Det norske bogår 2000

Det norske bogår har ikke kun været præget af bøger, også af store strukturelle forandringer. De to største forlag, Aschehoug og Gyldendal, kar købt sig ind i norsk boghandel på en sådan måde, at de to forlag i dag tilsammen helt eller delvis ejer boghandlere, som står for rundt regnet en fjerdedel af bogomsætningen i NorgeAf Berit RøhneGyldendals forretninger er...

Det norske bogår har ikke kun været præget af bøger, også af store strukturelle forandringer. De to største forlag, Aschehoug og Gyldendal, kar købt sig ind i norsk boghandel på en sådan måde, at de to forlag i dag tilsammen helt eller delvis ejer boghandlere, som står for rundt regnet en fjerdedel af bogomsætningen i Norge

Af Berit Røhne

Gyldendals forretninger er alle med i Libris-kæden, og Gyldendal ejer nu 39 af de 118 Libris-butikker og står for 40 pct. af omsætningen i kæden.
Aschehoug Forlag har længe ejet Norlis Bokhandel, Oslos største, og fra 1999 ejer forlaget også en stor boghandel i Bergen. Og i sommeren 2000 blev bogladerne fusioneret med en af Norges største privatejede boghandelskæder, Lauritzen Bokhandel i Drammen. Resultatet er Lauritzen Norli Gruppen, der ejes af Lauritzen og Aschehoug med hver 50 pct. Det er blevet Norges største boghandelsfirma med i alt 44 butikker og en omsætning på omkring 700 millioner kroner, mod Gyldendals 560 millioner.
Den stærke dominans, de to forlag hermed har fået i den norske bogbranche, har vakt stærke reaktioner, både fra andre forlag og fra boghandlere og forfattere. Aschehoug og Gyldendal ejede i forvejen Norges største bogklub, De norske Bokklubbene, og det er også Aschehoug og Gyldendal, der driver Norges største bogdistribution, Forlagsentralen. At de to forlags fælles bogklub i efteråret 2000 erklærede, at de ville åbne egen internetboghandel i 2001, gjorde ikke situationen lettere.
Et af hovedargumenterne mod denne stærke koncentration er, at den bringer det norske bogbranchesystem i fare. Den norske brancheaftale, der bl.a. sikrer faste priser på bøger, og som giver boghandlerne eneret til salg af skolebøger, har altid været den norske bogbranches fundament. Nu mener mange, at aftalen står for fald, fordi aktørerne ikke længere varetager de kulturforpligtelser, som var en forudsætning.
Den nuværende brancheaftale er stærkt liberaliseret i forhold til tidligere og fungerer på en dispensation fra konkurrenceloven, der løber frem til 2004. Mange mener, at aftalen kan falde før den tid. Der er stærke kræfter i gang for at få myndighederne til at gå ind for en litteraturlov efter samme mønster, som man kender i andre lande. Men der er delte meninger om, hvad en litteraturlov skal omfatte.

E-bøger
2000 var året, hvor de store, etablerede forlag for alvor satte gang i deres satsning på digitale bøger. Forlaget Aschehoug og det Bonnier-ejede Cappelen begyndte at sælge de første e-bøger i august og har efterhånden lagt flere titler ud til salg. Fra i dag tilbyder Aschehoug 10 e-bøger fra forskellige forfattere. Cappelen tilbyder fem e-bøger, hvor den seneste var Ingvar Ambjørnsens Dronningen sover, der kunne fås til 55 kroner på nettet, før den udkom i papirudgave i efteråret til 189 kroner. I december var der ikke mere end 500-600 personer, der havde downloadet bogen, mens papirudgaven solgte godt. “Det glæder mig, at folk foretrækker at læse mine bøger på papir,” sagde Armbjørnsen.
Det tredje store forlagshus, Gyldendal, har ikke sendt e-bøger ud endnu, til gengæld har forlaget et meget ambitiøst og tidkrævende projekt i gang. Projektet går ud på at indscanne og digitalisere alle forlagets bogtekster og gøre dem tilgængelige i medieuafhængige udgaver – som e-bøger eller print-on-demand. Cappelen udsendte i sommer en gratis netversion af sit etbindsleksikon Caplex. Aschehoug og Gyldendal regner med at gøre det samme med deres etbindsleksikon Fokus.

Bogprisoverrækkelse som tv-show
Lidt om de bøger, der været aktuelle i Norge i år: Den norske Bokprisen – der svarer til den svenske August-prisen – blev uddelt i december ved et tv-transmitteret show. Per Petterson vandt årets skønlitterære pris for romanen I kølvandet, en skildring af en 43-årig mand, Arvid, som blandt andet har mistet sine forældre i Scandinavian Star-ulykken. En af Norges internationalt bedst kendte personligheder, fredsforskeren Johan Galtung (70) fik prisen for bedste fagbog, selvbiografien Johan uten land. På fredsveien gjennem verden. Selv påstår han, at bogen blev skrevet i løbet af 30 dage, fordi han havde så travlt, at det var al den tid, han havde til rådighed.
Norge er kendt for sine mange kvindelige krimi-forfattere. En af dem, Karin Fossum, fik Brageprisen i den åbne kategori, som i år var krimi- og spændingslitteratur, for Elskede Poona. Bogen blev en af årets bestsellere. Det samme blev Unni Lindells Drømmefangeren, som vandt Rivertonprisen for bedste kriminalroman.
Boghandlerne uddeler deres egen pris, Bokhandlerprisen, der i år gik til Jo Nesbø for kriminalromanen Rødstrupe. Bogen lå i december næstøverst på bestsellerlisterne, efter Harry Potter. Jo Nesbø er uddannet civiløkonom, har arbejdet som aktiemægler, blev popstjerne i bandet Di Derre og lever nu som journalist og forfatter.
Jonny Halbergs familiekrønike Flommen (Oversvømmelsen, red.) blev en af efterårets mest kritikerroste bøger og bekræftede Halbergs stærke stilling som en af dagens mest interessante norske forfattere.

Bemærkelsesværdige debutanter
To debutanter gjorde det specielt godt. Unge Kristin Valla debuterede med Muskat, en kærlighedsroman skrevet med en slags sydamerikansk frodighed. Bogen fik en blandet modtagelse af kritikken, men som noget meget sjældent for en debutant oplevede Kerstin Valla at få sin roman antaget af De norske Bokklubbene. Bedre kritik fik Aage Storm Borchgrevink for Arkiverne, der gennem tre fortællere, en ung kvinde, en digter og digterens hustru, skildrer opløsningen af det kommunistiske Albanien og den derpå følgende magtkamp, et spil der får skæbnesvangre følger for Kosovoprovinsen.
Gunnar Staalesen afsluttede sin trilogi om det 20. århundrede og røg højt op på bestsellerlisten med 1999 Aftensang, der handler om årene 1962 til 1999.
Anne Karin Elstad sælger godt, hver gang hun kommer med en ny bog. I år er hun aktuel med Fri, som er den fjerde roman om Julie Storvik. Herbjørg Wassmos bøger er også populære. Det sjuende møtet blev en af efterårets storsælgere. Romanen handler om to mennesker, der mødes syv gange, møder der sætter sig uudslettelige spor.
En populær nordmand i flere skandinaviske lande gennem mange år er Rolv Wesenlund, der nu – i tæt samarbejde med Øyvind Thorsen – har skrevet en bog om sit liv og sin karriere. Dett var dett hedder bogen, som blev en af julens storsælgere.
Dag Solstad modtog den prestigefyldte Litteraturkritikerprisen for tredje gang, i år for T. Singer, der udkom i 1999. Dag Solstad er den eneste forfatter, der har modtaget prisen tre gange. (Overs.: Pia Rink)
1/2/3 2001

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere