En kort fortælling om at lytte til litteratur

Vi hørte litteraturen, før vi læste den. Alligevel har bogen forrang over lydbogen, og lydbogen er trods uomtvistelig succes i forsvarsposition, virker det som. Ny rapport fra National Literacy Trust giver den ammunition.

”Højtlæsning hører efterhånden til sjældenhederne. Det er noget, vi gør for vores børn eller i sjældne anfald af forelskelse. Men sådan har det ikke altid været. I sine 'Bekendelser' fra omkring 400 e.v.t., forløberen for den moderne selvbiografi, beretter Augustin med stor undren om dengang, han i Milano så den lærde biskop Ambrosius læse indenad. […] ”Når han læste,” skriver Augustin om Ambrosius, ”løb hans blik ned over siden, og hans hjerte uddrog meningen, men hans stemme var tavs, og hans tunge ubevægelig.””

Sådan skriver Dan Ringgard, lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet, i 'Litteratur' fra serien Tænkepauser. Det blev først almindeligt at læse indenad i det 10. århundrede, og det var en stille revolution, at overlade fortolkningen af skriften til hvert enkelt individ:

”Det er vigtigt. Det private rum som et politisk rum, for så vidt individet kan gøre og tænke som det passer hende, eller mest ham på det tidspunkt. Det, at man er uden for samfundets, det vil i middelalderen ikke mindst sige kirkesamfundets, kontrol. Det sprængfarlige i sådan at overlade er rum til den enkelte.”

Højtlæsningen har altså altid haft en stor betydning for samfundet og for udbredelsen af litteraturen, men måske har det modsvarende haft end endnu større kraft at kunne læse selv, ikke blot for individets egen evne til at tilegne sig viden. Måske er det derfor bogen har forrang over lydbogen, selv om traditionen er på lytningens side?

Mofibo har netop afholdt deres Award show med uddeling af priser til årets bedste lydbøger, og forlagene satser mere og mere på de digitale udgivelser end på de fysiske. Her er der mulighed for økonomisk vækst – og flere læsere til forfatterne, hedder det.

Men der er alligevel noget med lydbøger, som ikke helt svarer til oplevelsen af at have læst en bog på samme måde. Ofte lyder svaret: ”Jeg har lige læst … eller nej, altså jeg har hørt den som lydbog.” Man er ikke boglæser på samme måde, som når man sidder med bogen i hånden, og på trods af vores højtlæsningstradition har lydbøgerne meget at skulle indhente. Skal lydbøgerne svare for deres berettigelse?

Vi er stadig kun i gang med at forstå, hvad lydbøgerne kan, og derfor kommer der løbende nye rapporter.

Det er ikke dovenskab

Den britiske organisation National Literacy Trust har netop udgivet en omfattende rapport om lydbøger og læsefærdigheder, og den fokuserer i høj grad også på børns brug af lydbøger som supplement til at lære at læse.

Rapporten lægger ud med at fortælle, hvordan Thomas Edison begyndte at optage historier på grammofonen i 1870'erne i et forsøg på at gøre litteraturen mere tilgængelig rundt i hjemmene. Men praktiske forhold satte en bremseklods for projektet, og det blev gemt, men ikke glemt.

I rapporten hedder det blandt andet om det at høre lydbøger:

”Der er selvfølgelig det argument, at lytning er mere passivt end læsning, men det er ikke nødvendigvis det samme som dovenskab – aktiv lytning til en fortælling kræver en del koncentration. Der er naturligvis mere let tilgængeligt, lige som lytteren kan være i gang med andre aktiviter så som madlavning eller bilkørsel.”

Men for børn er det naturligvis noget andet. De forbinder i første omgang bøger med højtlæsning, og de har ikke samme forhold til det at sidde med en bog og reflekter over sin egen læsning og læring, som voksne har.

Rapporten fra National Literacy Trust bemærker blandt andet, at lydbøger kan udbrede børns tilgang til litteratur, fordi der kan anvendes mange forskellige enheder, og barnet ligeledes kan komme igennem en større mængde tekst.

En anden ting, rapporten fremhæver, er, at det kræver samme evne til fordybelse, og lytningen øver barnet i sprogkundskab, forståelse af stemmeføring, udtale og dialekter, og samtidig skaber lytningen til en stemme en stærkere emtionel oplevelse og udvikler barnets empati, måske i større grad end ved egen læsning.

Lydbøger kan også være med til at samle op på de børn, der har sværere ved at lære at læse, som denne lettere tilgang til litteraturen kan give. Og så er det cool at høre lydbøger, hvilket især er vigtig for at få modvillige læsere engageret i litteraturen, konkluderer National Literacy Trust.

Lydbogen er en moderne version af højtlæsningen, hvor man dog er uafhængig af andre og kan lukke sig inde i sit private rum, når man har lyst. Børns nysgerrighed over for historierne og glæden ved at få læst højt, skal vi holde fast i, og selv som voksne huske den barnlige glæde ved højtlæsning og nyde den intime situation med en stemme i øret - forelsket eller ej.

foto: iStock/Getty Images


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere