En oversætters overvejelser om at oversætte en oversættelse

Hvad gør man som forlag, hvis man virkelig gerne vil udgive en bog, men mangler en oversætter, der kan originalsproget? Gyldendal valgte at få oversat 'Vegetaren' fra den engelske version, der året forinden havde vundet The Man Booker International Prize netop for sin eminente oversættelse. BogMarkedet har snakket med oversætter Juliane Wammen.

 Juliane Wammen var først skeptisk overfor opgaven, fordi hun, lige som de fleste andre oversættere, mener, at det er vigtigt at oversætte fra originalsproget, da der ellers kan være en fare for at nuancer går tabt. Hun mener også, at det handler om at have respekt for sproget som det medie, forfatteren formidler sin kunst gennem. Om sit forestående arbejde med oversættelsen, meldte sig også en del spørgsmål.

 "Jeg var usikker på, hvordan jeg skulle forholde mig til evt. tvivlsspørgsmål undervejs. Normalt ville jeg med min faglige indsigt i engelsk sprog, grammatik, kultur osv. kunne finde en løsning på et evt. problem. Men i en oversættelse af en oversættelse er det ikke helt til at vide, om usikkerheden var en fejlfortolkning fra den engelske oversætters side," forklarer hun til BogMarkedet.

 

Kun én med rette sprogkombination 

Det var ikke fordi, der blev sprunget over, hvor gærdet var lavest. Julie Paludan-Müller, som også er den redaktør Juliane Wammen har arbejdet sammen med på opgaven, havde forsøgt at finde en oversætter fra koreansk til dansk.

"Men problemet er, at der i øjeblikket kun findes én kvalificeret oversætter med den sprogkombination i Danmark. Det er ikke kun et spørgsmål om at kunne koreansk på et tilstrækkeligt højt niveau; når man er litterær oversætter skal man også have et vist litterært talent eller i hvert fald en litterær forståelse, og man skal kunne skrive godt på dansk. Det er sådan set det, der er det allervigtigste som oversætter; at man er god til dansk. Især når der er tale om mere komplicerede tekster, som denne roman faktisk er," fortæller Juliane Wammen.

Men denne ene koreansk-danske oversætter var altså blevet spurgt og havde sagt nej af private årsager. Gyldendal besluttede dog, at de gerne ville have bogen ud alligevel, oversat fra engelsk.

"Jeg endte med at sige ja, fordi det er en anderledes bog, og den har nogle litterære kvaliteter og elementer, som er sjældne eller ikke-eksisterende i meget af den anglo-amerikanske litteratur, jeg ellers oversætter. Derudover var jeg glad for, at bogen havde vundet netop Man Booker International, som er en pris, der gives til både oversætter og forfatter – det måtte betyde, at der var tale om en god engelsk oversættelse," forklarer Juliane Wammen. Udover den spændende titel og de særlige omstændigheder, var der også fra Julianes side en faglig interesse i at prøve, hvordan det mon ville være at oversætte relæ.

"Man kan jo have mange meninger og fordomme om ting, man ikke har prøvet, og her fik jeg muligheden for at se, om det virkelig var så problematisk i praksis."

 

Research, forståelse og arbejdsproces

Som udgangspunkt har Juliane Wammen forholdt sig til teksten, som om den var skrevet på engelsk, da hendes kendskab til koreansk er stærkt begrænset. I stedet har hun forsøgt at opbygge en forståelse for koreansk litteratur gennem andet oversat litteratur.

"Jeg læste nogle koreanske romaner og børnebøger (de få der findes på dansk), for at se om der var en eller anden særlig syntaks eller sprogbrug, jeg skulle være opmærksom på. Det kunne jeg nu ikke få øje på, men til gengæld fik jeg lidt bedre indsigt i det samfund, hvor Vegetaren foregår. For det er også en af de ting, der kan være problematisk i relæoversættelse, at man som oversætter ikke har samme indsigt i den kultur, man oversætter fra," fortæller hun.

Om selve det praktiske i oversættelsen, var forskellen fra at oversætte til at oversætte en oversættelse, tydelig at mærke;

"Jeg gav somme tider mig selv lov til at forholde mig en anelse friere til teksten, end jeg måske ellers ville gøre. Og det var en lille gave. Modsat vil jeg sige, at jeg fik bekræftet, at det føltes lidt mere nervepirrende at oversætte netop denne bog, når jeg kom til sætninger og ord, hvor jeg var i tvivl om betydning og vægtning. Det gjorde oversættelsen til en interessant, men ikke nødvendigvis kun positiv oplevelse."

 

Stort sprog, lille felt 

Selvom koreansk er et stort sprog, og at det kan undre anmeldere og kritikere rundt om i det danske land, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre at finde en oversætter, er der en hel basal årsag til problematikken: Det er ikke et stort sprog i uddannelsessystemet.

"Jeg er usikker på, om koreansk overhovedet findes som selvstændigt fag længere," funderer Juliane Wammen. "Der bliver lukket sproguddannelser på stribe, både på universitetet, handelshøjskoler og gymnasier, og det er en tendens, som har været gældende i mange år – inden for de sidste par år er det gået stærkt, med f. eks lukning af finsk på Københavns Universitet, lukning af japansk, spansk og fransk på Copenhagen Business School osv. Og senest beslutningen om også at lukke polsk ved Københavns Universitet. De ansvarlige politikere (og måske uddannelsesinstitutioner) har åbenbart en forestilling om, at man kan klare sig med engelsk og dansk i den globale verden. Og det kan man åbenlyst ikke, slet ikke hvis man gerne vil blive ved med at forstå og blive forstået af resten af verden på en nuanceret måde. På den anden side, så handler det selvfølgelig også om, at forlagene skal være bedre til at give uprøvede folk en chance og lave grundigt redaktionsarbejde sammen med de unge oversættere, dvs. påtage sig en del af oplæringen. Sådan har det været meget før i tiden, og sådan er det, heldigvis, også stadig ind imellem," understreger Juliane Wammen, der ser udviklingen om det manglende fokus på oversættervirket som en mangel på respekt for sprog i det hele taget.

"Det er andet end en simpel overførsel af information mellem to eller flere individer. Ironisk nok er denne holdning også en manglende respekt for dansk OG for engelsk og skader begge dele. Man tror, at et godt sprog ikke behøver fordybelse og indsigt, hårdt arbejde osv., det er nok, at man kan ”klare sig”. Det, synes jeg, er ret deprimerende."

 

Den gode oversætter

Der er som minimum tre led i at blive en god oversætter; man skal kunne kildesproget godt, man skal kunne målsproget endnu bedre, og man skal være litterært begavet. Alt dette kommer gennem målrettet sproguddannelse, litterær uddannelse og gennem en generel respekt for oversætterfaget. Det skal være attraktivt for folk at vælge det som en levevej. Og det er, ifølge Juliane Wammen, desværre ikke helt den vej, det går;

"Der er virkelig mange - ikke så meget blandt forlæggere og redaktører, for de ved bedre, men ude i den ”almindelige befolkning” - som ikke aner, hvad det vil sige at være litterær oversætter. Nej, det er ikke bare et spørgsmål om at slå op i en ordbog eller bruge Google Translate. Det er en krævende litterær disciplin, ligesom forfatterfaget. Og så er der selvfølgelig problemet med betaling. Ligesom inden for de fleste andre kunstneriske fag er det virkelig svært at leve ordentligt af at oversætte romaner og anden kulturlitteratur."

 

Oversættelsen som kunst i sig selv

Vegetaren vandt The Man Booker International Prize, hvilket er en pris, der gives til forfatteren OG oversætteren. Den engelske udgave af Vegetaren er altså prisvindende for sin kvalitet, og denne vinkel er Juliane Wammen særlig glad ved;

"Jeg køber ikke præmissen om, at en oversættelse altid er en lidt ringere kopi af originalen. En oversættelse er et litterært værk i egen ret, hvis den er ordentligt udført. Der er så mange ting i en tekst, som ikke kan overføres direkte fra et sprog til et andet, nærmest uanset hvor tæt de to sprog er på hinanden. Derfor er der en stor grad af omskrivning og gendigtning i enhver oversættelse, for den skal jo fungere på dansk," fortæller hun og uddyber; "Jeg synes faktisk, at netop denne oversættelsespris er med til at forsøge at sætte fokus på, at oversættelser også har en kunstnerisk kvalitet i egen ret og ikke bare er lidt ringere kopier af en original, og det er jeg rigtig glad for."

 

En 'meningsløs' oversættelse?

I Bogbjerget blev Julianes oversættelse stemplet som 'meningsløs' grundet relæ-oversættelsen. Dette lader Juliane Wammen sig dog ikke slå ud af.

"Jeg synes Berlingske må mene det, de nu gør. Det er fair nok at synes, at det er meningsløst at udgive bestemte bøger. Personligt har jeg været glad for at oversætte bogen og få den erfaring, det er at arbejde med en relætekst. Det er alt andet end meningsløst. Det var ikke nogen nem opgave, men som sagt interessant," fortæller hun.

I Bogbjerget funderer dets redaktør blandt andet over dette;

"Giver det overhovedet mening at læse sådan en koreansk tekst, der er oversat fra engelsk til dansk? Nej. Selv om du foretrækker at læse på dansk, bør du læse den på engelsk (og ideelt set på koreansk), for jo flere oversættelsesled, der skubbes ind mellem dig og originalen, jo mere fjerner teksten dig fra det, den var."

Til dette svarer Juliane Wammen, at hun synes udtalelsen er at udtryk for en lettere puristisk holdning til litteratur og til spørgsmålet om original versus kopi;

"Der er mange andre ting i denne roman, som er interessante, end det at den er skrevet på koreansk. Plotstruktur, persontegning, miljøskildring, billedsprog osv. – alt det har jo ikke nødvendigvis noget med det koreanske sprog at gøre og kan udmærket gengives i en god oversættelse. Ellers skulle vi slet ikke oversætte bøger, hvis vi ikke troede, at det kunne lade sig gøre. Om denne roman er 'meningsløs' – tja, i forhold til hvad? Jeg synes, det er alt andet end meningsløst at give danske læsere indsigt i samfund og verdner de ikke er fortrolige med i forvejen, og der er litteraturen altså ret effektiv. Man skal også huske, at dansk altså er et ret lille sprog selv, så at forestille sig, at der blandt fem millioner mennesker findes folk med sproglige og litterære kompetencer på tilstrækkeligt højt niveau til at dække ALLE sprog i verden, er utopisk og lidt fjollet. Mange andre klassiske litterære værker er blevet formidlet til danske og europæiske læsere via relæoversættelser. Der er – trods alt – andet der er betydningsfuldt i litteraturen end sproget selv."

 

Så det optimale scenarie ville have været...?

"… at romanen kunne være blevet oversat direkte fra koreansk af en dygtig litterær oversætter. Men jeg forstår godt, at forlaget gerne ville have bogen ud, mens der måske stadig er lidt at hente i det faktum, at den har vundet en pris – og hvem siger i øvrigt, at der nogen sinde ville dukke en (anden) koreansk-dansk oversætter op, som var tilstrækkelig dygtig og ville påtage sig opgaven? Der bliver i forvejen ikke udgivet voldsomt meget oversat litteratur fra andet end engelsk, nordisk, tysk, fransk og spansk – så det et en bog af en dygtig koreansk forfatter i det hele taget kommer ud, bør vi sætte pris på."

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere