Første bog i ny trilogi af David Lagercrantz udkommer i 2021

David Lagercrantz er mest kendt for sin videreførelse af Steig Larssons Millenium-serie. I 2021 er han klar med første bog i en ny spændings-trilogi bygget op om sine egne karakterer.

I morgen, torsdag den 22. august, udkommer sjette del af Millenium-serien, 'Hende der må dø'. Det er den tredje bog i serien af David Lagercrantz, og det bliver også hans sidste. 

"Jeg har brug for karakterer, der er tættere på mig. Lisbeth Salander er en vidunderlig karakter, men ikke nogen, som jeg selv ville have skabt. Mikael Blomkvist er lidt for stabil. Nu vil skildre følelser, der har eksisteret i mit liv, såsom bipolaritet og mindreværdsfølelser," siger David Lagercrantz til DN.

David Lagercrantz vil gerne skabe en mere sårbar Sherlock Holmes-type: En depressiv Sherlock, hvor han bruge sine egne oplevelser fra overklassen og den indsigt, han fik fra en helt anden verden under sit arbejde med Zlatan til at forme sin protagonist.

Den første bog i den planlagte trilogi bliver udgivet på forlaget Norstedts i 2021.

Det er endnu usikkert om Millennium-serien slutter med den sjette bog. Det er dog bekræftet, at David Lagercrantz ikke vil skrive flere, men der er nok andre forfattere, der står klar i kulissen til at videreføre den populære serie.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere