Egmont udvider igen

Egmont har ekspanderet yderligere i Norge med det fjerde køb af et bogforlag siden sommeren 1999. Faktum Orfeus Forlagene AS er pr. 1. januar 2001 en del af Egmont-selskabet N. W. Damm & Søn, som blandt andet står bag flere end hver tredje børnebog på hylderne hos de norske boghandlere. Faktum Orfeus Forlagene AS udgiver en lang række håndbøger, årbøger og eventyrbøger. Med...

Egmont har ekspanderet yderligere i Norge med det fjerde køb af et bogforlag siden sommeren 1999.
Faktum Orfeus Forlagene AS er pr. 1. januar 2001 en del af Egmont-selskabet N. W. Damm & Søn, som blandt andet står bag flere end hver tredje børnebog på hylderne hos de norske boghandlere. Faktum Orfeus Forlagene AS udgiver en lang række håndbøger, årbøger og eventyrbøger.
Med købet udbygges Egmonts position inden for alternative salgskanaler. I Norge erhvervede Egmont senest Universitetsforlagets skolebogsafdeling.
I Danmark ejer Egmont det store undervisningsforlag Alinea i fællesskab med Gad. Det kunne tegne til et internationalt samarbejde. Direktør Lise Jeremiassen, Alinea, siger: “Der ligger en samarbejdstale med Damm i Norge. Men mere er der ikke lige nu. Vi mødes og har nogle meget frugtbare, uformelle samtaler. Det er meget nyttigt. På den anden side kan vi vælge de samarbejdspartnere, vi synes ser mest lovende ud rent forretningsmæssigt. Samarbejdet bliver der,” slutter hun.
Adm. dir. Steffen Kragh, Egmont Books Nordic, der er ansvarlig for forlagsaktiviteterne i Norden, forventer flere opkøb i fremtiden. Egmont vil gerne fortsætte ekspansionen i Norden, navnlig på det svenske marked – “både via opkøb og ved organisk vækst”, som det hedder i pressemeddelelsen.
“Der er planer for Sverige, mere kan jeg ikke sige lige nu,” siger Steffen Kragh til Bogmarkedet. “På et af vores forlag i Sverige har vi opnormeret antallet af ansatte. Så vi er aktive.”
Vil Jan O. Frøshaugs fratræden som koncerndirektør få nogen indflydelse på denne udvikling?
“Nej. Det kommer ikke til at betyde noget for vores bogsektion i Norden. Vi forsætter for fuld damp. Og vi ser meget nøje på vores undervisningsaktiviteter, som vi ønsker at videreudvikle,” siger Steffen Kragh.
4/5 2001

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere