Elisabeth Nøjgaard forlader Gyldendal

Gyldendal inviterer til afskedsreception i Klareboderne, København, onsdag den 5. september.

Elisabeth Nøjgaard, forlagsdirektør og medlem af koncerndirektionen, har valgt at fratræde sin position på det hæderskronede forlag. Fratrædelsen sker ved udgangen af august måned, og det sker efter aftale med Gyldendals administrerende direktør Morten Hesseldahl.

Elisabeth Nøjgaard udtaler i en pressemeddelelse fra Gyldendal: 

”Gyldendal er et enestående sted at arbejde. Det tåler ingen sammenligning; huset, kollegerne, forfatterne. Det har været 19 fantastiske år i Klareboderne. Nu står jeg midt i livet, og det er spændende at åbne et nyt kapitel; på én gang vemodigt og lovende. Gyldendal står stærkt, og det glæder jeg mig over.”

Morten Hesseldahl giver hende pæne ord med på vejen:

”En stor tak til Elisabeth for en dedikeret og overskudsagtig indsats, hvor hun gang på gang er gået den ekstra mil, når det har været nødvendigt.”

Afskedsreceptionen den 5. september starter kl. 15.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere