Det store Vadehav

Forfatter: Jens Gregersen
Illustrator: Jens Gregersen
Sider: 240
Omslag: Indbundet
Forlag: Gads Forlag

I denne bog beskriver naturkunstneren Jens Gregersen i tekst og billeder Vadehavets natur og kultur, fra hollandske Den Helder i syd til Blåvands Huk i nord.
I Vadehavet samles millioner af fugle hvert år, og her møder man for alvor den uafklarede overgang mellem hav og land. Hele denne vestkyst er en fugleflugtslinje og et landskab præget af vand, lys og luft. Det er en helhed, der aldrig er i ro, og som til stadighed formes af strømme, brænding og tidevand med det overordnede kendetegn, at størsteparten tørlægges to gange daglig.
Vadehavet og vandets enorme kræfter har man til alle tider forsøgt at beherske, og kulturhistorien har fulgt naturhistorien i et samspil, som var tæt på at ødelægge Vadehavet. I vore dage er området på mange måder under kontrol, forstået på den måde, at man har sikret lavtliggende land med diger og inddæmmet store områder. Men særligt i Danmark er meget af det oprindelige Vadehav intakt og beskyttet af fredninger, udråbt til nationalpark og en del af UNESCO’s verdensarv

Fakta om bogen
Titel: Det store Vadehav
Forfatter: Jens Gregersen
Illustrator: Jens Gregersen
Sider: 240
Omslag: Indbundet
Forlag: Gads Forlag


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere