Fantasticon? Hvad er det? Er det lovligt?

Samtidig med den nye københavnske krimimesse, var en flok fans af de fantastiske genrer samlet i Valby Kino. Ikke for at se film, men for at snakke horror, science fiction og fantasy.

Biografen Valby Kino ligger i en baggård og er drevet af frivillige. Omtrent som det arrangement de lagde hus til i weekenden d. 11.-12. juni. Fantasticon blev startet af fans af den fantastiske litteratur. Det er bøger man sjældent finder i litteraturens hovedgader, men som lever deres eget liv hos små, og godt skjulte forlag. Undtagen fantasy, der en dag stak af og erobrede børnebogsmarkedet. Tilbage sidder horror og science fiction og lægger vilde planer om at rykke ud på hovedgaden. Der er nemlig sket det, at nogle af de nye gode forfattere, der er dukket op i de seneste ti år, faktisk insisterer på at skrive i disse lidet værdsatte genrer. Men folk vil snart få øjnene op, lyder det.

Den lille og den store genrelitteratur
Ved et underligt tilfælde ligger den nye danske krimimesse i samme weekend som Fantasticon. På grund af det gode vejr (en undskyldning de måske har lånt fra landbruget?) kom der kun halvt så mange som de forventede. Men hvis Fantasticon havde bare halvt så mange deltagere, ville de være lykkelige. For en litteraturfestival har en kritiske masse for hvornår de store og mellemstore forlag begynder at finde den interessante, og med dem mere omtale og endnu flere deltagere. Men en flok småforlag kan Fantasticon da byde på, som f.eks Calibat, Science Fiction Cirklen, Kandor og HHP. Modellen for Fantasticon kommer fra USA og Storbritannien. En tradition der nu findes i det meste af verden. For eksempel har Sverige, Tyskland og Finland lignende arrangementer. Man tager en flok læsere, forfattere og kritikere af de fantastiske genrer, og diskuterer i et par dage. Mange kommer af lyst, men hvert år er der inviteret særlige æresgæster. På årets Fantasticon var det to britiske forfattere.
  De mest nørdede genrer Den meget populære krimigenre har et ganske simpelt trick til at skaffe sig læsere. Det handler om gode og onde gerninger, og de onde gerninger er som oftest et eller flere mord. Undervejs til forbrydelsens opklaring møder vi sære og almindelige personer, og vi ser vores samfund fra både forsiden og bagsiden. Hvad der får læseren til at læse videre, er især spændingen: Hvem dør? Fanger de morderen? Hvem er morderen? Horror minder om krimier, men skruer op for spændingen: Ikke bare ved vi ikke hvem morderen er, men vi er heller ikke sikre på hvad morderen er. Er det overhovedet et menneske? Eller har alt det uforklarlige en forklaring? Er det bare indbildning, at der står en lige bag dig nu? Om forbryderen bliver fanget, ved vi ikke, men vi kan heller ikke være sikre på at de gode vinder til sidst. Det er ikke bare angst for en enkelt forbryder, men angst i alle dens former.
Science fiction leger med teknologi og fremtid. På den måde ligner den mange krimier, hvor nyeste teknologi bruges i jagten på forbryderen. Men science fiction kan også bruges til vise de mulige konsekvenser for samfundet og for mennesker, af hvad der er ved at ske her i nutiden.
  Haves: god litteratur, søges: læsere Horror og Science fiction burde kunne få fat i læsere, lige så vel som krimier kan det. Så hvorfor sker det ikke? To mulige forklaringer: Der skrives ikke særlig meget godt i de genrer, eller ingen ved det er der, og at de vil kunne lide det. Men faktisk skrives der rigtig gode ting i de to genrer for tiden, især i horror-genren. De skrives blandt andet af nye forfattere som Michael Kamp, Lars Kramhøft, Jonas Wilmann, Majbrit Høyrup, Thomas Strømsholt, A. Silvestri, Teddy Vork og Lars Ahn. Måske skriver ingen af dem så godt som de allerbedste danske forfattere. Men de bliver bedre og bedre!

Horror-genren har gennem nogle år haft prisen Årets Danske Horrorudgivelse, der uddeles på krimimessen i Horsens. Tilsvarende har science fiction haft Niels Klim-prisen, der uddeles på Fantasticon. De er begge forsøg på at skabe mere opmærksomhed omkring de fantastiske genrer. Så jeg vil slutte af med at nævne årets vindere:
Årets Danske Horrorudgivelse:  Michael Kamp for Samlerne Niels Klim prisen (tre kategorier): Ida-Marie Rendtorff: Månemenneske, Jesper Goll: ”Postludium” i Som et urværk, og A. Silvestri: ”Itu” i Universets Mørke.   Fantasticons hjemmeside: fantasticon.dk

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere