At få foden inden for i forlagsbranchen

Kampen om at få en fod inden for i forlagsbranchen er hård, så hvordan kommer man et skridt foran? Jeg tog en masteruddannelse i publishing fra Oxford Brookes University – et år, der gav mig grundlæggende forlagsfærdigheder, masser af kontakter og et væld af ideer, der skal afprøves nuAf Marie Søe HalkjærI september 2004 hev jeg teltpælene op og flyttede til Oxford for...

Kampen om at få en fod inden for i forlagsbranchen er hård, så hvordan kommer man et skridt foran? Jeg tog en masteruddannelse i publishing fra Oxford Brookes University – et år, der gav mig grundlæggende forlagsfærdigheder, masser af kontakter og et væld af ideer, der skal afprøves nu

Af Marie Søe Halkjær
I september 2004 hev jeg teltpælene op og flyttede til Oxford for at bruge et år på at lære det håndværk, der hedder ”forlagsvirksomhed”. Inden da havde jeg ikke arbejdet i forlagsbranchen og havde kun en vag ide om, hvordan et manuskript bliver til en bog. Nu, 3½ år efter, føler jeg mig klædt på til at starte eget forlag.

Masteruddannelsen i publishing fra Oxford Brookes University strækker sig over tre semestre og tager i alt et år. I løbet af dette år har man 6 fag, tager 16 eksamener og skriver et speciale.

Man kommer hele vejen rundt om branchen – fra ideudvikling til redaktion, layout, produktion og markedsføring. Alt sammen med en meget praktisk tilgangsvinkel, så man bliver forberedt til et job i erhvervslivet på en helt anden måde end på de fleste danske kandidatuddannelser.

Et håndværk
Efterårets fag var primært redskabsfag, hvor der blev givet en grundig introduktion til en række delprocesser af bogproduktionen. Fagene var Editorial Management, Marketing Management og Design and Production.

Efter tre år med en meget teoretisk historieuddannelse var det en befrielse at tage en uddannelse, hvor der blev lagt større vægt på det praktiske. I faget marketing betød det for eksempel, at en del af eksamen var at udarbejde en markedsføringsstrategi for en bog om Mellemøsten i Cambridges ‘Illustrated History’-serie – en fiktiv bog i en reel serie af bøger.

Også faget design og produktion var meget praktisk anlagt, og en stor del af undervisningen bestod således i diskussion af godt boglayout, billedkvalitet, trykkerpriser og mange andre emner, der gav en god forståelse af bogproduktion, og hvad dette bør koste.

De gode ideer
I forårssemesteret var omdrejningspunktet faget New Product Development. Her blev skabt den fiktive virksomhed Hamilton Publishing Group bestående af fem afdelinger – uddannelse, illustreret, humanistisk, samfundsvidenskabelig og børnebogsafdelingen.

I hver afdeling var der 10 ‘medarbejdere’, som havde hver deres arbejdsområde fra økonomi til marketing, redaktion og produktion. Dertil kom direktørerne for hver af de 5 divisioner, hvoraf jeg var direktør for børnebogsdivisionen.

Forløbet startede i tremandsgrupper, hvor hver gruppe skulle udvikle tre ideer til nye udgivelser inden for divisionens felt. Det vil sige, at der i hver division blev fremlagt ni ideer, som dog hurtigt blev skåret ned til tre ideer – en fra hver gruppe.

Disse tre ideer blev så udviklet yderligere til en tre siders rapport med mar-kedsanalyse, udviklingspotentiale og økonomisk overslag for de tre projekter. Det var på baggrund af disse rapporter, at ét projekt blev valgt som divisionens hovedprojekt.

I børnebogsafdelingen blev valgt en serie af rejseaktivitetsbøger for børn i alderen 7-11 år. Resten af semestret blev så brugt på en særdeles omfattende rapport om dette hovedprojekt.

Som en del af forløbet skulle bl.a. fastlægges en overordnet strategi for divisionen, som det valgte projekt naturligvis skulle understøtte.

Langt hen ad vejen blev projektet udviklet, som var det et rigtigt projekt. Der blev fundet navne på potentielle forfattere, der blev tegnet grovskitser af sider fra bogen, der blev fundet titler til fire bøger i serien, og lavet løse planer for yderligere otte. Der blev fundet forlag i syv europæiske lande med henblik på sampro-duktioner.

Og der blev lavet detaljerede salgsanalyser, break even-grafer, tidsplaner, markedsføringsstrategier og meget mere. Alt i alt en 62 sider lang rapport, som må siges at være et solidt grundlag for, at en virk-somhed kan beslutte, om et projekt bør antages eller ej.

Det er naturligvis kun i meget få tilfælde, at et forlag har mulighed for at lave så omfattende en forundersøgelse, før et projekt accepteres eller forkastes. Alligevel var det en rigtig god øvelse, fordi det satte fokus på nogle af de overvejelser, der bør gøres, inden et projekt antages.

I mange tilfælde vil det således blot være en mental tjekliste, at man får gennemgået, om der er et marked for bogen, om dette marked er tilgængeligt, om bogen passer ind i forlagets overordnede strategi, om der er mulighed for salg af rettigheder, om der er pro-duktionsmæssige forhold, der gør, at bogens rentabilitet bør undersøges nærmere osv.

Inspiration fra de store
På studiet blev der også lagt stor vægt på, at undervisningen burde suppleres med praktik. De fleste havde i løbet af deres studium en eller flere praktikpladser, som underviserne gerne var behjælpelige med at skaffe.

Jeg var selv i praktik i publicityafdelingen hos Random Houses i efteråret 2004 og hos Allison & Busby i sommeren 2005. At det netop var et stort forlag som Random House og et lille forlag som Allison & Busby, gav en god indsigt i de meget forskellige arbejdsvilkår, der er for store og små spillere i denne branche. Og så gav det selvfølgelig en masse små fifs, som mere eller mindre ubevidst præger den måde, jeg tackler de daglige opgaver på den dag i dag.

Globalt netværk fra Kina til Brasilien
I 2004/2005 var vi 62 studerende, som repræsenterede 20 forskellige lande. Underviserne tog naturligvis udgangspunkt i engelske forhold, men denne elevsammensætning betød, at der hele tiden blev givet spæn-dende nye perspektiver. Selv om de kinesiske forlags virkelighed er en helt anden end den europæiske, så kan man uden tvivl lære meget af den måde, de tackler problemer på.

Også efterfølgende er et sådant netværk meget værdifuldt. Når man overvejer at benytte kinesiske trykkerier, er det rart at have en kinesisk forlægger med på sidelinien via MSN til at give gode råd og vejledning.

Eller en god veninde fra Penguin UK, der kan give et praj om, hvilke områder de store internationale konglomerater rykker på i øjeblikket.

2½ år efter afsluttet uddannelse er vi stadig på vej opad i branchen, og der er ingen tvivl om, at den information, der cirkulerer i netværket, med tiden bliver mere og mere værd. Der er noget om snakken, når et af Oxford Brookes’ salgsargumenter er, at man læser ‘with the people who will help sha-pe the future of publishing’.

Hønsefødder og skotsk højland
Ud over det faglige udbytte bød mit år i Oxford også på en masse sociale oplevelser. Jeg boede på et kollegieværelse i en lejlighed med et meget internationalt islæt. Med bofæller fra Kina, Italien, USA, Tyskland og England var der god basis for kulturel udveksling. Jeg fik således udbredt kendskabet til frikadeller og rugbrød, mens jeg omvendt blev introduceret til kogte hønsefødder, ægte italiensk spaghetti bolognese og meget andet.

I fritiden var jeg medlem af en lokal vandreklub, hvorigennem jeg oplevede den engelske og skotske natur på nært hold. I sammenligning med Danmarks flade landskab er særligt den skotske natur storslået. Det blev således på mange måder et år, der satte Danmark i perspektiv.

Når det hele skal oversættes til dansk
At tage en engelsk uddannelse, når man ønsker at arbejde i Danmark, har naturligvis både fordele og ulemper. Da jeg kom hjem, havde jeg masser af kontakter i den engelske branche, men ikke en eneste i den danske.

Jeg kunne alle de rigtige termer på engelsk, men ikke på dansk. Og så er branchestrukturen naturligvis meget forskellig i de to lande, hvor man i Danmark bl.a. har moms på bøger og et fastprissystem, der kun for nyligt er blevet delvist afviklet.

Alligevel er jeg sikker på, at fordelene langt opvejer ulemperne. Særligt gik det op for mig, at mange, jeg har været i kontakt med i England, har et lidt mere uhøjtideligt forhold til bøger.

De fleste fag på uddannelsen var gennemsyret af den overbevisning, at bøger kun skal udgives, hvis der er et marked for dem, og at det fx er aldeles forbudt at øge oplaget for at gøre kostprisen på bogen bedre.

I den danske branche er ‘cool cash’ derimod lidt mere tabubelagt. Selv om mange danske forlag lader økonomi og salgstal være udgangspunkt for de fleste udgivelser, så taler vi nødigt højt om det.

Bøger bliver angiveligt kun antaget på grundlag af manuskriptets kvalitet, og offentligt fnyser man gerne af en bestseller. Jeg vil ikke her plædere for engelske tilstande, men måske ville det ikke være nogen skade til, i nogle tilfælde, at lytte lidt mere til økonomerne og marketingmedarbejderne og lidt mindre til redaktøren, der har forelsket sig i et manuskript.

Fakta:
• En MA i publishing på Oxford Brookes University koster £4950
• I Danmark kan en sådan master i mange tilfælde godkendes som ‘individuelt tilrettelagt suppleringsuddannelse’ og dermed blive en del af en dansk kandidatuddannelse. Det betyder at man får merit for uddannelsen og at man kan få SU samtidig med at man læser
• En MA i publishing fås også på bl.a. City University London og London College of Communication
-----
Marie Søe Halkjær er cand.mag. i historie og publishing, konsulent og nystartet med forlaget Clockwise. Hun blogger om forlagsbranchen på www.bookinvention.dk

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere