En af dagene af Kim Karmark

Kim Karmark har skrevet en smuk bog om kærlighed, livet og døden. Bogens rolige puls guider læseren gennem poetiske passager, der er fyldt til randen med små eftertænksomheder. En bog for den tålmodige læser, der har lyst til refleksion under læsningen.

En tilfældig nat ringer telefonen. En gammel mand midt i firserne svarer. Det er hans tidligere elskerinde, der ringer. Hun vil mødes med ham igen, og det skal gå stærkt. 

Opkaldet giver anledning til, at hovedpersonen ved hjælp af egne noter og sin til tider svigtende hukommelse kigger tilbage på sit liv. Et liv fyldt med følelser, særligt kærlighed - både den forbudte og den konventionelle slags. Forholdet til elskerinden Tess og den nu demente kone Elly, der snart skal på plejehjem, bliver vendt, og hovedpersonens liv rulles ud. Måske et begivenhedsrigt liv fyldt med drama, det fornemmes i hvert fald, men dramaet finder aldrig ind i bogen. Den roligt pulserende skrivestil, som Karmark mestrer i denne bog, blotlægger hovedpersonens liv og blander hverdagen med den demente kone sammen med flashbacks til det turbulente forhold til elskerinden. Det er tankestrømme, der ofte giver læseren en fornemmelse af, at den gamle mand selv er ved at miste dele af sin hukommelse. Spørgsmålet er, om telefonen nogensinde har ringet? Svaret er, at det er fuldstændig ligegyldigt i forhold til bogens kvalitet, idet dramaet slet ikke er formålet.

'En af dagene' er en skøn læseoplevelse, som enhver, der har haft kærligheden inde på livet, ville kunne spejle sine følelser i. Hovedpersonens to forskellige forhold til henholdsvis sin kone og sin elskerinde er fyldigt beskrevet og rummer mange forskelligheder, der er med til at udvide bogens refleksionsrum. De store emner, der behandles i bogen, lander sikkert på fødderne, fordi Karmark hele tiden holder en finger i jorden og præsterer enkle, langsommelige og troværdige beskrivelser, der af og til kryber under huden og vokser i hovedet på læseren.

"Kærligheden dør hele tiden, men den dør aldrig," ville hovedpersonen gerne have fortalt sin tidligere elskerinde, og den sætning bliver tematisk for de timer, vi reelt følger hovedpersonen. Han kan ikke slippe elskerinden, og han kan ikke slippe sin kone. Selvom hukommelsen svigter, så har følelserne sat sig. Det er enkelt, men det er smukt.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere