Dennis Jürgensen - Hviskende lig

Nu udkommer ’Hviskende Lig’ – den tredje bog i Dennis Jürgensens krimiserie om efterforskningsleder Roland Triel, der denne gang jagter en kvæler. Serien er nu blevet så populær, at fansene slet ikke kan vente til det næste bind kommer

Handlingen

En kvæler er løs i København. Han går efter unge kvinder og beskrives af flere vidner som kæmpestor. Roland Triel og kollegaerne fra Politigården sættes på sagen.

Samtidig er et velbevaret lig af en skolepige, der forsvandt sporløst 40 år tidligere, dukket op i en mose ved Vestvolden, og Triel må påtage sig endnu en opgave.

I fritiden indleder han et samarbejde med journalisten Thor Brandt, og ad snørklede veje opdager de to mænd en person fra Triels fortid, som kan være den der myrdede hans kone og traumatiserede datteren Andrea.

Døden lurer tættere på end Triel aner, og pludselig befinder hans nærmeste sig i yderste livsfare.

 

Spændte fans …

Vi har spurgt fansene på Roland Triel-seriens Facebook-side om hvorfor de er så vilde med serien. Her er nogle af deres svar:

 

”Roland Triel-serien fanger mig lige den ekstra tand mere end de fleste andre krimiserier gør, og jeg elsker krimiserier, så det siger ikke så lidt. Kombinationen af dybe personskildringer, uhygge, spænding og den godt fortalte historie holder mig fanget hele vejen fra første til sidste side, og jeg GLÆDER mig til næste bog i serien.” – Mia Rasmussen, 42 år, Vanløse

 

”De to første bøger nærmest åd jeg i spænding ... Jeg synes de er super gode, perfekt formulerede og bare super fangende og uhyggelige! Det er en serie, der kan "fange" selv den største krimihader! Jeg glæder mig som et lille barn til at læse ’Hviskende Lig’!” – Heidi Pedersen, 23 år, Helsinge

 

”Roland Triel-serien er fantastisk! Den kryber langsomt, men sikkert ind under huden på en og pludselig opdager man at man ikke har sovet, fordi man liiiige skulle nå et kapitel mere. De er velskrevne, med udførlige personskildringer, de er spændende og uhyggelige.” – Helle Haack, 34 år, Hillerød

 

”Roland Triel-serien er Dennis Jürgensens debut på en voksenserie, og han klarer det til UG! Han formår at holde spændingen og uhyggen, samtidig med at han leverer en fed historie. Og så er jeg vild med, at han ikke har lagt sin humor helt til side på trods af seriøsiteten i bøgerne.” – Josefine Wig Hansen, 27 år, Svendborg

 

”Det er en utroligt spændende og enormt velskrevet serie. Siderne vender nærmest sig selv, og man bliver grebet fra start. Spænding og uhygge på meget højt plan. Jeg læser rigtig meget krimi og spænding, og Roland Triel-serien er helt i top blandt de bedste. Glæder mig så meget til ’Hviskende Lig’!” – Lars Henningsen, 41 år, Bramming

 

Vi tør godt love fansene, at ’Hviskende Lig’ heller ikke kommer til at skuffe dem!

En Roland Triel-krimi #3:

Hviskende Lig

Udkommer 11. november 2016

508 sider

BogForum 2016

Mød Dennis Jürgensen

på BogForum lørdag 12. november 2016, hvor han læser højt af ’Hviskende Lig’ og signerer på Krimimessen Horsens’ stand kl. 11.00 og på Tellerups stand (C3-001) kl. 12.30.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere