Er vi med- eller modspillere?

Niels Hasager byder op til fælles dans omkring udviklingen af det marked, vi alle skal leve af og med de næste mange år – det danske bogmarked– Af Niels Hasager, direktør, Bonnier Forlagene A/SFørst en tak til Frederik Christiansen (Stafetten i nr. 22/23) for at lade mig komme til orde i Stafetten – det er ren luksus at få så megen spalteplads i vort...

Niels Hasager byder op til fælles dans omkring udviklingen af det marked, vi alle skal leve af og med de næste mange år – det danske bogmarked

– Af Niels Hasager, direktør, Bonnier Forlagene A/S

Først en tak til Frederik Christiansen (Stafetten i nr. 22/23) for at lade mig komme til orde i Stafetten – det er ren luksus at få så megen spalteplads i vort fagblad og dermed mulighed for uimodsagt af komme med et par betragtninger om vor branche under forandring.

Markedet for bøger
I runde tal omsætter vor branche for tre mia. kr. årligt, heraf går de to mia. kr. over disken i detailhandelen. I en tid hvor konkurrencen intensiveres mellem forlagene og inden for detailhandelen, og hvor også de små marginaler vendes og drejes, er det besnærende at tænke sig: Kunne man ikke i fællesskab udvide totalmarkedet til glæde for samtlige markedsdeltagere?
Man har med succes lært danskerne at drikke mere mælk, spise mere fisk, og gå mere i biografen etc. – kunne man ikke forestille sig, at det også er muligt at lære flere danskere den store glæde, det er at læse en god bog? At det er hip at læse bøger? Om tiltaget foretages gennem vore brancheforeninger eller aftales direkte mellem forlagene og detailhandelen er ikke afgørende, spørgsmålet er, om der i vor branche er vilje og risikovillighed til at gøre noget i fællesskab.
Vi stiller gerne op.
Mit postulat her skal være, at branchen i fællesskab har gode muligheder for at øge totalmarkedet for skøn- og faglitterære udgivelser med mellem fem til ti procent via en kampagne (fx i efteråret) til godt fem mio. kr. inkl. markedsundersøgelser, kreative omkostninger, produktion og mediebookning.

Sælgeren er spillevende
Den megen snak om sælgerens fremtid har været interessant at følge. Enkelte har udtalt at »sælgeren er død«, og til dette må jeg sige: sludder og vrøvl. Sælgeren får uden tvivl en ændret rolle i fremtidens bogmarked, idet der bliver tale om merchandisingopgaver, om kampagneinformation, om betjening af nye kundesegmenter og meget mere, men så sandelig også om egentligt indsalg – både centralt og decentralt.
Et begreb som fx racking er i fuld gang med at blive implementeret i udvalgte dele af branchen. Det decentrale indsalg er naturligvis udelukkende et tilbud fra forlagene, sådan må det være. Som forlagsgruppe får vi løbende uvurderlig information på baggrund af vore sælgeres besøg over det ganske land, og når jeg her argumenterer for fortsat mulighed for decentralt indsalg, har det ingen sentimentale årsager, men udelukkende markedsmæssige. Branchen er godt tjent med fortsat tæt og direkte kontakt på de områder, hvor der er fornuft i det. Lad os ikke glemme »the human factor« i vor branche, som Troels Bek fra Arnold Busck så rigtigt gjorde gældende i Helsingør for godt en måned siden. Ville holdningen blandt visse bogladekæder mon være den samme, hvis vi vendte det lidt på hovedet og tilbød de bedste samhandelsvilkår – netop ved det decentrale indkøb?

Differentiering – ja da
En tid med liberalisering er en tid for differentiering, og dette både på forlags- og detailsiden. Det forhold, at forlagene nu i langt højere grad arbejder ud fra en differentieret markedsførings/markedsbearbejdningsstrategi, er åbenlyst. Det er ikke længere automatisk »samme tilbud til alle«, der er gældende. Her bliver nu set på forhandlingskraft, distributionsgrader, samlet potentiale og risikovillighed. Det er med andre ord blevet tid for endnu bedre købmandsskab i vor branche, og det hilser vi bestemt velkommen.
Detailsiden er tillige i gang med at differentiere deres ønsker og krav til den enkelte leverandør ud fra de selvsamme betragtninger. Her er det glædeligt at konstatere, at idérigdommen og viljen til at prøve også nye veje er fremherskende både blandt de traditionelle udsalgssteder og blandt de nye.
Overordnet vil »det ny marked« bidrage til bogens udbredelse alene via den øgede tilgængelighed, og dette vil bidrage positivt til markedet som helhed. Allerede nu tegner der sig et relativt klart billede af, hvad det nye marked kan og ikke kan. Omsætningen af pocketbooks og paperbacks samt særproduktioner har allerede vist sig at have et ganske stort potentiale i massemarkedet. Vor gruppes største ordinære udgivelse i år udviser omvendt et forhold på 15:1 i bogladernes favør! Med andre ord, så vil de to dele af markedet komplementere hinanden og kun i mindre grad kannibalisere hinanden, hvis der handles med omtanke. Det fordrer imidlertid differentiering, også på detailniveau, med hensyn til sortiment, service, beliggenhed og faglig kunnen.

Fremtiden
Hvad fremtiden kommer til at bringe, kan man give et bud på via analogstudier, kvalitative og kvantitative prognoseteknikker m.v. Her skal det blot fastslås, at vi som samlet branche i høj grad selv har mulighed for at påvirke udviklingen, måske nu mere end nogensinde. Og at vi herfra er friske på næsten hvad som helst.

En julehistorie
Afslutningsvis en lille beretning fra det virkelige liv: Op til jul sidste år havde jeg den glæde at få mulighed for to dages praktik hos Erik Nygaard og Gads Boglade i Illum. I en tid hvor, der tales meget om nye veje for vor branche, om traditioner og nødvendig fornyelse og meget meget mere, så skal det her fastslås, at magen til moderne personaleledelse, som den jeg her oplevede, skal man lede længe efter. Her blev motiveret, løbende informeret, vejledt, givet en berettiget balle i ny og næ, deltaget i stort og småt med kunderne, solgt en betragtelig mængde bøger og i det hele taget udvist et engagement og en kærlighed til faget, som jeg ikke mindes at have oplevet i nogen anden branche eller for den sags skyld på nogen anden arbejdsplads. Som jeg husker det, nåede vi lige index 101 i forhold til de fastlagte forventninger, og dette blev naturligvis efterfølgende fejret med et glas vin og højt humør. Hvis den indstilling – med sublim kundeservice i centrum – som her var gældende, er branchetypisk, og det har jeg en klar fornemmelse af, at den er, så ser det ikke spor tosset ud for de danske boglader.
Det er min faste overbevisning, at der er plads til os alle i det nyligt »liberaliserede« bogmarked – de enkelte aktører har hver deres berettigelse – blot vi i konkurrencens hellige navn ikke glemmer at være hinandens medspillere nu og i fremtiden.

Det er med stor glæde og forventning, jeg videregiver Stafetten til Marianne Withen, Boghandleren på Godthåbsvej.
(Bogmarkedet nr. 24/25 2001)

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere