Det mener forlagschefer om kønsfordeling i branchen

Kønsfordelingen i forlagsbranchen er helt skæv. Men bør køn egentlig være en faktor, når forlagene rekrutterer? Det er der delte meninger om blandt forlagscheferne. Men kompetencer går før alt andet, lyder det enstemmigt. 

Tidligere på ugen bragte BogMarkedet nye tal fra en undersøgelse af kønsfordelingen blandt danske forlagsansatte. Baseret på tal fra ni forlag viser den, at hele 72 procent ud af 393 medarbejdere er kvinder. Men de tal kommer langt fra som en overraskelse for direktøren på Politikens Forlag, Lene Juul.
”Det er ikke en ny udvikling. Sådan har det været længe i bogbranchen. Dermed mener jeg ikke, at vi ikke skal prøve at arbejde for at få flere mænd ind i bogbranchen. Det er i hvert fald noget, vi er bevidste om her på Politikens Forlag. Men det er stadig kompetencerne, der må komme i første række,” siger Lene Juul.
Hun fortæller, at de ansattes kønsfordeling er en faktor, når der rekrutteres til forlaget, men også at det ikke er den vigtigste.
”Det er selvfølgelig noget, man er bevidst om som leder af et forlag – hvordan man sammensætter kønsfordelingen, men det handler jo mest om kompetencer.” 

Helt uinteressant
På Lindhardt og Ringhof ser man lidt anderledes på den sag. Her erkender adm. direktør Lars Boesgaard, at han bliver lidt træt, når der kommer nye, statistiske undersøgelser af den slags, som BogMarkedet her har lavet:
”Jeg tænker, at det er helt uinteressant for mig. Jeg har aldrig gået op i, om det var mænd eller kvinder, jeg ansatte. Jeg har altid interesseret mig for, hvem der var de dygtigste på de enkelte poster. Og der er rigtig mange dygtige kvinder i forlagsbranchen – det er jo derfor, der er så mange ansat,” siger Lars Boesgaard.
Men nu er kønsfordelingen jo helt skæv. Betyder det noget?
”Nej, det tror jeg ikke. Det er kompetencerne, der betyder noget,” siger Lars Boesgaard, som samtidig understreger, at beslutninger på L&R generelt altid bliver truffet i samarbejder.
”Så det har på intet tidspunkt strejfet mig, at der skulle være en særlig fordeling af køn,” siger han.

Ikke god nok til at finde de mandlige redaktører?
Heller ikke hos People’sPress er de ansattes kønsfordeling noget, der fylder på adm. direktør Jan Degners bord. Efter at have set tallene fra BogMarkedets undersøgelse er den umiddelbare reaktion:
”So what? I min optik er der ingen grund til at ville ændre på det.”
Tænker I over kønsfordelingen på People’sPress, når I ansætter nye folk?
”Vi ansætter jo efter kvalifikationer og kigger ikke på ansøgernes køn. Det kan godt være, at når man så går rundt og tæller, så er der flere kvinder end mænd. Men det betyder ikke så meget, fordi det er fagligheden og kvalifikationerne, der er vigtige,” siger Jan Degner.
Alligevel giver den skæve kønsfordeling i forlagsbranchen stof til eftertanke.
”På den ene side er det jo ikke så mærkeligt. Og på den anden side er det tankevækkende. Er det fordi, det er et rent kvindefag, eller er det fordi, branchen måske ikke er god nok til at finde de gode mandlige redaktører?”

Modtryk: Bias kan ikke udelukkes
BogMarkedet har også spurgt på forlaget Modtryk, om kønsfordeling er noget, forlagene bør interessere sig for: 
”Ja, det mener jeg. Det er jo altid en fordel, at der er en god blanding. Det giver et mere interessant miljø og et mere nuanceret blik på den litteratur, vi læser. Men vi kigger jo altid først og fremmest på folks kvalifikationer, før vi begynder at se på køn,” siger Ilse Nørr, forlagschef på Modtryk.
I BogMarkedets undersøgelse er 78 procent af alle redaktører kvinder. Hvad mener du om det?
”Det ville være ønskeligt, at fordelingen var mere ligelig. Men så er problemet heller ikke større.”
Mener du, at kønsfordelingen kan betyde noget for, hvilken litteratur forlagene antager?
”Det kan man ikke udelukke. Men som professionel læser kan man – i hvert fald til en hvis grad – sætte sig ud over det,” siger Ilse Nørr og tilføjer:
”På Modtryk har vi en stor overvægt af kvinder, men kigger vi på vores 2015-program, udgør de kvindelige forfattere kun 18 procent, og kigger vi på indholdet af bøgerne, kan man bestemt ikke påstå, at udvalget er præget af, at der er overvægt af kvinder på forlaget.”

Eksterne folk bør medregnes
Både Lene Juul og Lars Boesgaard understreger, at der ikke findes redaktioner eller afdelinger på deres respektive forlag, som står helt uden mandlige ansatte. Samtidig påpeger Lene Juul, at det ikke er nok blot at kigge på forlagenes fastansatte medarbejdere for at forstå branchens kønsfordeling.  
”Den kreative branche er sådan, at nogle er fastansatte, og så findes der en hel skare af eksterne folk, som man trækker på. Det kan både være i forhold til idéudviklingen, redaktionel sparring og redigering. Derfor tegner sådan en undersøgelse ikke det fuldstændige billede af branchen,” siger hun.

Læs også: Skæv kønsfordeling er altid dårligt for en arbejdsplads, mener kønsforsker

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere