Den bedste nordiske sagprosa

Et tværnordisk samarbejde skal kåre de bedste nordiske sagprosabøger siden år 2000.

Den norske avis Morgenbladet kunne fortælle denne nyhed i fredags. Det er første gang, en sådan pris uddeles i Norden. I første omgang skal de nationale juryer, der hver tæller tre mand, udvælge de 10 bedste sagprosabøger fra deres eget land. De tre nationale lister bliver fremlagt for offentligheden torsdag den 22. marts. Forfatterne til de i alt 30 bøger bliver derefter inviteret til Norsk litteraturfestival i Lillehammer i starten af juni, hvor de 10 allerbedste bøger bliver kåret.  

 Udflydende grænser

Sagprosa omfatter alt fra erindringer og biografier over forskning, populærvidenskab, debatbøger og journalistik til livsstil- og selvhjælpsbøger og meget, meget mere. Sagprosa er den bedst sælgende litterære genre i de tre nordiske lande, og i de seneste årtier har bidragene herfra vundet større og større plads i de kulturpolitiske diskussioner.

Ikke desto mindre er sagprosaen sat i skyggen af skønlitteraturen, i hvert fald når det gælder litterære priser og udmærkelser. Som Frederik Stjernfelt - der sidder i den danske komité sammen med tidligere chefredaktør for Weekendavisen Anne Knudsen og historiker Morten Møller - påpeger, er der forskellige vurderingskriterier for de to former for litteratur. Mens skønlitteratur bliver vurderet både på form og indhold, så er det traditionelt emnet, man interesserer sig for, når det gælder sagprosa. “Sagprosaen kommer meget ofte med nye data, nye argumenter, nye indsigter,” siger Frederik Stjernfelt, “og så ender det med, at man fokuserer på disse ting fremfor den form- og fremstillingsmæssige kvalitet.”

Dette billede er måske ved at ændre sig, for de kunstneriske ambitioner er ved at blive høje i mange sagprosaværker. Essays har, for at tage et oplagt eksempel, ofte den litterære form som en væsentlig medspiller i det samlede værk. De gamle klare og fastlåste afgrænsninger mellem genrerne bliver mindre vigtig, og således glider de ind i hinanden uden at blive komplet opløst. “Jeg tror, at vi vil se noget af denne litterære sagprosa til kåringen, men der bliver nok også plads til solide, mere traditionelle sagprosaværker,” siger Marit Borkenhagen, festivalchef for Norsk litteraturfestival.    

Demokratisk grundpille

Individets sans for empati bliver hjulpet på vej, når vi læser skønlitteratur. Sådan hedder det sig ofte. På samme måde opererer sagprosaen med en større kontekst. Betydningen af en sagligt informeret offentlighed er central, når vi taler om et demokrati. “En stor del af grundlaget for denne informerede offentlighed er jo,” forklarer Frederik Stjernfelt, “at akademikerne, skribenterne og journalister skriver sagprosa på højt niveau. Det er endnu en grund til at belyse dette område.”    

Marit Borgenhagen og Frederik Stjernfelt er begge enige om, at sproget ikke bør være den store anstødssten, men faktum er ikke desto mindre, at der eksempelvis kun sælges få danske og svenske bøger i Norge. Det betyder meget, at en bog bliver oversat, påpeger Borkenhagen. Måske vil kåringen af nordens bedste sagprosa betyde, at de nominerede forfattere bliver mere kendte og mere læste, både på originalsproget og i oversættelse, håber hun.   

Bag den nordiske sagprosapris står aviserne Weekendavisen, Morgenbladet fra Norge og svenske Aftonbladet (S) samt den norske webside Broen.xyz.

BogMarkedet følger op på både nomineringen i marts og kåringen i juni.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere