Den symfoniske gåde

  • Nye udgivelser
  • 30/03/2017
  • Turbine

Forfatter: Morten Kærså
Sider: 248
Omslag: Hæftet
Forlag: Turbine

Morten Kærså, som mange vil kende som musiker i Sneakers og Moonjam ("Voodo" og "Sui, sui") debuterede i 2012 som krimiforfatter med romanen Den uskyldige morder. I Politiken kaldte Bo Tao Michaëlis romanen "en velturneret, turbulent og syret krimi fra det danske rockmiljø" og gav den fire stjerner.
I Kærsås nye roman, Den symfoniske gåde, møder vi igen den navnløse musiker, der, mens han komponerer en stor symfoni til Danmarks Radio, møder en gammel flamme og beslutter, at symfonien skal handle om hende. Men han begår en eklatant fejl, for ikke nok med at han er sin kone utro, får han også tændt et håb hos sin ungdomskæreste. Et håb, der snart bliver til et brændende bål under ham selv og hele hans eksistensgrundlag.

På samme tid bliver den navnløse hovedperson inddraget i en dansk finansskandale af dimensioner, der blandt andet omfatter opdagelsen af unge pigers lakerede lig, et off-shore selskab på Cypern fyldt med mafia-kapital og konfrontationen med en rablende, ondskabsfuld, rullestolskørende milliardær og dennes livsfarlige, veltrænede bror, der ikke skyr nogen midler for at nå deres mål.

Fakta om bogen
Titel: Den symfoniske gåde
Forfatter: Morten Kærså
Sider: 248
Omslag: Hæftet
Forlag: Turbine


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere