Det sanseaktiverende værk

Kvalitet og nytænkning tegner storværket om det ukendte Kronborg. Forfatter Anja Vilgaard fortæller om stærke kvinder og mænd, det taktile indtryk og bogens rolle i den moderne verden.

”Der er et væld af stærke kvinder i den her bog. Kvinder som maleren Heidi Boysen og stenhuggerne Vanja Mia Schwartz og Carin Amdi Hansen, der befinder sig i det, nogle nok vil kalde traditionelle mandefag, og som hele deres liv har sat en ære i at være deres egne og gøre, hvad der føltes rigtigt. 

Også selv om det krævede mod, villigheden til at lade kroppen mærke det hårde arbejde og paratheden til at gå imod strømmen,” fortæller Anja Klemp Vilgaard, der både er forfatter til det smukke storværk ‘Kronborg bag facaden’ og ejer af forlaget Get Ajour, der udgiver bogen.

”Det, der kom bag på mig, var måske, hvor mange af Kronborgs mere historiske personligheder, der delte skæbner med disse nutidige hverdagskvinder: Dronning Margrete I, der praktisk talt brugte sin fostersøn som marionetdukke for at skabe Kalmarunionen, sådan som hun ønskede, at den skulle tage sig ud – og Dronning Caroline Mathilde, der gik i mandetøj og red overskrævs på hesten i en tid, hvor den slags absolut ikke var comme il faut.”

Forlaget Get Ajour har adresse på Kronborg, så i bogstavelig forstand har Anja Klemp Vilgaard ”levet og åndet 'Kronborg Slot' de seneste to år i selskab med fæstningens håndværkere, slotsbetjente, rengøringsdamer, viceværter og kanonerer,” som hun skriver i en mail. 

Kæmpeværket ‘Kronborg bag facaden’ består af 28 fortællinger, halvdelen er interviewartikler med dem, der puster liv i slottet, resten er fiktive historiske fortællinger fra slottets århundredlange historie.

Bogen er blevet godt modtaget i den landsdækkende presse og i radioens P1, har fået en del lokal omtale og en positiv lektørudtalelse, fortæller hun. 

Mere bemærkelsesværdigt har storværket fået opmærksomhed fra det store udland, nærmere bestemt USA. Slottet Kronborg symboliserer om noget Danmarkshistorie som porten til Østersøen og en kilde til dansk velstand i århundreder. Ikke desto mindre blev det til et forfatterinterview i Hollywood-mediet Narratively samt en deraf følgende henvendelse fra en amerikansk tv- og filmproducer.  

 

Kom den store interesse bag på dig?

”‘Kronborg bag facaden’ har nok i virkeligheden fået den forholdsvis store opmærksomhed, som den har, fordi den berører emner, der rækker både fremefter og tilbage i tid. Emner, der ikke mister deres vigtighed i kølvandet på tidens tand.

Weekendavisens Pernille Stensgaard sagde i sin artikel om bogen, at jeg havde begået et værk, der trak tråde tilbage til 1970’ernes litteratur. Til en tid, hvor helt almindelige mennesker pludselig fik en stemme på bogform. Hvor der blev lavet værker for dem, der aldrig rigtig var blevet set, hørt og bemærket af historieskrivningen før.

Og det tror jeg er rigtigt. Jeg tror, at vi til alle tider er interesserede i at mærke det slægtskab, vi har med hinanden – dele vores historier og føle, at vi bliver klogere af det. Uanset om historierne kommer fra toppen af samfundets hierarki – eller fra den anderledes hårdtarbejdende bund.

‘Kronborg bag facaden’ stiller skarpt på de mennesker, der ofte er usynlige. Håndværkerne, viceværterne, rengøringsdamerne ... de stille liv, der – uden at vi tænker nærmere over det – har en enorm værdi i historieskrivningen og faktisk bærer det endelige ansvar for de kulturinstitutioner og den fysiske arv, vi efterlader til hinanden – generation efter generation.

Derfor tror jeg, at bogen har fået den opmærksomhed, den har. Slægtskabet os mennesker imellem er tidløst – og når vi får lov at se ind ’bag facaden’ hos ’de andre’, er det både dragende og lærerigt.

 

Kvalitetssult

Bogen ‘Kronborg bag facaden’ er en coffee table bog i ordets bedste forstand: 304 ubestrøgede sider, utallige store kvalitetsfotos, håndtegnede akvareller samlet i et to kilo tungt værk med hardcover, guldskrift og silkebånd.

I har arbejdet meget med bogens fysiske udtryk. Tror du, dette betyder noget for læseren?

”Jeg er overbevist om, at det er vigtigt, at vi efterlader noget blivende, noget taktilt, noget, der taler til sanserne og fortæller den fysiske historie om det mere metafysiske indhold.  

Vi har lavet en bog, der et langt stykke ad vejen handler om håndværkerne på Kronborg og den fantastiske knowhow, de bidrager med til eftertidens generationer. 

Disse mennesker arbejder ikke på akkord, de springer ikke over, hvor gærdet er lavest, de lægger deres faglige viden, håndkraft og daglige blod, sved og tårer i de bygninger, vi andre går og nyder. Bogstaveligt talt.

Og set i det lys kunne vi ikke give dem en paperback. En Print-on-Demand-bog eller en grafisk standard. Vi var nødt til at gå all in. Give dem en ’coffee table bog’, en 2 kilo tung, 304 siders velproduceret sag – trykt på kvalitetspapir og med kærlighed til håndværket.

‘Kronborg bag facaden’ er på mange måder en ’ode til håndens arbejde’, og derfor leverer vi den i hardcover og guldskrift, fyldt med fine små grafiske detaljer, kvalitetsfoto, tekster i overskud og med akvarelillustrationer fra en kvinde, der har udstillet på Louvre i Paris. Vi sparede ikke på noget – og det tror jeg faktisk lægger oceaner til bogens værdi i dag.

I en tid, hvor det at lave en bog er blevet ’allemandseje’, og hvor vi faktisk kan trykke og udgive ord og sætninger uden at tænke synderligt på indpakningen og den historie, som ’det fysiske udtryk’ fortæller, tror jeg, at vi lider af en ’kvalitetssult’, der svarer lidt til det nye ord ’hudsult’, som COVID-19-restriktionerne har resulteret i.”

Det taktile behov

”Vi har brug for at røre, brug for at se, opleve og ligefrem dufte kvaliteten i vores relationer,” fortæller Anja Klemp Vilgaard. 

”Jeg læste engang en artikel, der sagde, at jo mere ’hightech’ vi bliver – jo mere ’lowtech’ har vi brug for. Kulturen – bøgerne, filmene, museerne, musikken, kunsten, den slentrende gang ned gennem byernes hovedstrøg og den konstante lyst til at tilbringe noget kvalitetstid med hinanden – alt det bidrager til vores følelse af livskvalitet.

Og det gør det måske især i en verden, hvor kvantitet, klimakrise, politisk usikkerhed, sundhedsudfordringer, årevis af ’brug og smid væk’-livsstile og en verdensomspændende internetbaseret salgsdialog.

Jeg tror, at vi digitaliserede og alt for travle mennesker har brug for – og kommer til at værdsætte – fordybelsen endnu mere i årene, der kommer. Vi vil foretrække ’at kunne vælge’ mellem vores daglige input. Vælge, om det er de hurtige digitale nyheder, vi har brug for – eller om det er den sanseskabende oplevelse af at nyde en bog, bladre i den og synke ned i den stilhed, der efterhånden er en mangelvare for os alle.

Det fysiske udtryk betyder noget – for det giver os et billede af værkets sjæl, taler til os på afstand og får os til at genkende noget, vi har brug for.”

 

Fokusér indtrykkene

Forlaget Get Ajour arbejder med storytelling for virksomheder. Er bogen ikke et alt for gammeldags og 'langsomt' medie til dette formål?

”Essentielt set er den strategiske storytelling det samme som ’sanseaktivering’. Det gælder om at fortælle historier, der skaber billeder hos modtageren, giver en følelse af genkendelighed og en platform for fællesskab.

Vi mennesker har altid fortalt historier. Vi har delt erfaringer via historier, har undervist via historier og har skabt fælles identitet via historier.

Af samme årsag er vores hjerne gearet til historiefortælling. Den bliver aktiveret af fortællingens billeder, bliver sat på arbejde i forsøget på at ’oversætte’ dem og værdikommunikerer langt bedre, når den får lov til at afkode og personliggøre det fortalte.

En bog er blot én af de sanseaktiverings-platforme, som storytellingen benytter sig af. Dens duft, dens sider, dens billeder, dens tilbud om en pause i en ellers travl hverdag. For nogle er bogen en oase – for andre er den det slet ikke.

I den strategiske storytelling drejer det sig om at skabe et fællesskab med sin modtager. At vise en del af sig selv, skabe billeder i hovedet på ham eller hende – og at give deres hjerner lov til at afkode disse budskaber. Storytellingen giver andre mulighed for at spejle sig selv i vores fortællinger og måske genkende værdier, der er vigtige i netop deres liv.

Historierne tilbyder et fællesskab – forsøger at vise virkeligheden, som den tager sig ud hos afsenderen, i håbet om at den vinder genlyd hos modtageren. Og den gør det uden et ’overflødighedshorn’ af ligegyldige salgsslogans og ikke-billeddannende fakta.

Den kan komme på bogform, filmform, billedform, musikform og i verbalt leverede fortællinger. Som jeg ser det, bliver bogen aldrig gammeldags eller for langsom. Den vil altid være et alternativ – og én af de mange måder, hvorpå vi kan kommunikere med hinanden.

Og så er den fysisk. Den er til stede i verden på en måde, som ingen af de digitale medier er. Den er ikke flydende, den er ikke overfladisk, og den forsvinder ikke mellem hænderne på dig. Den står lige dér. På din hylde. På dit skrivebord. På dit natbord. Og den bliver ved med at stå der – også den dag, du ikke er her mere. Den vil til alle tider kunne tages frem og blive bladret i. Kunne blive oplevet på ny.

Lidt ligesom de monumenter, som Kronborgs håndværkere rejser til daglig. I deres lille hverdag bidrager de med en bygningsdel – et tårn, en flisebelægning, en gargoyle ... små enkeltheder i et stort byggeri, der rækker langt tilbage og langt forud i det fællesskab, vi alle er en del af,” afslutter Anja Klemp Vilgaard.

---

Foto: Bjørg de Meza Espersen.

 

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere