De seneste tal fra eReolen er landet. Februar bød på en smule tilbagegang for e-bøger, mens netlydbøger stadig klarer sig ret godt og uden nævneværdig tilbagegang, efter mange store forlag ved årsskiftet besluttede at trække deres titler.
Tallene viser, at udlånet af e-bøger falder med præcist 10 procent – sammenlignet med januar måned – til 93.658. Det er en smule over niveauet, som udlånet af e-bøger havde i første halvår af 2015, men det er til gengæld betragteligt mindre end gennemsnittet for sidste halvår af 2015. Antallet af unikke brugere af e-bøger falder da også i februar måned til det laveste antal siden juni måned 2015.
Kilde: eReolen
Når det gælder netlydbøgerne på eReolen, er antallet af unikke brugere næsten uændret i forhold til januar måned. Dermed ligger antallet af brugere fortsat på det høje niveau, der blev etableret efter højdepunktet i juli 2015. Antallet af udlånte netlydbøger går en smule tilbage med tre procent til 132.707 siden januar måned. Det placerer sig dog fortsat – ligesom med antallet af brugerne – på det høje niveau fra sidste halvår af 2015.
Kilde: eReolen
Med til disse tal hører det faktum, at bestanden af e-bøger faldt med 23 procent på eReolen efter forlagenes udvandring ved årsskiftet, mens antallet af netlydbøger ’kun’ faldt med 17 procent.
Se hele eReolens statistik for
e-bøger her og for
netlydbøger her.
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kommentere