Den forkerte debat

I sidste uge var Gyldendals seneste anfald af glubskhed et hot emne. Men den mest opsigtsvækkende debat er ikke automatisk den vigtigste – det er bare den, hvor det er lettest at pege på en syndebuk.

”Vi er fortsat ret små i forlagslandskabet,” siger adm. direktør Morten Hesseldahl i Weekendavisen. Ordene faldt i løbet af de par dage, kulturinteresserede interesserede sig for bogbranchen i denne omgang.

Hesseldahls påstand grænser til det bizarre, og forklaringen er i samme leje: Andre danske forlag har større egenkapital end Gyldendal. Men værdien af en virksomhed udgøres ikke af dens passiver. Det er kun en lille del af værdisættelsen. Det ved Hesseldahl. Ellers sad han ikke i direktørstolen hos landets største forlag.

Når han alligevel svarede sådan, hænger det sammen med, tror jeg, at den halvofficielle holdning til, at virksomheden Gyldendal har et særligt ansvar som kulturflagskib, der kan smide penge til højre og venstre, er løbet af sporet – uagtet hvad man så end mener om den aktuelle sag med Rosinante & Co.

‘Bizar’ modsvaret af ‘løbet af sporet’, pengene passer. Morten Hesseldahl gentager, han ruster Gyldendals økonomi mod en tung bølge.

Bølgen

”Nu er både de og Sveriges ældste og næststørste forlag, 196 år gamle Norstedts, i løbet af kort tid opkøbt af et selskab, som ikke engang eksisterede for 15 år siden. Det er et kors for tanken.”

”De” er Gummerus Kustannus, Finlands tredjestørste forlag, og det unge selskab, der har opkøbt de to hæderkronede forlag, er streaminggiganten Storytel, der arbejder globalt.

Skribenten med tankekorset er norske Vebjørn Rogne, chefredaktør på Bok365.no og Bok & samfunn, en skarp og vidende analytiker af bogbranchen som få. Vi bragte i fredags hans kommentar fra Bok365.no under titlen ‘Stormvejr i den nordiske bogbranche’.

Nye angribere ændrer spillereglerne. Bogbranchen er ikke, hvad den var for år tilbage.

Hvor stiller det os?

Når bogbranchen er anderledes, end den var, er samtalerne andre, end de var. Bogbranchens lineære fødekæde er blevet boguniversets økosystem. Groft sagt.

Mens journalister ringede til Morten Hesseldahl for sound-bites, landede en anden pressemeddelelse i min mailboks. Den handlede om, at Gyldendal (dem igen!), med nonprofitorganisationen Læs for livets mellemkomst, lod udsatte unge få indflydelse på en kommende serie ungdomsbøger – i klartekst: giver den hårdt pressede læselyst bedre kår.

Det er banalt at påpege, at bogbranchen kun eksisterer, så længe læserne er der. Faldende læselyst og de utallige konsekvenser af det digitale supplement til den trykte bog er uendeligt meget vigtigere emner for bogbranchen, end at nogle er skuffede over Gyldendals indlemmelser af andre forlag.

Debatten om boguniverset er vigtigere end nogensinde – indholdet opdateres.

 

P.S.: BogMarkedets konsekvens af dette er, at fagorganet er blevet mere udadvendt, selvom fokus som altid er på aktørerne i økosystemet. Måske kan en artikel eller to endda inspirirere til nytænkning, det håber vi.

 

Foto: iStock/Getty Images.      


Kommentarer

    • 23/09/2019
    • Kl. 10:15
    • Ulla Lauridsen
    Storytel, Mofibo osv. får folk til at forbruge litteratur. Det er en god ting. Og det er jo helt vildt forbløffende, at Storytel inden for femten år kan sluge gamle virksomheder med en masse rettigheder i ballasttanken. Det minder mig om Matador, hvor Mads Skjern i løbet af ingen tid får skovlen under det gamle, men ikke specielt hæderkronede 'Damernes Magasin'. 'Det er tiderne,' sukkede fru Varnæs. 'Ja, det er OGSÅ tiderne,' replicerede bankdirektør Varnæs. Det korte af det lange var, at Albert Arnesen ikke kunne drive forretning, da der kom en dygtig konkurrent.
Du skal være logget ind for at kommentere