Det er sjovt at være lille

Forfatterne risikerer at forsvinde i de store forlags maskineri, mener Susanne Torpe, der med forlaget Hr. Ferdinand har bevist, at selv meget små forlag kan tage kampen op med mastodonterneAf Lotte Kirkeby HansenForlaget Hr. Ferdinand har netop fejret sin femårsfødselsdag og har formået at styre sikkert uden om de værste børnesygdomme. Men vokseværk har Hr. Ferdinand...

Forfatterne risikerer at forsvinde i de store forlags maskineri, mener Susanne Torpe, der med forlaget Hr. Ferdinand har bevist, at selv meget små forlag kan tage kampen op med mastodonterne
Af Lotte Kirkeby Hansen

Forlaget Hr. Ferdinand har netop fejret sin femårsfødselsdag og har formået at styre sikkert uden om de værste børnesygdomme. Men vokseværk har Hr. Ferdinand ikke, og forlægger Susanne Torpe føler sig ikke fristet til at ekspandere, selv om mulighederne og pengene måske nok er der.

I dag som for fem år siden er hun sammen med sin mand, Snæbjörn Arngrímsson, alene om at drive forlaget, og sådan bliver det også ved med at være de næste mange år. At være miniputter blandt mastodonter bekymrer hende nemlig ikke.

»Jeg har en fuldstændig tro på, at det kan lade sig gøre. På et lille forlag får forfatterne fokus og opmærksomhed – og desuden en redaktør, der er med hele vejen igennem. Alene derfor tror jeg sagtens, at de små forlag kan tage kampen op med de store,« siger Susanne Torpe.

Brown i bagagen
Hr. Ferdinand er blevet synonym med Dan Brown. Historien om det nærmest ikke-eksisterende forlag, der spottede Da Vinci Mysteriets enorme kommercielle potentiale, er blevet fortalt et utal af gange.

Men kaster man et blik ned over forlagets udgivelsesliste, bliver det tydeligt, at succesen med Brown ikke var en enlig svale, og at forlaget har næse for andet og mere end kommercielle krimier. Senest har egyptiske Alaa al-Aswany med den litterære roman Yacoubians Hus solgt mere end 53.000 eksemplarer alene i ordinær- og bogklubudgave.

Hvordan man bærer sig ad med at opnå så stor succes med en ukendt egypter, har Susanne Torpe ikke nogen egentlig forklaring på.
»Jeg ved sgu ikke … Vi læste den og faldt for den og trykte måske 3.000 af den. Vi får (7-9-13) altid vores titler anmeldt, og især den anmeldelse, der var i Politiken, var guld værd. Men hvad der så sker? Hvis bare jeg kunne gennemskue det! Men så ville jeg jo nok heller ikke afsløre det.«

Hr. Ferdinand nåede desuden lige at erhverve sig rettighederne til den canadisk-libanesiske forfatter Rawi Hage, inden han for nylig blev tildelt årets IMPAC-pris. Hans roman, De Niro’s Game, er planlagt til udgivelse i første halvdel af 2009.

Og så er der jo stadig væk Dan Brown: Et nyt manuskript fra hans hånd er på trapperne og skulle gerne lande i Hr. Ferdinands postkasse inden jul. Dan Brown er en tung del af forlagets bagage, og hvis han ikke havde skudt foretagendet solidt i gang, havde verden nok set noget anderledes ud. »Det ville have været så svært. Jeg kan slet ikke forestille mig det. Det ville have været meget, meget anderledes. Dan Brown har åbnet så meget, han har gjort, at vi har haft penge til at være med i auktionerne – og så har han åbnet adgangen til pressen og boghandlerne,« siger Susanne Torpe, der dog nogle gange kan blive svært irriteret over altid at blive sat i bås som forlaget, der udgav Dan Brown: »Det gør mig virkelig arrig, når anmelderne skriver deres anmeldelse med en skjult dagsorden, der lyder ‘ny roman fra Hr. Ferdinand, der tror, at de kan skabe sig en ny Da Vinci’. Det er så Jantelovs-agtigt: I skal ikke tro, at I kan opnå en sådan succes igen. Heldigvis hører det til undtagelsen snarere end reglen blandt anmelderne, men det forekommer, at de slår os oven i hovedet med Dan Brown, og det er unfair. Et luksusproblem, selvfølgelig, men alligevel unfair.«
Søster og partner
Hr. Ferdinand var på tegnebrættet, inden nogen vidste, at Dan Brown skulle åbne ballet. Susanne Torpe blev i maj 2003 fyret, eller fritstillet som det hed, fra sit arbejde på et islandsk forlag, og hun og hendes mand, Snæbjörn Arngrímsson, havde længe leget med tanken om at lave en dansk søster til det islandske forlag Bjartur, der er ejet af Arngrímsson. Og da Brown samtidig kom dumpende, var forlaget en realitet.
Det spøjse navn har islandske rødder, ganske som søsteren Bjartur, der er opkaldt efter hovedpersonen i Halldór Laxness’ Frie Mænd. »Vi hev romanen frem, da vi skulle finde et navn til det danske forlag, og så stødte vi på navnet Ferdinand. Det er ikke en person i bogen, men en henvisning til den østrigske ærkehertug Franz Ferdinand. Det har slet ikke noget med forlaget at gøre, men vi havde fundet et navn – og så føjede vi blot et Hr. til for sjov,« siger Susanne Torpe. Siden er det blevet til en norsk variant af Hr. Ferdinand og et partnerskab med Weyler Förlag, stiftet i 2007 af svenske Svante Weyler. De fire forlag er selvstændige og selvkørende enheder, og Susanne Torpe køber ikke en titel til alle fire markeder, da de er meget forskellige. I Sverige er det Svante Weyler, der afstikker kursen, hvor samarbejdet med Norge og Island på mange måder er tættere. Hos Hr. Ferdinand i Danmark jonglerer Susanne Torpe med en række kasketter. Hun oversatte Dan Browns første to romaner på dansk, Da Vinci Mysteriet og Engle og Dæmoner, men koncentrerer sig nu 100 % om redaktionen – og markedsføringen og salget og produktionen. Snæbjörn Arngrímsson er med i spotte-processen med henblik på nye titler og udvælgelsen af manuskripter, en gruppe freelance-oversættere og -korrekturlæsere er tilknyttet forlaget, men derudover er det Torpe selv, der styrer biksen og udvælger de titler, der skal oversættes: »Første kriterium er, at det skal være en bog, jeg falder for. Den skal gøre et eller andet ved mig. Så kan det være en krimi eller en mere litterær bog. Hvis der samtidig er et kommercielt potentiale, er det jo endnu bedre, men tilfredsstillelsen ligger i, at man har udgivet noget, man synes er smaddergodt,« siger Susanne Torpe, der har friheden til at anlægge en personlig linje og dermed skabe en skarpere profil på sine udgivelser, end hvis hun skulle blive enig med en hel redaktion om, hvorvidt en bog skulle antages eller ej. Men at være alene på skansen kræver også, at man er til rådighed døgnet rundt, at mobil og mail aldrig er slukket, heller ikke på ferier. For det er krævende at holde i alle trådene og samtidig holde sig orienteret på et enormt globalt marked. »Vi har en scout i London, der læser alle mulige sprog og hjælper os med at orientere os i de mange udgivelser. Vi er ret hurtige til at skære igennem. Vi skærer meget væk, allerede mens vi læser de mange mails fra agenterne. Nogle gange får vi manus ind og læser 50 sider, så bliver det sorteret fra der. Andre gange har man den der fornemmelse, måske hører man samtidig lidt fra udlandet eller får et tip fra gode forbindelser med samme smag, så bliver den titel kodet ind og får lidt ekstra opmærksom-hed.«
Man kan tids nok blive stor
Men fordelene ved at være lille er langt større end ulemperne. Det giver et kick, at det er ens eget, at man kan gøre, hvad man vil, og at man kan købe en bog, når man finder en, man kan lide. Og desuden er det en stor faglig og personlig tilfredsstillelse for Susanne Torpe at have en finger med i alle spil og bogstavelig talt selv bære udgivelserne ind på boghandlerens hylder. At vokse bare for at vokse, og fordi muligheden måtte være der, er derfor ingen option:
»Det har jeg slet ikke lyst til. Og slet ikke med vores koncept, hvor vi har valgt at fokusere på den udenlandske litteratur. Der er så langt mellem de udenlandske titler, jeg har lyst til at udgive, så hvis vi havde en eller flere ansatte, ville jeg måske være nødt til at købe titler, som jeg ikke brændte for, bare for at holde dem beskæftiget. Det er en helt bevidst prioritering, at vi er små,« siger Susanne Torpe, der kan blive helt svedt ved tanken om de informationer, der kan gå tabt på de store forlag: »Hvordan får de oplysningerne om en fremragende bog videre rundt til alle afdelinger? Jeg foretræk-ker, at det hele foregår oppe i hovedet på mig – også hvad 80 grams papir koster,« siger hun. Om fem år ligner Hr. Ferdinand sandsynligvis sig selv, men Susanne Torpe er ikke afvisende over for, at forlagets koncept måske kan ændre sig på længere sigt. Hun fristes ikke af at lave hurtige samtalebø-ger med danske kendisser, men at åbne op for danske skønlitterære forfattere kunne hun godt forestille sig: »Lige nu er prioriteringen en anden, men nu hvor vi ikke længere er i Island, men her i Danmark, ville det jo godt kunne lade sig gøre. Men det kræver noget helt andet end med de udenlandske forfattere. Forfatterpleje er jo enormt tidskrævende,« siger Susanne Torpe, der dog ikke kan forestille sig, at Hr. Ferdinands vokseværk eksploderer og resulterer i et forlag med 50 ansatte: »Måske en fire-fem ansatte, hvis vi beslutter at tage danske forfattere ind. Men ikke foreløbig. Måske om ti år.« l
Susanne Torpe
Født 1974. Student 1993. Kandidat fra Aarhus Universitet i Nordisk Sprog og Litteratur 2000. Praktik i Nordens Hus i Reykjavik, derefter ansat på forlag og som underviser i Island. Stifter af Hr. Ferdinand 2003. Har oversat Da Vinci Mysteriet og Engle og Dæmoner, men koncentrerer sig i dag om forlæg-geriet.
BogMarkedet 14 2008
Hr. Ferdinand
Har til huse i Espergærde og drives af danske Susanne Torpe og hendes mand, islandske Snæbjörn Arngrímsson. Blev stiftet i 2003 som søsterforlag til islandske Bjartur, der ejes af Arngrímsson. Flyttede i 2006 forlagets primære drift fra Reykjavik til Espergærde. Søsterforlag til Hr. Ferdinand, Norge, stiftet 2005. Desuden partner i Weyler Förlag, Sverige, 2007.
BogMarkedet 14 2008
Susanne Torpe og Snæbjörn Arngrímsson, Forlaget Hr. Ferdinand, trives godt med at være en lille fisk i forlagenes andedam. »Jeg foretrækker, at det hele foregår oppe i hovedet på mig – også hvad 80 grams papir koster,« siger Susanne Torpe. Foto: © Polfoto/Jacob Ehrbahn

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere