Den glemte triumf

Forfatter: Hans Krabbe
Sider: 450
Omslag: Hardback
Forlag: Turbine Forlaget

VM-finale. 115.000 tilskuere. En dansker scorer hattrick, og Danmark tager pokalen.

En lykkelig drøm? Overhovedet ikke. For året efter, at Brasilien med Pelé havde vundet VMtrofæetpå det monstrøse Azteca Stadion i Mexico City, var det Danmarks tur. Danmarkskvinder. Med hattrick-heltinden Susanne Augustessen i spidsen.
Læs bogen om det glemte verdensmesterskab, spillet hjem af Susanne, Birte, Bente, Lis,Lene og de andre piger, der besejrede Frankrig, Italien, Argentina og Mexico i sommeren1971.
Men det er ikke kun bogen om kampene i Mexico. Det er bogen, hvor man møder allespillerne der, hvor de er i dag. De er ældre damer, for nu at sige det lige ud. Som hernæsten 50 år senere fortæller historien om deres livs fodboldtriumf. De kommer alle til orde, lige fra fodbolddronningen, der scorede 600 mål i den italienske Serie A, til reservemålmanden, der stadig raser over, at hun ikke fik spilletid.
Det er blevet til 14 portrætter af verdensmestrene, som både beretter om de gode gamledage, men også om hvordan deres liv formede sig gennem det sidste halve århundredeog lidt til. De voksede op som unge piger i tresserne med alt, hvad den slags indebar afkvindefrigørelse og oprør mod autoriteterne, de etablerede sig, fik familie og blev ramt aflivet. På godt og ondt.
De fortæller deres historier om lykke og smerte, om kærlighed og skilsmisse, om tvivl ogtungsind og om den seksualitet, der for flere af dem blev et bærende element i derestilværelse. Ganske vist voksede de op i den seksuelle frigørelses årti, men det gør det joikke nødvendigvis let at forlade mand og børn efter at have fejret sølvbryllup, fordi ”du er nødt til at gøre, hvad du skal gøre”.
Det er en fodboldbog, det er en bog om et verdensmesterskab vundet på den anden sideaf jorden i en anden tid, men det er meget mere end det. Det er også en skildring af et Danmark, set gennem øjnene på 14 kvinder, som man ikke kan undgå at komme til at holde af.

Fakta om bogen
Titel: Den glemte triumf
Forfatter: Hans Krabbe
Sider: 450
Omslag: Hardback
Forlag: Turbine Forlaget


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere