Den rullende kanon

Undertitel: En antologi af yndlingsdigte
Forfatter: Ib Michael og Thomas Boberg
Sider: 360
Omslag: Hæftet
Omslagsgrafiker: Marianne Dunker
Omslagsillustrator: Ferdinand Amh Kragh
Forlag: Forlaget Arabesk

Den rullende kanon er 242 yndlingsdigte fra hele verden, udvalgt af to lyrikelskere gennem lange læsende liv.  
Digtene i Den rullende kanon taler sammen på tværs af tid og rum og uden for enhver kronologi; der er beduindigte, haikudigte, mayadigte, beatdigte, prosadigte og rimede digte fra alle tider og alle dele af verden - selv om det er en bærende pointe, at samlingen ikke er repræsentativ. Som Ib Michael skriver i efterskriftet:

”Udvalget er vilkårligt sammensat af ren lyst og ud fra dagens læsning. Digtene er alle uden undtagelse med, fordi de har haft en tone, som vi er faldet for. Og som har vakt genklang. Snublesten. De ligger på vejen og får dig til at miste fodfæstet. Et øjeblik er du fri af tyngdekraften og kan flyve til en stjerne”. 


Her er blandt mange andre snublesten af Naja Marie Aidt og John Ashbery, af Paul Celan og Glenn Christian, af Sappho og Gunnar Ekelöf, af Nicanor Parra og Li Po. Der er 242 digte at gå på opdagelse i, at blive beruset i og inspireret af; digte som alle burde læse, så de for en stund kan miste jordforbindelsen.

Fakta om bogen
Titel: Den rullende kanon
Undertitel: En antologi af yndlingsdigte
Forfatter: Ib Michael og Thomas Boberg
Sider: 360
Omslag: Hæftet
Omslagsgrafiker: Marianne Dunker
Omslagsillustrator: Ferdinand Amh Kragh
Forlag: Forlaget Arabesk


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere