eReolens priser uddelt

Priserne Brugernes Favoritindlæsning samt Formidlingsprisen 2019 uddelt til eReolens efterårskonference på Middelfart Kultur & Bibliotek.

Til titlen som årets vinder af Brugernes Favoritindlæsning 2019 var der i alt seks nominerede lydbogsoplæsere. De nominerede var:

  • ʼHvor der er viljeʼ (Jeffrey Archer), indlæst af Jesper Bøllehuus
  • ʼProjekt Rosieʼ (Graeme Simsion), indlæst af Martin Johannes Møller
  • ʼSkyggespilʼ (Marianne Toxboe), indlæst af Nicoline Siff Møller
  • ʼI morgen kommer en ny himmelʼ (Lori Nelson Speilman), indlæst af Maria Garde
  • ʼAlt det lys vi ikke serʼ (Anthony Doerr), indlæst af Morten Rønnelund
  • ʼSnebarnetʼ (Eowyn Ivey), indlæst af Bent Otto Hansen

Efter en månedlang, online afstemning blev vinderen fundet og kåret onsdag den 27. november. Det var Morten Rønnelund, der løb med æren og titlen som 2019’s bedste lydbogsindlæser for sin indlæsning af Anthony Doerrs ʼAlt det lys vi ikke serʼ.

”Tusind tak for alle de stemmer, der gjorde, at jeg kunne tage prisen som årets favoritindlæsning. Jeg giver meget bogen æren for, at det lykkedes. Det er en formidabel bog (…) Til jer, der ikke har læst den, vil jeg meget foreslå det,” sagde Morten Rønnelund blandt i sin takketale, der kan ses på YouTube.

Årets Formidlingspris

Den anden pris, der skulle uddeles til eReolens årlige efterårskonference, var prisen for Bedste biblioteksformidler af digitale bøger 2019.

Vinderen blev Allerød Bibliotekers bogstewardesser, en initiativ, der skulle bringe lidt humor til bibliotekarrollen og skabe blikfang udadtil.

Bogstewardesserne modtog prisen for deres ekstraordinære indsats under læsefestivalen Allerød Læser, som blev afholdt i uge 37. Bogstewardesserne optrådte blandt andet til kaffebaren Bar’Kaffe, ferniseringen af Børnenes Bogbænke samt til Appetit på Bøger.

BogMarkedet ønsker vinderne tillykke.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere