Den erotiske bog, version 2.0

For nogle år siden blev verden ramt af en bølge af erotisk genrelitteratur i kølvandet på monstersuccesen ’Fifty Shades of Gray’. Erotiske bøger er stadig populære i Danmark, men bølgen påvirkede også en anden tæt beslægtet genre. Nu er læserne mere åbne omkring, at de også vil læse om kærlighed.

Det ser ud til, at kærlighedsromanen kun bliver større og større i Danmark. I efteråret lancerede Gyldendal kærlighedsforlaget Flamingo – Gyldendals første imprint i 50 år – som kunne slutte sig til Rosinantes Pretty Ink, HarperCollins’ Harlequin og Lindhardt og Ringhofs Lovebooks som udbydere af litterær romantik og erotik. I sidste uge kunne Lindhardt og Ringhof meddele, at forlaget har betalt et rekordstort forskud for at sikre sig rettighederne til den danske udgivelse af den erotiske romance-serie ’Calendar Girl’. Så er kærlighedsromanen, som Gyldendals digitale salgschef Carsten Odgaard udtalte det, den nye krimi i Danmark?
 
”En udødelig genre”
”Kærlighedshistorier har altid været populære, det er jo en udødelig genre, men det er nyt, at vi taler åbent om at udgive og læse romaner om den store – lykkelige – kærlighed. Danielle Steel er en af de bedst sælgende forfattere de seneste 40 år, men hendes publikum råber ikke højt, og bøgerne læses ikke af anmeldere og på parnasset. Vi startede Lovebooks, fordi vi gerne ville skabe et community, hvor vi og læserne kunne dele vores læseoplevelser – af alt fra Danielle Steel til Stephanie Perkins til Jane Austen.” fortæller Christina Yhman Kaarsberg, som er redaktør på Lovebooks. Hun giver Carsten Odgaard ret i, at kærlighedsgenren er inde i en lignende udvikling, som krimien var i for ti år siden.
”Før har det ikke været så fint at læse genrelitteratur, men med kendte romaner som ’50 Shades of Grey’ er det pludselig blevet noget, man kan og tør dele med hinanden. Vi kan se, at det er blevet mere stuerent at sidde i toget med en bog, som ser lidt fræk ud. Det er fedt at læse en god kærlighedshistorie, og det står vi gerne ved.”
Hun pointerer dog, at der er sket et spring i, hvilken slags kærlighedshistorier læserne vil have.
”For nogle år siden så vi den store erotiske bølge med ’50 Shades of Grey’ og alle bøgerne, der fulgte i kølvandet. Nu kan vi konstatere, at vi er i gang med en version 2.0, hvor læserne ikke bare efterspørger erotikken, men også vil have den stærke kærlighedshistorie,” mener hun.
Og det giver Rosinantes redaktionschef, Jacob Søndergaard, hende ret i.


”Erotica-boomet har revitaliseret romance-genren”
Forlaget Pretty Ink, som hører under Rosinante, står bag de danske udgivelser af ’50 Shades’-serien samt mange andre erotiske udgivelser, som kom i seriens kølvand.
Jacob Søndergaard slår fast, at det er vigtigt at skelne mellem erotisk fiktion som ’50 Shades og Grey’ og kærlighedsromaner, mens der dog er en klar forbindelse mellem den erotiske bølge og den mere åbenlyse interesse for kærlighedsgenren.
”Erotica-boomet har revitaliseret romance-genren,” mener han. ”De der læser de erotiske udgivelser, vil selvfølgelig gerne læse mere erotica, men de vil også gerne læse romance, og det er lige pludselig blevet kulturelt acceptabelt for et andet publikum at læse romantisk litteratur. Tidligere var det noget, man forbandt med Harlequin og billigbøger, man fandt på den nederste hylde i supermarkederne. Lige pludselig er det helt almindeligt at læse romance på samme måde, som det blev almindeligt for et andet publikum at læse erotica med ’50 Shades of Grey’.”
Jacob Søndergaard mener ikke, at bøgerne har ændret sig, men peger på en ændret brugeradfærd.
”Det er publikums adfærd, der primært har ændret sig. Det er vigtigt at understrege, at kærlighed jo er et udødeligt og universelt tema i litteraturen. Men det er blevet mere kulturelt acceptabelt at tage den populære kærlighedsroman til sig.”
Han påpeger også, at fascinationen for de erotiske bøger under erotik-bølgen måske ikke handlede så meget om sexscenerne, men mere eventyrstrukturen og den romantiske grundfortælling, som også findes i romantisk litteratur.

Sælger næsten for meget
”I Danmark har det altid været populært at læse Harlequins kærlighedsromaner,” fortæller Alice Krogh Scott, som er salgschef for HarperCollins. Det canandiske Harlequin har været i Danmark siden 1979, og hvert år bliver der udgivet over 372 romaner og nu, med vores titler til boghandlen øger vi antallet til ca. 400 romaner om året. Harlequin kan derfor prale med at være et af de forlag, der udgiver flest skønlitterære bøger i Danmark på årsbasis. Indtil videre har man hovedsageligt fundet bøgerne på massemarkedet, men nu kan man finde dem flere steder. ”Vi sælger rigtig mange e-bøger, vi har faktisk tidligere haft et samarbejde med Mofibo, som stoppede, fordi de simpelthen solgte for meget. Det var en god forretning for os, men en dårlig forretning for Mofibo på det tidspunkt. Der var simpelthen alt for mange, der læste dem,” fortæller Alice Krogh Scott.


En ny heltinde
På Lindhardt og Ringhof var det Christina Yhman Kaarsberg, som insisterede på, at forlaget burde købe rettighederne til ’Calendar Girl’-serien. Hun forklarer, at den er virkelig stor i USA lige nu, og at den i øvrigt er en meget underholdende serie.
”Den er sjov og virkelig skøn, så jeg var ikke i tvivl om, at vi burde have den,” fortæller hun. ”Serien har virkelig lagt tryk på bestsellerlisterne i USA, og den har solgt næsten 2 millioner eksemplarer på rekordtid. Læserne er vilde med serien.”
Hun peger også på hovedpersonen Mia som en interessant ny slags heltinde i kærlighedsbøgerne.
”Hidtil har vi set en tendens til, at de erotiske kærlighedsromaner ofte har fulgt en mere underdanig kvindetype, som underkaster sig manden, men Mia er stærk og handlekraftig. Hun er 25 år og tager sagen i egen hånd og behøver ikke andres hjælp. Det synes jeg er fedt, for samtidig med, at vi har en stærk kærlighedshistorie, så får vi også et forbillede.”
Det er en generel tendens, hvor kvindelige karakterer på det seneste har fået mere slagkraft, vurderer Christina Yhman Kaarsberg, og hun håber, der kommer flere bøger i samme stil.
”Jeg er rigtig træt af den underkuede kvinde, som kun opnår nydelse på bagrund af, hvad manden vil have. Mia tager sagen i egen hånd, og det er inspirerende og et friskt pust,” slår hun fast.
 
Nye tider gør op med kønsroller
Stærke kvindelige karakterer finder man også i Harlequins romaner, og det er der en helt bestemt grund til. Harlequins romaner følger med tiden og de forandringer der sker i samfundet, men deres formål er jo ultimativt at give læseren en herlig flugt fra virkeligheden – også selvom det kun er for et par timer.
”Det er længe siden, Harlequins romaner havde den store stærke hulemand, der skulle redde den stakkels svage kvinde.” fortæller Alice Krogh Scott.
Hun forklarer dog, at hvis noget alligevel skulle finde vej ind i bøgerne, så har danske HarperCollins lov til at tilpasse handlingen til det nordiske marked.
”Hvis der er noget, som ikke passer ind i nordisk seksualkultur, eller siger noget nedsættende om andre etniciteter, så må vi i Danmark godt rette det til. Det er der slet ikke nogle klausuler om på de her bøger. Så på den måde forsøger vi at gøre Harlequin-romanerne både nutidige og nordiske.”


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere