Der er ingen regler. Det er derfor, det er kunst.

ForfatterFokus: Sissel-Jo Gazan er berømmet for sine videnskabsfokuserede krimier. Hendes aktuelle roman, Blækhat, er dog ikke en krimi, men et gennemført erindringsbillede af 1980’erne. Foto: Joachim Gern.

Sissel-Jo Gazan (f. 1974) fik et overvældende gennembrud med videnskabskrimien Dinosaurens Fjer i 2008. For den modtog Gazan både DR’s Romanpris samt den unikke pris, Den Gyldne Kødøkse, for at have skrevet ”danskernes yndlingskrimi 2000-2010”. Siden da har hun skrevet en selvstændig opfølger til Dinosaurens Fjer, en personlig guide til sin adopterede hjemby, Berlin, samt den aktuelle murstensroman, Blækhat – en slags fiktionaliseret erindringsfortælling. Blækhat udspiller sig i Gazans egen barndom, i et 1980’ernes Aarhus befolket af de sidste hippier, vilde bz’ere, nykonservative yuppie-kandidater og eksplosivt kreative gadekunstnere.

Blækhats hovedperson, Rosa, vokser op, i takt med at street art-idéen ankommer, udbredes og udvikler sig i Danmark, og gennem den ulovlige kunsts konstant forandrende udtryksformer ændres hendes verdenssyn. Rosa dannes på den måde af de kulturelle indtryk, hun udsættes for – der selvfølgelig tæller andet en gadekunst. Eksempelvis hendes besynderligt pletvist belæste mormor, hendes nærmest obsessive mor, der er ekspert i svampes biologi – videnskaben har det fortsat godt i Gazans forfatterskab – og hendes kærlighedsliv der, uden at afsløre for meget, må siges at trække hende i utroligt forskellige retninger. Rosa dannes af alt dette, men det er graffitien og den anden gadekunst, der støber hendes kulturelle fundament. Street art har delt vandene, siden konceptet blev formuleret i løbet af 70’erne, og gik fra at være tilfældige latrinære skriblerier på offentlige toiletvægge til en decideret popkulturel kunstart i 80’erne. Grænsen mellem hærværk og kunst blev flydende.

 

Politiske børnesoldater vs. humoristisk dyremishandling

”Der er i mine øjne stor forskel på at overspraye et tog og ødelægge ting med ligegyldigt spray og så lave noget, der tydeligvis er kunstværker, og hvor det er åbenlyst, at folk har øvet sig i årevis, gør sig vanvittigt umage og er ekstremt dygtige,” siger Gazan. ”Street art og god graffiti er en vigtig del af det urbane udtryk, men jeg håber på en måde, at det forbliver ulovligt, for det betyder noget for udtrykket, at det må sættes op i ly af natten. Det rebelske er vigtigt for udtrykket.”

I løbet af Blækhat bliver værdien af kunst ofte diskuteret af de mange kunstinteresserede hovedpersoner – heriblandt særligt Rosas bonusfar, der går under øgenavnet Krudt. Mange af dem mener, at kunst er til for kunstens skyld, men andre vil have, at der ligger en strengt politisk mening bag. Diskussionen giver mening i en roman, der i høj grad handler om sammenstød mellem højre og venstre, mellem kreative og kapitalistiske kræfter, men hvor står Gazan selv i forhold til gadekunstens rolle?

”I mine øjne står street art for tre forskellige kunstneriske udtryk på én gang: Det sjove, det politiske og det æstetiske. Det passer rigtigt godt til mig. Der er dage, hvor jeg har brug for at le højt over El Bochos Little Lucy, der mishandler sin kat, dage, hvor jeg bare vil forsvinde i Swoons absurd smukke wheat pastes, og dage, hvor jeg trænger til at blive rusket tilbage til den politiske virkelighed af ZooNs stencils af børnesoldater. Jeg synes, det er fedt, når kunst kan det hele, og at man som menneske kan tage det forskelligt ind. Som karakteren Krudt siger i Blækhat: ’Der er ingen regler. Det er derfor, det er kunst.’”

 

Little Lucy

Krisetidens helte og skurke

Blækhats hovedpersongalleri består altså i høj grad af oprørere - hippier, bz'ere, gadekunstnere, skinheads - og de er som regel historiens helte, hvis man accepterer idéen om helte i en realistisk fortælling. Hvor stor succes de hver især har med deres respektive oprør varierer meget, men ikke desto mindre kæmper de.

Gazan mener, at ”oprør, krise og uro er uundgåeligt forud for enhver ny verdensorden, og i Blækhat forsøger jeg at portrættere, hvordan ethvert engageret menneske, venstreorienteret, apolitisk, højreorienteret, anarkist og pacifist bærer kimen til ekstremisme og radikalisering, hvis nogle bestemte forhold gør sig gældende.” På den måde peger Blækhat også på vores egen nutid, med radikaliseringen af Alt Right-bevægelsen og islamistiske grupper som Isis, selvom romanen udspiller sig for 35 år siden.

Skurkene – af mangel på et bedre ord – i Blækhat er til gengæld som regel reaktionære og konservative, men deres største synd er hykleri. Gazan hænger dem ikke ud alene for deres politiske holdninger. Hun kan dog ikke helt sige sig fri for visse idiosynkrasier:

”Ja, altså nu er jeg jo vokset op i et meget venstreorienteret hjem og en venstreorienteret tid, så det er nok lidt naturligt, at de reaktionære og de konservative er dem, man får lidt mindre sympati for. Men jeg har ellers virkelig forsøgt at fremstille karaktererne så neutralt som muligt, så man fik en forståelse for deres indre, individuelle drive og kan mærke, hvorfor de gør, som de gør, uanset politisk ståsted.”

Det svære børneperspektiv

Meget af bogen udspiller sig, mens Rosa er barn og teenager. Det at skrive fra et barns synspunkt er kendt som en meget vanskelig disciplin for forfattere, medmindre de skriver børnebøger. Eftersom Blækhat langt hen ad vejen handler om opvækst og dannelse, foregår størstedelen af den i børneperspektiv. Rosa er barn og det, man i dag ville omtale som ’tween’, i meget af bogen.

”Det var svært,” siger Gazan, ”fordi jeg var bange for, at læseren måske ville stå præmaturt ud af romanen med den forkerte tanke, at det er en ungdomsbog. Samtidig vidste jeg, at det var det, jeg ville. Skrive en ’coming of age’-roman, der begyndte der i livet, hvor et barn står på tærsklen til ungdommen. Så jeg blev ved og drev historien frem med det for øje, at gøre historien så sprød og spændende, at man gerne ville vide, hvad der skete – selvom konflikterne tilhører et stort barn i de første to dele (indtil side 360, red.). Det hele er så sat ned i en ydre fortælleramme, hvor jeget taler til et du, så man får en oplevelse af, at historien fortælles meget senere af en voksen, der i historiens nutid er et barn. I den første gennemskrivning var Rosa af og til lidt for nuttet, som om et barns nuttethed havde sneget sig ind i dialogen og fortællingen, men det fik jeg hurtigt fjernet med hjælp fra min fremragende redaktør, Lene (Lene Wissing, Lindhardt & Ringhof, red.).”

Blækhat har modtaget overvældende positive anmeldelser, men Gazan hviler ikke på laurbærrene. Hendes næste bog kommer også til at handle om en alternativ kunstform. ”Jeg er lige gået i gang med at lave research på tatoveringer, som skal være et af temaerne i min nye roman. Jeg skal følge flere kvindelige tatovører her det næste halve år.”

 

Zoon

***

Tre hurtige til Sissel-Jo Gazan

Hvis du kunne møde en hvilken som helst forfatter, hvem skulle det så være?

Jeg ville gerne møde Alice Hoffmann, hvis roman, Den Syvende Himmel (1990), gjorde dybt indtryk på mig, da jeg var helt ung, og takke hende for at vise mig, hvor meget trøst man har lige ved hånden, når man rejser med fiktionen. Eller Alex Garland, der skrev mega-bestselleren The Beach fra 1996 og tale med ham om, hvor svært det må være at lægge ud med at skrive en roman, der bliver en verdenssucces – og så skulle skrive den svære 2’er, 3’er, 4’er og så videre.

Hvilken bog ville du allerhelst have skrevet?

Alkymisten eller Da Vinci Mysteriet. Så ville jeg nemlig være utrolig rig og ville kunne købe et vinslot i Italien, et vinslot med mange værelser, hvor jeg kunne invitere alle mine forfatterkollegaer til at komme og skrive og spise gratis pasta.

Hvilken nulevende dansk forfatter har fortjent en Nobelpris?

Ida Jessen, Maren Uthaug eller Peter Adolphsen. Jeg elsker, når forfattere skriver fuldkommen løsrevet fra forestillingen om, hvad andre tænker om det, de skriver. De tre forfattere er tydeligvis på vej med 120 kilometer i timen ud ad deres egen indre Marguerite-rute, og vi andre er bare heldige, at de rapporterer undervejs. Tror, jeg grinede i en time, da jeg første gang stødte på den legendariske titel Rynkekneppesygen.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere