Der bliver stadig færre bibliotekarer på landets biblioteker

De ubemandede biblioteker bliver flere, mens antallet af personale på landets biblioteker skæres ned år for år. Det viser en ny rapport fra Kulturstyrelsen.

(Opdateret klokken 12:16)

Der forsvinder hvert år bibliotekartimer fra de danske folkebiblioteker svarende til mange årsværk. Samtidig stiger bibliotekernes åbningstimer markant, ligesom der bliver stadig flere af de ubemandede servicepunkter. Det er tendensen, der skinner igennem i den nye rapport fra Kulturstyrelsen ’Folkebiblioteker i tal 2014.’
I perioden 2010-2014 er der blevet 262 færre bibliotekarer (målt i årsværk) på landets biblioteker. Og samlet set er bibliotekernes personale over perioden reduceret med mere end 530 årsværk fordelt mellem de forskelle kategorier af personaler. Det viser nedenstående diagram fra rapporten.
Udviklingen huer ikke Tine Jørgensen, som er formand i Bibliotekarforbundet:
”Det er ikke tilfredsstillende, at bibliotekarerne står for i forhold til denne her nedskæringsagenda. Især ikke når det kan betyde, at mange biblioteker er ubetjente, hvor der ikke er personale til at formidle litteraturen,” siger hun.


Diagrammet viser udviklingen i folkebibliotekernes personale opdelt i kategorier. Bemærk, at antallet af ansatte bibliotekarer og ’øvrigt akademisk personale’ (som især er kandidater fra IVA – Det Informationsvidenskabelige Akademi) skal ses i sammenhæng. Selvom antallet af ’øvrigt akademisk personale’ stiger over perioden med 94 årsværk, falder antallet af bibliotekarer altså med 262 årsværk. Kilde: Kulturstyrelsen.  

Flere ’servicepunkter’ – færre mennesker
Over samme periode (2010-2014) er antallet af landets hovedbiblioteker uforandret, mens antallet af ubemandede servicepunkter er stigende. Det viser med al ønskelig tydelighed, at udviklingen går i retning af mere selvbetjening og mindre personlig og biblioteksfaglig kontakt på landets biblioteker. 
”Bibliotekarer er jo informationsspecialister, men benytter folk bibliotekerne i den ubemandede åbningstid, eller mens der ikke er adgang til personale, så kommer det jo ikke brugerne til gode. Desuden viser undersøgelser at færre går på biblioteket, hvis der ikke er et menneske bag disken,” tilføjer Tine Jørgensen.
Hun refererer her til erfaringer fra Vestjylland, hvor Tarm bibliotek siden 2012 har været ubemandet. I den periode er antallet af besøgende brugere faldet med seks procent. Det beretter DR Midt Vest.

En bekymrende tendens
Samlet set er det en bekymrende tendens, der både kan efterlade brugerne med ringere forudsætninger for at modtage vejledning og i yderste konsekvens altså muligvis også resultere i, at borgere simpelthen dropper at gå på biblioteket, mener man i Bibliotekarforbundet.
Også i Danmarks Biblioteksforening har man visse forbehold over for udviklingen: Kvalificeret betjening er en væsentlig del af bibliotekets profil. Så et bibliotek, der alene er selvbetjent, opfylder ikke det, et bibliotek skal, lyder meldingen.  
"Brugt rigtig kan en øget åbningstid med ubemandede biblioteker være en god ide, da folk får mulighed for at hente materiale og i øvrigt betjene sig selv i ydertidspunkterne på døgnet. Men erstattes normale personalebetjente biblioteker med 100% ubemandede biblioteker, så er vi ude i en reel spareøvelse, som vil underminere bibliotekernes mulighed for at spille en aktiv og udviklende rolle, og for at yde kvalificeret service til borgerne. Dette vil givetvis betyde, at mange borgere helt holder op med at bruge biblioteket," siger Michel Steen-Hansen, som er direktør i Danmarks Biblioteksforening.  Faldet i personalet afspejles – naturligt nok – også i nedenstående kurve, der viser, hvordan folkebibliotekernes lønudgifter i perioden 2010-2014 er reduceret.

Kilde: Fra Kulturstyrelsens rapport ’Folkebiblioteker i tal 2014’.

Læs også: Biblioteker og borgerservice blander blod

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere