Fantasy bør tages seriøst – også af voksne

Debatten om fantasy som seriøs genre har været en del oppe at vende i både Politiken og på Forlagsliv.dk. Debatten opstod på baggrund af Kristian Leths nye udgivelse 'Mithos', hvor han i en artikel redegjorde for fantasygenrens klassificering som god litteratur. Artiklen blev mødt med skeptisk, men ved forlaget Ulven og Uglen er debatten velkommen - og vigtig. Forlægger og forfatter Line Lybecker giver her sit indspark til debatten.

Siden fantasygenren voksede frem i midten af 1800-tallet, har den været kritiseret af den finkulturelle elite for kun at henvende sig til børn og barnlige sjæle. Genren er sjældent blevet taget alvorligt, og i Danmark er det svært at finde velskrevne fantasyromaner, der retter sig mod et voksent publikum. Opfattelsen af fantasy som useriøs er netop, hvad forfatter Kristian Leth diskuterer på Forlagsliv.dk. I sit indlæg den 25. april kritiserede han ”det litterære Danmark” for ikke at betragte fantasy som ”rigtig” ”voksen”-litteratur. Siden er han selv blevet kritiseret og bedt uddybe, bl.a. i Politiken 29. maj, hvor han forklarede, at indlægget var henvendt til pressen og forlagene.

Som medejer af fantasyforlaget Ulven og Uglen må jeg erklære mig enig i Kristian Leths betragtninger. Dog vil jeg påpege, at forlagene og pressen ikke er ene om at betragte fantasy som useriøs/børnelitteratur, men at denne holdning også findes på de danske universiteter, blandt læsere og blandt anmeldere. Problemet, som Kristian Leth fremlægger det – og som jeg er enig i – er ikke, at fantasy ikke er en udbredt og anerkendt genre, men at den i Danmark primært er anerkendt til børn og unge – og at den qua denne målgruppe ikke tages seriøst. Jeg har i forbindelse med diverse ikke-genrespecifikke bogmesser oplevet, at mange voksenlæsere antager, at Ulven og Uglen udgiver børnebøger, fordi vores bøger er fantasy. Dermed bliver der sat lighedstegn mellem børnebøger og fantasy.

Fantasy bør snarere end en traditionel genre ses som en magisk kulisse for fortællingen. Der er selvfølgelig konventioner og traditioner for genren, men basalt set må grundstenen i fantasy kunne koges ned til, at værket indeholder magiske elementer, som ikke eksisterer i vores egen kendte verden. Men netop de magiske elementer er årsagen til genrens dårlige rygte for både at være virkelighedsfjern og eskapistisk – og derfor useriøs og barnlig.

De eskapistiske træk i fantasy er måske forklaringen på, hvorfor en lektor under min uddannelse på universitetet udtalte, at der kun fandtes ét fantasyværk, og det var Ringenes herre. Resten var børnelitteratur og dermed ikke rigtig litteratur, mente han. Hans udtalelse er problematisk på mange niveauer. Dels fordi børnelitteratur bestemt er vigtig og rigtig litteratur, og dels fordi der absolut findes fantasy, som ikke er til børn, fx George R.R. Martins En sang om is og ild-serie og danske Jacob Kokkedals Den trofaste bror-serie, som begge bl.a. indeholder scener med eksplicit vold og voldtægter.

Derudover er det problematisk, at en lektor på et videnscenter som Københavns Universitet ikke anerkender en genre som i resten af verden anses som almindelig, ja endda god litteratur. Hvis vi vender blikket mod USA, er fantasy en udbredt og anerkendt genre, både på universitetet og i forfattermiljøer. Fx har den kendte forfatter Ursula Le Guin – som Kristian Leth også nævner – modtaget litterære priser for sine fantasyværker. I Danmark kan vi også give priser til fantasyforfattere, men så er det priser som fx Blixenprisen for årets børne- og ungdomsudgivelse, som Kenneth Bøgh Andersen vandt i år, og hvor to ud af tre nominerede var fantasyforfattere.

J.R.R. Tolkien – som udover at være forfatter til bl.a. Ringenes Herre også var sprog- og litteraturprofessor ved Oxford University – skrev i sit essay On Fairy-Stories, at fantasy ligesom alle andre genrer ikke henvender sig til en bestemt alder. Han påpegede, at børn ikke er mere disponeret for at kunne lide fantasy end voksne er, for de vælger ikke selv, hvad de vil læse; det er (indtil barnet når en vis alder) de voksnes valg. Selvom Tolkiens essay er udgivet i 1947, er hans argumenter stadig aktuelle, i hvert fald i Danmark.

Ligesom Kristian Leth mener jeg, at vi har brug for en holdningsændring og for, at både forlag, presse og – måske især – læsere får øje på, at fantasy ikke kun henvender sig til børn. Fantasy kan skrives henvendt til børn, men det kan realisme og faglitteratur også, og det betyder ikke, at kun børn kan læse disse genrer.

Fantasy er en genre på linje med realisme, og mulighederne for, hvad den kan rumme, er derfor lige så brede; fantasy kan rumme politik og satire, humor og spænding, krig og kærlighed. I en tid som vores med terror, flygtningekriser og Brexit bliver vi bombarderet med holdninger og meninger gennem pressen og fra politikerne, og det kan være svært at se tingene fra et andet perspektiv end der, hvor man selv står. Derfor er fantasy en meget aktuel genre, for den kan tage læseren ud af dagligdagen. Det lyder måske eskapistisk, og det er det måske på sin vis også, men uden for dagligdagen har læseren mulighed for at opleve andre ting, møde nye personer, se verden i et andet perspektiv, og her kan fantasylitteraturen byde på noget, som realismen ikke kan, nemlig at se verden med friske øjne.

Eksempelvis tager Philip Pullman i sin Det gyldne kompas-serie religionskritik til et nyt niveau, når hans karakterer i bogstaveligste forstand erklærer krig mod Himlen, og i Fortællingen om Blodet-serien udfordrer Anders Björkelid bl.a. læserens opfattelse af køn og kønsroller. Og Den uendelige historie af Michael Ende trækker på klassiske værker som fx Goethes digte, men sætter dem ind i nye kontekster og udfordrer læseren til at skabe en ny verden sammen med bogens hovedperson.

Jeg tror, der er mange voksne læsere, der ikke tør give sig i kast med fantasy, fordi de – udover at tro, det ikke henvender sig til deres alder – frygter, at de ikke forstår det. Denne frygt for ikke at forstå er enormt ærgerlig, synes jeg, for det er denne frygt, der, uanset medie, forhindrer os i at skabe broer og lære nyt. Nogle fantasyværker foregår i helt andre verdener, og det kan selvfølgelig være svært at forholde sig til, hvis man ikke er vant til det, men en del af disse verdener er baseret på europæisk middelalder, og udover at der fx er drager eller troldmænd med, kunne de lige så godt være historiske romaner. Andre igen indeholder næsten ingen magi, men er bare vores virkelighed med et lille tvist, fx Helge Kastrups Under, som foregår i København i 1990’erne, men indeholder lidt buddhistisk mystik, eller Jostein Gaarders Sofies verden, hvor hovedpersonens verden viser sig at være fiktion.

Overordnet set handler de fleste fortællinger om personer, og om handlingen foregår i København, Afrika eller en magisk verden, burde ikke gøre historierne så forskellige – det er tre vidt forskellige virkeligheder, og den magiske er ikke nødvendigvis den sværeste at forholde sig til.

Med dette lange indlæg er jeg ikke ude i et ærinde om, at alle skal læse fantasy, for det er ikke alle, der kan lide genren, ligesom det ikke er alle, der kan lide krimier, romance eller minimalisme. Min pointe er, at ”det litterære Danmark” har et problem, når lektorer på universitetet lærer de studerende noget forkert, eller når forlag og forfattere er nødt til at betegne fantasybøger som ”for voksne”, når selv samme bøger ikke ville behøve lignende metatekst i udlandet. Og jeg synes, at det er synd for den store læserskare, som går glip af smukke og intellektuelle fortællinger, blot fordi de ikke ved, at det er til dem. Men det er jo ikke sært, at forlagene ikke tør satse på at udgive fantasy, hvis læserne tror, at fantasy kun er for børn. Jeg håber dog, at succeser som En sang om is og ild viser forlagene, at der faktisk er et voksent publikum for fantasy, og at de derfor tør satse mere på genren. Heldigvis er flere og flere af de store forlag allerede så småt gået i gang med at oversætte udenlandsk fantasy. Forhåbentlig bliver der også snart plads til de danske stemmer.

 

Line Lybecker, Ulven og Uglens forlag

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere