Er du sur?

Forfatter: Nana Klindt
Sider: 230
Omslag: Hæftet
Forlag: Historia

Da Nana som 17-årig flytter hjemmefra, længes hun stærkt efter løsrivelse fra sin psykisk syge mor, som hun og søsteren har boet alene med i årevis. Hun hungrer efter stabilitet og ro, men træder i stedet ud i flere år med bulimi, OCD og svære depressioner. - Er du sur? bliver hun spurgt af folk omkring sig, når hun med en hård og vred skal forsøger at holde sammen på sit krakelerede indre. Nej, Nana er ikke sur på nogen. Vreden er et skjold i en uregerlig tilværelse, hvor hun mistrives og er usikker og ulykkelig. Bange for at være ved at gentage historien. Er hun simpelthen skizofren som sin mor?“Er du sur?” er en dramatisk og hjerteskærende, men også uhøjtidelig fortælling om at komme igennem en turbulent barndom. Det er en fortælling om at vokse op med en psykisk syg mor og en far, der er alkoholiker. Om at havne i en problematisk og depressiv ungdom uden identitet eller selvværd. Midt i alvoren er historien også livsbekræftende, hvor den beskriver morens kærlige og muntre sider eller farens til tider komiske optrin. Bogen er et vigtigt vidnesbyrd om, at det kan lade sig gøre at skrive sin egen historie om. At det kan betale sig at tage imod hjælp og blive ved med at kæmpe. Mange små fremskridt bringer efterhånden Nana den rigtige vej. Selvom hendes psykiske bagage indimellem føles tung, lever hun i dag langt det meste af tiden et godt liv. 

Fakta om bogen
Titel: Er du sur?
Forfatter: Nana Klindt
Sider: 230
Omslag: Hæftet
Forlag: Historia


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere