 sider, kr. 275. Forlaget Klim

Romanen Ild og vand begynder i gudernes land Vada, hvor gudinden for godhed, kærlighed og frugtbarhed, Khayel, føder en datter. Imidlertid er barnet menneskeligt, og det bliver overladt til Evinue at sørge for barnets opvækst. Da mørke kræfter truer Vada, bliver det besluttet at sende pigen til menneskenes verden. Det viser sig, at Maeve Morion, som pigen hedder, har magiske evner, og hun sendes til Tolrak, hvor hun bliver optaget på trolddomsskolen Layvon – hos mester Trivanox. Her udspiller resten af den forunderlige og spændende handling sig. Der er masser af intriger blandt lærlingene på trolddomsskolen, og mens Maeve søger sandheden om sit mødrende ophav, kastes hun ud i kampen mod det onde – personificeret i den yderst usympatiske Paleon Kekar, der også er lærling på skolen. Deres mange indbyrdes trakasserier kulminerer i en drabelig kamp på liv og død.
Det bemærkelsesværdige ved romanen er, at den er skrevet af en 18-årig gymnasiepige Kathrine Louise Nielsen, hvis fantasi er næsten grænseløs. I det tidløse univers optræder mærkelige skabninger, rokuarer, som er onde, og resulker, en underart af drager, der dog hverken kan udspyde ild eller har vinger. Det er snarere en slags ridedyr, som bruges i lærlingenes stavkampe.
Bogmarkedet havde besøg af Kathrine, der netop havde fået sommerferie fra Sankt Annæ Gymnasium, hvor hun til august begynder i 3 G. Ikke sproglig, som man kunne tro, men matematisk.

En langsom fødsel
Hvornår begyndte du at skrive Ild og vand?
»Jeg begyndte på den, da jeg var 12 år, og den var færdig, da jeg var 15, men så forestod der selvfølgelig en masse redigering, så det har været et langt forløb hen ad vejen.«
Hvornår har du haft tid til at skrive så stor en bog?
»Det har ikke været et fast tilrettelagt forløb. Når jeg skriver, er det ofte i et stort flow, og der har været weekender, hvor jeg virkelig fik skrevet meget, og så har der været lange perioder, hvor jeg overhovedet ikke fik skrevet noget. Der har faktisk været måneder, hvor jeg slet ikke følte mig inspireret.«
Havde du tilrettelagt plottet på forhånd?
»Nej, det har fået lov til at udvikle sig undervejs, og da jeg begyndte, vidste jeg endnu ikke, hvordan det skulle ende. Jeg har også måttet foretage en del ændringer, fordi der var ting, som jeg pludselig kunne se, ikke passede sammen.«
Hvor har du hentet din inspiration?
»Jeg har altid læst meget, og så har jeg i mange år både skrevet små historier og digte. Jeg kan specielt godt lide bøger, der udspiller sig i en helt anden verden, og da jeg er interesseret i magi, var det klart fra starten, hvilken genre, det skulle være.«
Er der noget særligt, af det du har læst, som du vil fremhæve?
»En af de første, jeg blev meget optaget af, var Tamora Pierce, og hende har jeg læst, siden jeg var 10 år. Den af hendes romaner, jeg holder allermest af, er Gudernes rige. Siden har jeg så læst meget andet fantasy, både Harry Potter, Tolkien, Artemis Fowl (af Eoin Colfer, red.), Philip Pullman og selvfølgelig Lene Kaaberbøl.«
Har du også læst mytologi for at kunne udtænke plottet?
»Egentlig ikke, men vi har naturligvis haft noget mytologi i skolen, og det har jeg da læst med stor interesse.«
Hvordan kom du i kontakt med Forlaget Klim?
»Det var gennem min daværende klasselærer, der kendte en, der skrev for Forlaget Klim,« fortæller Kathrine, som samtidig siger, at det kun er ganske få, der på nuværende tidspunkt har læst manuskriptet. Foruden hendes redaktør Carsten Vengsgaard og tre praktikanter på forlaget er det kun hendes bedste veninde, som også er forfatter in spe, der har læst Ild og vand, og så Bogmarkedets interviewer.
Jeg bliver helt stolt over at være med i den lille eksklusive klub, men hvad med dine forældre? Har de ikke læst den endnu?
»Nej, de må vente til den udkommer, og de ved ikke engang, hvad den handler om.«
Venten i spænding
Da manuskriptet endelig blev sendt til Klim, gik der ret lang tid, før Kathrine fik et svar, hvad hendes redaktør har undskyldt.
»Efter at Carsten så havde læst manuskriptet, var der også en praktikant, Britt, der er litteraturstuderende, som læste det, og så besluttede forlaget sig for at udgive den. Det er omkring halvandet år siden, og så begyndte hele redigeringsprocessen.«
Var der meget, der skulle laves om?
»Der var noget. Jeg mødte Britt første gang på BogForum sidste år, og efter at vi havde talt sammen, sendte hun mig nogle forslag til ændringer. Bl.a. var der nogle bipersoner, der blev skrevet ned til at fylde noget mindre, og der var en scene, som vi rykkede rent geografisk.«
Hvad gjorde du for at få et overblik over hele handlingen?
»Jeg kunne sagtens se det hele for mig, men jeg lavede nogle skitser til tøj og tegnede et kort over øen, og desuden lavede jeg nogle tidslinjer med måned og dato på, så jeg havde klarhed over tidsforløbet. Der var jo ting, man først skulle have at vide på et senere tidspunkt.«
Hvad med alle de mærkelige navne. Hvor havde du dem fra?
»De dukkede bare op, og nogle af dem havde jeg bare skrevet ned uden at udtale dem.«
Hovedpersonen hedder det samme som en populær forfatter. Ligger der en hilsen i det?
»Nej, for jeg har aldrig læst noget af Maeve Binchy, men det er hende, der er inspirationen til navnet, for jeg syntes hendes fornavn så flot ud rent grafisk, og så hed hun det.«
Hvornår foregår din roman?
»Den skildrer på mange måder et middelaldersamfund, men jeg synes ikke, den skal sættes i bås med en speciel tidsalder, derfor lader jeg også bevidst en galeon optræde, selvom den vist først blev opfundet i 1700-tallet. Jeg har i det hele taget mig visse friheder.«

Notesblokken er altid med
Er du i gang med din næste roman?
»Ja, jeg skriver på en fortsættelse, men jeg har endnu kun skrevet første kapitel. Jeg har en overordnet plan, men jeg får stadig mange nye idéer,« siger Kathrine, der altid har blokken med, når hun er ude at rejse. Den ligger også på natbordet, for mange passager finder hun på, lige inden hun falder i søvn: »Noget af det bedste er det, man skriver i sin seng.«
Hvad har du tænkt dig at lave, når du bliver student til næste år?
»Jeg vil først holde fri et år, og måske skal jeg ud at rejse. Derefter har jeg planer om at læse til havbiolog. Ligesom Maeve i romanen har jeg altid været meget fascineret af hvaler.«
Jeg havde ellers troet, at en, der skriver så meget, som du gør, havde svaret, at hun ville være journalist?
»Nej, det har jeg slet ingen planer om. Jeg har heller ikke tænkt mig, at jeg skal være forfatter på fuld tid. Det skal blive ved med at være en fritidsbeskæftigelse. Jeg har ikke ambitioner om at sidde foran det hvide ark og vente på, om inspirationen kommer eller ej.«
Til sidst fortæller den unge debutant, at efter meget var skrevet om, så var det sidste, hun skrev, faktisk første kapitel, og nu har hun så skrevet første kapitel på fortsættelsen

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere