Den grønlandske kajak og dens redskaber

Forfatter: Per Scavenius Jensen
Sider: 179
Omslag: Indbundet
Forlag: Greens Forlag

Per Scavenius Jensen Den grønlandske kajak og dens redskaber udkom første gang i 1975. I tekst, figurer, tavler og enkelte fotos beskrev bogen den grønlandske kajaks udvikling og redskabernes forbedring gennem tiderne.

Den grønlandske kajak og dens redskaber er i denne nye udgave gennemgået og rettet, hvor nye resultater inden for Grønlandsforskningen er fremkommet. F.eks. er kapitlet Historisk oversigt skrevet helt om på grund af de mange arkæologiske udgravninger og nye fund fra de senere år.

De grønlandske ord i teksten er rettet, da der i 1973 kom en ny retskrivning i Grønland. Vedrørende stednavne er det de grønlandske navne, der er brugt, som f.eks. Nuuk, tidligere Godthåb. Litteraturlisten er blevet udvidet med nyere relevant litteratur, især om kajakken og den grønlandske historie.

Der er tilføjet mange nye illustrationer. Et billedgalleri af fotos i sort/hvid fra forfatterens mange rejser i Grønland fra 1955 til 1970 er udarbejdet med fotos af kajakker og grønlændere i bygder og større byer.

Nye farvebilleder med kajakker på fangst og den kendte fanger Manasse Mathæussen af fotograf Rolf Müller er tilføjet bogen. Kapitlerne om kajakkens bygning er oversat til engelsk.

Fakta om bogen
Titel: Den grønlandske kajak og dens redskaber
Forfatter: Per Scavenius Jensen
Sider: 179
Omslag: Indbundet
Forlag: Greens Forlag


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere